banner dit affald og genbrug grenafhentning

Grenafhentning

Grenordning er til dig, som har store større mængder af grenaffald. Har du ikke selv mulighed for at transportere grenaffaldet til genbrugspladsen, eller skal du køre mange gange for at få grenene afleveret, så bestil en afhentning.

Mængde, må kun svare til det grenaffald, der normalt forekommer i en privat have. Vurderingen af mængden ligger hos chaufføren.

En afhentning koster 400 kr., og det er en forudsætning, at du betaler genbrugstakst. 

Bestil en afhentning For at bestille en grenafhentning skal du kontakte Arwos Kundeservice på 7693 0000. Afhentning finder sted mandag. Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet, så bestil din afhentning i god tid - senest torsdag inden afhentning.

Krav før hentning: 

  1. For at vi kan hente grenene, må de maksimalt lægges 6 meter fra nærmeste vej, hvor der kan køre en lastbil.
  2. Grenene skal være placeret i samme retning, så de tykke ender er samlet nærmest vejen.
  3. En tommelfingerregel er, at stakken med grenaffald ikke må være mere end to meter høj og tre meter bred. Stakken må hellere være lang, end at der laves flere bunker.
  4. For at undgå skader henter vi ikke grene, som ligger op ad køretøjer, bygninger, elskabe, fibernetskabe eller under strømkabler, trækroner mv.
  5. Vurderer chaufføren, at undergrunden kan være for blød, hentes grenene ikke. Lastbilen vejer i sig selv 15,5 tons, hvilket stiller krav til underlaget.
  6. Efter afhentning ligger der kviste, blade og lignende tilbage. Dem skal du selv sørge for at fjerne.

Der afhentes IKKE grene i ugerne 27, 28, 29, 30, 31 og 32

pdfSe billeder fra grenafhentning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • tilmeld dig sms service
    Tilmeld dig SMS-service
  • bibliotek
    Bibliotek
  • Priser
    Priser