Arwos A/S

Ofte stillede spørgsmål til adgangsforhold

Har skraldemanden nem adgang til din skraldespand? Få overblikket over de forhold, der skal være styr på, så du kan få tømt din skraldespand.

Få svar på dine spørgsmål omkring skraldespanden

Få svar på dine spørgsmål omkring tømning af skraldespanden

Få svar på dine spørgsmål omkring placering af skraldespanden

eller læs mere herunder.

Sådan skal din skraldespand stå

Hver eneste dag tømmer vores skraldemænd flere hundrede skraldespande. For at gøre deres arbejde så gnidningsfrit som muligt er der en række adgangsforhold, du som husejer skal sikre, før vi tømmer din skraldespand.
Få svar på de oftest stillede spørgsmål omkring placering af skraldespanden her, eller læs mere om adgangsforhold herunder.

  • Bredde og højde
    Vejen, som skraldebilen skal køre på, skal minimum være 3,50 meter bred og have en frihøjde på 4,20 meter. Det betyder, at hække, træer og buske skal beskæres, så skraldebilen nemt kan komme til. Lavthængende grene og lign. kan nemlig nemt skade rotorblinkene på skraldebilen.
  • Fri adgang
    Vejen til skraldespandene skal være minimum 1 meter bred og være ryddet for ting, fx cykler og lign.
  • Fast underlag
    Vejen til skraldespandene skal bestå af et stabilt og kørefast underlag (fx asfalt, fliser eller beton). Græs, grus og brosten er no-go, ligesom der heller ikke må være trin. Om vinteren skal du sørge for at rydde vejen for sne, mens du også skal huske at gruse/salte, når det er glat.
  • Håndtag udad
    Vend altid skraldespanden så håndtagene vender ud mod vejen. Det bliver vores skraldemænd så glade for.
  • Lys i mørket
    Særligt i vintermånederne er det vigtigt, at du tænder lys, så skraldemanden nemt kan få øje på og hente din skraldespand.
  • Max 15 meter fra vejen
    Skraldespandene må max stå 15 meter fra vejen, hvor skraldebilen holder. Er der 0-5 meter til vejen må hældningen max. være 15% på det stejleste sted. Hvis der er 0-15 meter til vejen, må hældningen max. være 10 % på det stejleste sted.

 

Det skal du være opmærksom på om vinteren

Sne, is og fygning er ikke de bedste arbejdsbetingelser for vores skraldemænd. Det kan nogle dage betyde, at skraldebilen er forsinket eller ikke når igennem hele ruten. Især på mindre stikveje kan det være svært at komme frem. Her er sneen blevet kørt til hård is, og så har skraldebilen svært ved at få et fast vejgreb. Det skyldes bl.a. skraldebilens vægt, der gør, at den nemmere skrider ud på glat underlag.

Med vores beskedservice kan du få direkte besked, hvis vi ikke kan komme frem. Du får besked, hvis:

  • Vi ikke når frem i dag
  • Vi tømmer dine skraldespande en anden dag
  • Du skal stille skraldespanden frem til nærmeste farbare vej
  • De generelle forhold omkring tømning af dine affaldsbeholdere ændres

Generelt vil det være en stor hjælp for vores skraldemænd om vinteren, hvis du:

  • Tænder lys ved skraldespandene
  • Holder adgangsvejene til spandene fri for is og sne

I de områder, hvor sneen/isen giver størst problemer vil vi i første omgang prioritere at først tømme skraldespandene med restaffald. Hvis vi ikke kan nå at tømme genbrugsbeholderen, kan man ved siden af beholderen placere ekstra sække for hvert rum, der er i beholderen. Skraldemanden vil tage dem med ved næste tømning.

 

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg bytte til en anden beholderstørrelse?

Ændrer dine behov sig, har du naturligvis mulighed for at bytte din nuværende skraldespand til en mindre eller større af slagsen

Du kan bestille ombytning på MitAffald.

Hvad gør jeg, hvis min skraldespand er gået i stykker?

Det kan ske, at din skraldespand går i stykker. Måske er låget flækket, hjulene synger på sidste vers, eller håndtaget er defekt.

Hvis det er tilfældet, kan du melde det ind på MitAffald.

Hvor meget må skraldespandene fyldes?

Skraldespandene skal til enhver tid kunne lukkes helt i. En overfyldt skraldespand bliver ikke taget med.

Du må heller ikke presse indholdet i skraldespanden så hårdt, at den bliver svær at tømme.

Hvordan får jeg fat i flere grønne og røde plastposer?

Er du løbet tør for grønne og/eller røde plastposer, kan du nemt få fat i flere.

Alt efter om du har egne eller fælles skraldespande, er der forskellige måder at få fat i poserne. Læs mere om, hvordan du gør det her.

Hvordan undgår jeg maddiker og lugtgener i min skraldespand?

De varme måneder er ofte lig med ubudne gæster i skraldespandene. Fluer og maddiker er ikke et sjældent syn i skraldespandene, når temperaturen stiger. Det er ganske naturligt, men ikke desto mindre er det irriterende.

Vi har i artiklen her samlet en række tips, der sætter en effektiv stopper for maddikernes indtog i din skraldespand. Derudover får du også gode råd til, hvordan du undgår, at din skraldespand kommer til at lugte.

Hvordan bruger jeg kassen til farligt affald?

Har du farligt affald såsom batterier, kemikalier, kosmetik, spraydåser eller elpærer, som du gerne vil af med?

