Der er ikke meget plastikaffald, Arwos tjener penge på. Måske får vi en lille gevinst, men så skal affaldet være “rent”. “Rent” betyder, at affaldet er ens, for så er det nemt at genanvende. Det gælder eksempelvis polystyren. Det kender du nok bedre som flamingo.

Flamingo fra Arwos’ fem genbrugspladser samles i Aabenraa, hvor det sorteres med håndkraft. Håndsorteringen er nødvendig, fordi mange forveksler pakkechips og meget mere med flamingo. Enkelte kasser ligner også flamingo, men i virkeligheden er det en anden type plastik. Blandes de med flamingoen, kan intet af det genbruges.

Efter håndsorteringen har vi en stor mængde flamingo, som vi presser til små blokke. Flamingo fylder nemlig rigtig meget, men vejer ganske lidt. Derfor presser vi luften ud af flamingoen.

Blokkene kan vi sælge videre til en virksomhed/aftager i Finland, hvor alt flamingo fra Aabenraa Kommune indgår i produktionen af ny flamingo.

Plasthavemøbler sendes til Holland

Også plasthavemøbler er lavet af den samme plastik, og derfor sorteres den i sin egen container på genbrugspladsen.
Modsat det vi kalder “Hård plast”, indeholder plasthavemøblernes plastikblanding kalk. Kalken fungerer som beskyttelse mod solens uv-stråling, som er plastikkens største fjende. Solens stråler ødelægger nemlig plastikken.

En dansk mellemmand fjerner alt metal fra møblerne. Det kan være beslag og hængsler. Plastikken knuses og afsættes til en producent i Holland. Her bliver alt plastikken genanvendt i nye havemøbler.

Ikke alt plastik kan genbruges. Landmænd bruger landbrugsplast/wrap til at pakke halmballer eller foder ind i. Når det er brugt, kan det ikke genanvendes, fordi det er meget beskidt. Derfor sorterer vi det fra i egen container, så det ikke forringer den almindelige plastfolies kvalitet og genanvendelighed. Landbrugsplasten sendes herefter til Sønderborgs affaldsforbrændingsanlæg, hvor det ved forbrænding omdannes til energi/varme.

Der er desværre også plastik, som hverken kan brændes, genanvendes eller genbruges. Det graver vi ned. Badebassiner, badedyr og haveslanger indeholder alle PVC, som gør plastikken blød og rar at røre ved. Men den bløde PVC afgiver giftstoffer, når det brændes. Det gør den svær både at genanvende og afbrænde.

Derfor sorteres det for sig, så det kan graves ned på Arwos’ deponi i Sdr. Hostrup.

Meget af den hårde PVC graves også ned. Det er bare i Tyrkiet. Det er fordi, at vi godt kan genavnede noget af det.

Når vi har en fuld container hård PVC, håndsorterer en dansk virksomhed den. Det er nemlig meget svært at se forskel på hård PVC og anden hård plastik. Med en håndsortering sikrer vi, at det hårde plastik, som kan genbruges, bliver taget fra.

Den hårde PVC sendes videre til en aftager/producent i Tyrkiet. De har et anlæg, der behandler PVC’en, så næsten halvdelen kan genanvendes til ny hård PVC. Resten graves ned til eftertiden.

Den bløde plastik – eksempelvis plastikposer – sorterer vi fra affaldet i genbrugsbeholderen. Det samler vi sammen med plastfolien fra vores genbrugspladser.

Vi afsætter det til sortering i Danmark. Her frasorteres 5 % til forbrænding. Det kan være beskidte poser, der eksempelvis har været jord og haveaffald i. Den rene plastfolie sendes videre til en producent i Tyrkiet, der  genanvender 80 % til nye plastikrør.

Næsten samme rejse tager det hårde plastik, som samles sammen på genbrugspladserne. Hård plastik består af yderligere forskellige typer plastik. I Danmark frasorteres op mod 15 %. Det kan være metaller og PVC, som er endt i containeren.

De forskellige plasttyper bliver senere til kasser, æsker og anden plastemballage. Det sker ved en tyrkisk producent, som genanvender ca. 75 % af plastaffaldet.