Kun 3 ting i toilettet
Store pumper holder ikke evigt. Dagligt sætter spildevandspumper ud, fordi der er affald i spildevandet. Vatpinde, vådservietter og bind i toilettet giver store problemer i den efterfølgende rensning.
Det er sikkert dejligt nemt, når vandpinden eller bind ender i toilettet.
Et skyl – og det er væk.
Men så enkelt er det ikke. Kloakken er slet ikke lavet til at håndtere affaldet. Affaldet giver meget unødvendigt arbejde for vores medarbejdere i spildevand. I værste fald ender affaldet direkte i naturen nær dig.
Derfor har vi brug for din hjælp – og den er ikke ret stor. Her er en huskeregel, som kan gøre det hele meget nemmere for dig – og for os:
Husk: Kun 3 ting i toilettet
Bimmelim
Bummelum
…og papir
Næsten hver dag sætter en pumpe ud
Når der er skyllet ud i toilettet, løber spildevandet ud i kloakken. Så længe der er et fald i kloakken, finder spildevandet selv vej. Men i et kuperet landskab er der med mellemrum brug for at løfte spildevandet op, så det igen kan rinde med rørenes fald. Det løft sker i en pumpestation.
Pumpestationerne findes i forskellige størrelser. De mindste er villapumpestationer, som kun betjener en eller to husstande. Dem er der i alt 200 af i Aabenraa Kommune.
Villapumperne er ikke særlig store. Derfor skal der heller ikke meget til at genere dem. En vatpind kan eksempelvis kile sig ind i det vi kalder skærehjulet. Når pumpens sensorer melder, at den skal gå i gang, kan en vatpinde virke på samme måde som en kæp i hjulet på en cykel.
Der er også utallige eksempler på at vådservietter og vanrondeller lægger sig over indløbet til pumpen. Det betyder, at pumpen har meget svært ved at trække spildevandet ind, når vandstanden stiger.
Men også almindeligt fedt fra panden kan stoppe pumperne. Stegefedt størkner nemlig, når det køles med i kloakken. Sker det pumpens sensorer i bunden eller toppen, sætter pumpen unødigt i gang uden grund.
I alle fire eksempler melder pumpen, kræver det at fagfolk fra Arwos må ud, tilse og ofte reparere pumpen.
I 2019 havde Arwos ca. 350 besøg ved villapumpestationer rundt i Kommunen. Besøg, som kunne være undgået ved brug af de simple huskeregler ovenfor.
Skybrud skaber propper med affald
Men det er ikke kun de mindste pumper, som er udfordret af affaldet i kloakken. Det er også de større pumper, som trækker spildevand fra flere hundrede huse. Disse større pumpestationer har Arwos ca. 250 af.
I sær i tørre perioder, er der ikke meget flow i kloakken. Det betyder, at spildevand kun langsomt bevæger sig. Det betyder, at det affald, som er sendt ud med spildevandet, bundfælder i rør og brønde. Her filtres de stille og roligt sammen til klumper.
Når du regnvandet kommer – eksempelvis i form af en skybrud – så kommer alt affaldet ind til pumpestationen på en gang. Det har pumperne meget svært med at håndtere.
Igen bliver folk fra Arwos’ pumpeteam kaldt ud. Men løser det problemet, flytter det det også.
Mange steder er der 7-8 større pumpestationer, inden spildevandet ender på renseanlægget. Det betyder, at de store klumper af affald igen og igen skal passere de store pumpestation. Og mængden af affald bliver bare større og større.
Til sidste fanges affaldet en rist på renseanlægget. Eller næsten alt affaldet.
Affald kan ende i naturen
Mens noget affald propper systemerne, så er der stadig meget, som glider igennem.
På renseanlæggene har vi riste, som opsamler alt fra legoklodser til kondomer på renseanlæggene. Alligevel er der affald, som finder ved igennem rillerne i risten. I sær på de ældre renseanlæg.
Plastikpinde fra vatpinde smutter gennem risten og ender i tankene på renseanlægget. Her må der ganske lavpraktiske løsninger i brug: Enkelte skal de samles sammen på overfladen med en rive. Hvis der sker er den større opsamling i et bassin, hidkalder medarbejderne en slamsuger.
Desværre er der et anlæg, hvor affaldet ryger helt igennem og ud i naturen. Eksempelvis i Kollund.
Når vi ikke kan fange affaldet
Affald i toilettet giver problemer i mange led – både inden og på selve renseanlægget. Værst er det derfor de steder, hvor der ikke er nogen led.
Kollund ligger ganske idyllisk ned mod Flensborg Fjord. Det samme gør det lille renseanlæg, som renser spildevandet fra ca. 800 beboere i Kollund og opland. Men højdeforskellene betyder også, at spildevandet – uden brug af pumper – løber selv til renseanlægget.
Det betyder, at vådservietter, gummihandsker mv. ender direkte i indløbet på renseanlægget. De stopper risten i det ældre anlæg til. Når det sker løber spildevandet over og direkte ind i anlægget. Med sig flyder affaldet.
Selve renseprocessen på et renseanlæg er biologisk. Baktier nedbryder organisk materiale – eksempelvis afføring og papir. Men skumklude, vatpinde og vådservietter og oftest lavet af plastik. Det nedbrydes ikke.
Det betyder, at på anlægget i Kollund ender affaldet i sidste ende direkte i Flensborg Fjord. Det har ingen interesse i.