Så skal du bruge kassen til farligt affald. Er du i tvivl om, hvordan du bruger den, og hvad du må – og ikke må – aflevere i kassen, kan du blive klogere på dette her.

Hvordan kommer jeg af med ekstra affald?

Har du ikke altid plads til al affaldet i din skraldespand, kan du betale for, at skraldemændene tager dit ekstra affald med.

Læs mere om, hvordan du gør her.

Hvor ofte bliver mine skraldespande tømt?

Vi kommer forbi og tømmer dine skraldespande til rest- og madaffald hver 14. dag. Skraldespandene med genbrug bliver tømt hver fjerde uge. I uge 22-35 kan du desuden tilkøbe tømning af skraldespanden hver uge.

Hvornår bliver min skraldespand tømt?

Er du i tvivl om, hvornår vi lægger vejen forbi din adresse og tømmer din skraldespand, så kan du få dette overblik under MitAffald.

Når du indtaster din adresse, kan du se, hvornår vi tømmer dine forskellige skraldespande. Du kan endda få fingrene i en tømningskalender, der viser dig det fulde overblik over årets tømninger.

Derudover kan du tilmelde dig vores beskedservice, så du dagen før får en mail eller SMS, inden vi tømmer din skraldespand. Så glemmer du ikke at stille skraldespanden frem.

Jeg har glemt at stille min skraldespand frem – hvad gør jeg?

Du kan bestille en ekstra tømning inde på MitAffald.

Min skraldespand er ikke stillet på plads efter tømning?

Hvis du gentagende gange oplever, at din skraldespand ikke bliver stillet tilbage på den plads, hvor den blev hentet, så kontakt os på +45 76 93 00 00 eller på arwos@arwos.dk.

Så sørger vi for at få løst problemet.

Min skraldespand blev ikke tømt – hvad gør jeg?

Oplever du, at din skraldespand ikke blev tømt, så kan der være flere årsager til dette. Hvis du har lavet en fejl i sorteringen eller lignende, hænger skraldemanden en besked på håndtaget af affaldsbeholderen.

Måske er der blot tale om en fejl fra skraldemandens side.

Under alle omstændigheder kan du melde den manglende tømning under MitAffald.

Kan jeg blive mindet om, hvornår jeg får tømt min skraldespand?

Det kan du!

Med vores beskedservice kan du selv vælge, om du vil modtage en mail eller SMS, der gør dig opmærksom på, at vi kommer forbi og tømmer dine skraldespande. Dermed minimerer du risikoen for at glemme, at stille din skraldespand ud til vejen.

Hvilken vej skal skraldespanden vende?

Din skraldespand skal altid vende med håndtagene ud mod vejen. Det gør skraldemændenes arbejde langt nemmere og hurtigere.

Hvem har bestemt reglerne for placering og tømning?

Det har Aabenraa Kommune. Det er en politisk bestemt ramme, som Arwos udfører en opgave indenfor. Du kan læse mere i regulativet på denne side.

Kan I hente skraldespanden på min grund?

Hvis du vil slippe for at køre beholderen frem, når skraldespanden skal tømmes og trille den tilbage igen, så er en standplads løsningen.

Når du har bygget en standplads til dine skraldespande, kommer vi og henter dem på din grund. Dog skal du være opmærksom på, at standpladsen skal leve op til en række krav for, at skraldemændene kan tømme dine skraldespande:

  • Standpladsen må max placeres 15 meter, fra vejen.
  • Adgangsvejen til standpladsen må ikke skråne mere end 10% på sit stejleste sted. Hvis der er mindre end 5 meter fra vejen til standpladsen, må adgangsvejen max. hælde 15% på det stejleste sted.
  • Adgangsvejen skal være jævn og kørefast (fx fliser, asfalt eller beton). Grus, græs og brosten dur ikke. Ligeledes må der ikke være trin eller kantsten.
  • Adgangsvejen skal være minimum 1 meter bred, så beholderne nemt kan køres ud og ind
  • Sørg for at have tændt lys, når det er mørkt, så skraldemanden kan gøre sit arbejde

Husk at give os et tip om din nye standplads på tlf. +45 76 93 00 00. Læs mere om standpladser her.

 

Adgangsveje der sikrer at skraldemanden tømmer dine beholdere

De vigtigste tips

  • Har du fået ny standplads, så tip os: 76 93 00 00
  • Kør beholderen frem inden tømning
  • Stil beholderen med håndtagene udad
Adgangsveje Adgangsveje baggrund Adgangsveje baggrund
Den ovenstående infografik har skjult indhold, der vises ved interaktion. Det skjulte indhold indeholder ikke kritisk information for forståelsen af infografikken.

Bor du på en privat vej?

Adgangsveje - privat vej

Bor du på en grusvej?

Adgangsveje - grusvej
Den ovenstående infografik har skjult indhold, der vises ved interaktion. Det skjulte indhold indeholder ikke kritisk information for forståelsen af infografikken.
19. marts 2024

Driftstatus

Ingen aktuelle driftforstyrrelser

Åbningstider i dag

Genbrugspladser

Aabenraa
08:00 - 17:00
Padborg
10:00 - 17:00
Tumbøl
Lukket
Kliplev
10:00 - 17:00
Kobro
Lukket

Mini-genbrugspladser

Stubbæk
Lukket
Løjt
Lukket

Genbrugsbutikker

Padborg
10:00 - 17:00
Aabenraa
10:00 - 17:00
Kundeservice
08:30 - 15:00
→ Se alle åbningstider og adresser
19. marts 2024

Driftstatus

Ingen aktuelle driftforstyrrelser