Det smarte ved glas er, at det kan smeltes om. Men en lille fejl i sorteringen kan ødelægge enorme mængder genanvendeligt glas. Følg vejen fra tomme syltetøjsglas til nye ølflasker
Glas fra Arwos lander hos virksomheden Reiling i Næstved. Mens glas fra genbrugspladsen sendes direkte til Reiling, skal glas fra genbrugsbeholderen først sorteres fra metal og hård plast. Det sker ved Dansk Affald i Vojens. Herefter sender de også glasset til Reiling i Næstved.
Reiling i Næstved er Danmarks største modtager af glas. I 2020 sendte Arwos 315 ton afsted, og hvert år modtager Reiling 150.000 tons glas fra hele Danmark.
Men glas er ikke bare glas.
Hos Reiling deles glasset op. De største grupper er:
Den kemiske sammensætning er forskellige i emballageglas og isomix. Det betyder, at der kun kan tilsættes en smule isomix, når det øvrige emballageglas smeltes om til ny emballage.
Når planglas og emballageglas er meget forskellig, skal de igennem anlægget hver for sig.
Når den rå isomix skal sorteres, starter man med at skrælle det for lister og profiler af metaller og laminat. På den måde bliver det til rent planglas. Bagefter sorteres glasset i tre forskellige størrelser.
Og nu bliver det faktisk lidt hemmeligt. Vi må ikke vise eller forklare de næste skridt. Det er dem, som er markeret i den sorte maskine i figur herunder. Det er fordi, maskinernes sammensætning er en forretningshemmelighed.
Det, vi må fortælle, er, at der fjernes yderligere metaller og plastik fra de forskellige størrelser glas. Især fra emballageglas fjerner man etiketter, propper og låg. Det gør man eksempelvis med en magnetisk tromle.
Der er også et røgentanlæg, som kan læse grundstofferne i glasset. Det er på den måde, at fejlsorteringer som varmebestandigt glas og keramik luges fra.
I den næste fase af sorteringen gennemlyses glasset ad flere omgange. Når emballageglasset ruller gennem anlægget, sorteres farvet og gennemsigtige glas hver for sig. Det gør det muligt for glasværket at styre farven i de nye ølflasker og syltetøjsglas.
Når glasset er gennemlyst og farven registreret, pustes glasset hver for sig. Det søger i alt 220 dyser for – og det går stærkt.
I alt pustes 60.000 enheder i minuttet. Det svarer til, at hver dysse puster 4-5 gange i sekundet.
Igen luges fejlsorteringer fra. Her er det specielt porcelæn, der står for tur. Det arter sig og har samme massefylde som glas, men den manglende gennemlysning afslører porcelænet.
Reiling går uhyre meget op i at fjerne selv de mindste fejl.
Der må ikke være mere end 20 gram porcelæn i et tons glas. Det svarer til en hank fra en kop. Derfor stiller de også krav til Arwos om bedre sortering. Det er f.eks. derfor, vi siger “nej-tak” til porcelæn i genbrugsbeholderen.
Porcelæn smelter først ved 2.000 grader. Men der er “kun” mellem 1.300 og 1.600 grader i ovnen på glasværket.
Derfor har glasværket, som modtager glasset fra Reiling, også høje krav. Den mindste skår kan betyde, at tonsvis af glas kasseres.
Derfor laves der en del tests, som analyseres i et laboratorium:
En kg-prøve betyder, at man tager det antal kg ud og analyserer det for selv den mindste urenhed.
Nu er dit gamle genbrugsglas klar til at blive smeltet om.
12 kilometer fra Reilings anlæg ligger Ardagh Glasværk i Fensmark. Her smeltes emballageglasset om til ny emballageglas.
Glasværket laver 2 mio. enheder – dvs. ølflasker, syltetøjsglas mv, – i døgnet. 90% er af indholdet i de nye emballageglas består af genbrugsglas fra Reiling. Derudover består det af nyt glas. Det nye glas indeholder af bl.a. sand, soda, dolomit og feldspat.
Soda smelter ved en lavere temperatur end glasset. Så ved at tilsætte soda, skal der ikke bruges så meget energi til at varme glasset op.
Alligevel skal der en del energi til at holde ovnen på mellem 1.300 – 1.600 grader. Hver eneste dag bruger Ardagh så meget gas, at man kunne opvarme et hus et helt år.
Når det nye emballageglas støbes er, det 600 grader varmt. Det er lige præcis nok til, at flasker og glas kan holde deres form.
24 timer efter, at dit gamle genbrugsglas blev hældt i anlægget, er der nye flasker og glas på vej ud til virksomhederne. Så kan de igen fylde dem op med øl, sodavand og syltetøj til de sultne og tørstige kunder i hele Europa.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til regningen, affaldsløsningen, spildevands- eller vandforsyningen.
TLF. 76 93 00 00
Vi sidder også klar til at svare på dine spørgsmål på Facebook.
→ ÅbnHar du akut brug for hjælp - eks. ved brud på kloak eller vandledning - skal du ringe til Falck:
TLF. 7022 0366