Arwos A/S

Fra den dybe undergrund til vandhanen

2/3 I denne artikel kan du læse mere, om hvordan vi få grundvandet op og renser det, inden det ender i din vandhane.

Vandets kredsløb eller cyklus kan tegnes ret simpelt.

For vandet vandrer i en ring. Så når du hælder vand i håndvasken, er det faktisk muligt, at du selv skal sluge de samme dråber igen senere i livet. Tænk lige over det…

I denne artikel starter vi ved kredsløbets nummer 7 og  1. God læselyst!

 

7.

Vandet suges op af jorden

Arwos’ drikkevandsboringer er placeret ved Farversmølleskov og Jørgensgård skov og tæller i alt 12 boringer fordelt på to kildefelter med hver seks boringer. 

Boringerne ved Lindsnakke Vandværk har en dybde mellem 33,2m (160.872) og 60m (160.829)

Boringerne på Farversmølle Vandværk har en dybde mellem 66m (160.866) og 123m (160.1245)

Gennem grundvandsmodeller kan vi udpege de område, hvor regnen, der efter ca. 5- 65 år suges op i vores kildefelter, falder. Modellerne bygger på mange beregninger og analyser. Men groft sagt kender vi jordbunden og derfor nedsivningshastighed, ligesom vi kender grundvandsfanens bevægelseshastighed. Grundvandet strømmer fra områder, hvor grundvandsstanden er høj, mod områder hvor grundvandsstanden er lav. Altså kender vi vandets horisontale og vertikale bevægelse. 

Arwos’ kildefelter henter ifølge vores modeller vand, der falder som regn i disse områder: 

  • Lindssnakkevej vandværk har en smal indvindingsfane som strækker sig fra lige syd for Hovslund, imellem Øster Løgum og Rugbjerg, og ned gennem Åbæk skov. 
  • Farversmølle vandværks brede indvindingsfane strækker sig fra Hjordkær og ind mod byen. Se kort… 

Det betyder også, at vi kender de områder, hvor vores fremtidige drikkevand er særlig sårbart overfor påvirkninger, som f.eks. sprøjtemidler.

I Aabenraa har vi meget vand

På kortet nedenfor kan du se den bæredygtige vandressource i forhold til vandindvinding. Sagt på en anden måde er det den mængde, vi suger op og forbruger ift., hvor meget der bliver dannet af nyt grundvand. For den proces kører hele tiden.  

I Aabenraa kan vi forbruge mere vand, uden at det vil gå ud over mængden i grundvandsmagasinerne. Det er fordi, der tilføres mere vand til undergrunden, end der forbruges.
I teorien er der mulighed for, at der dannes endnu mere grundvand, end vi har i dag. Det skyldes, at der regner så meget. Så der kan være meget nyt grundvand på vej. Hvis ikke der er “plads” i magasinerne, vil vandet i sidste ende strømme ud i havet.  

På Sjælland har de den stik modsatte situation. Her forbruges der mere grundvand, end der dannes nyt. På Sjælland risikerer, man derfor at sænke grundvandsspejlet og mindske tilførslen af grundvand til sø, å og hav. 

På vandværket

Når du tænder for vandhanen, ser du resultatet af en række forudgående processer. Du tager det måske for givet, at duftløst vand kommer rindende ud af hanen med tryk? Hvis du gør det, betyder det, at vi hos Arwos og de 29 andre vandværker i kommunen gør vores arbejde godt. For vi lægger først mærke til vandforsyningen, når vi pludselig mangler den… Eller hvis vandet smager og lugter forkert.

Råvandet, som vi kalder ikke-behandlet grundvand, indeholder ved ankomst til vandværket forskellige kemiske stoffer. Det er alt sammen med til at give vandet ”smag” og fylde, men  jern, mangan og gassen hydrogensulfid fjerner vi.

De to metaller afgiver en metallisk smag, mens hydrogensulfid lugter af prut eller rådden æg. Som hos os mennesker kan vi lige vifte fisen væk. Det samme sker på vandværket på en iltningstrappe eller ved beluftning.

Her ”plaskes” der luft i vandet, som frigør hydrogensulfid i vandet, så det kan dampe væk og overgå til gasformen SO4. Samtidig går jern og mangan fra, at være opløst i vandet til, at fælde ud som faste, ikke opløste stoffer. For når jern og mangan iltes på trappen (oxidering), danner de tungtopløselige forbindelser. Derfor passerer vandet derefter igennem to sandfiltre, så jern og mangan sies fra.  

For smagens skyld

Er nogle af stofferne i vandet farlige for os? NEJ! Ikke nogle af de stoffer som fjernes ved simpel rensning. Vi kalder den normale rensningsproces på et vandværk for .

Svovlen lugter kun i de mængder, den findes i råvandet. Jern og mangan har smag. De fleste kan huske smagen af blod, hvor jernet tydeligt smages. Mangan er det samme og har også en metallisk smag. Metallerne bliver opløst i vandet på regnens vandring gennem jordlagene.

Sandfiltrene er opbygget med fem forskellige lag sand og grus. Her bindes jern og mangan til sedimenterne. Sandfiltrene skyldes med jævne mellemrum igennem for at fjerne ”slaggeren”, der indeholder store mængder jern og mangan. Derfor deponeres slaggeren – dvs. at den graves ned.

Efter iltningstrappen og de to sandfiltre er vandet klar til dig. Det kommes over i en rent-vands-beholder og pumpes herfra ud i ledningsnettets mange vandledninger og ender måske i netop din vandhane. 

Kom med på en rundvisning

 

1.

Frisk vand i hanen

Nu er vandet klar til blive sendt hjem til dig. Eller i hvert fald til ca. 22.000 indbyggere i Aabenraa kommune.

Arwos leverer ikke vand i hele Aabenraa kommune. Ud over Arwos er der 39 vandværker. Arwos har vandforsyning i Aabenraa by og opland (Skarrev, Hostrupskov og Stubbæk), Loddenhøj, Søgård og Kværs.

Inden vandet lander i hanen i dette område, passerer den igennem et samlet ledningsnet på 259 km. Rørene er i gennemsnit 35 år gamle, og derfor er der tre medarbejdere ansat til at vedligeholde anlægget og f.eks. reparere brud på vandledninger.

Vandmåleren holder øje

Når vandet kommer ind i huset hos en vandkunde, holder vandmåleren øje med, hvor meget vand der bliver brugt.

Vandmåleren registrerer, når hanen løber, vaskemaskinen kører, og toiletterne skyller. Men det vand, du henter ind i huset, kommer også ud igen gennem dine afløb som spildevand. Derfor bliver dit vandforbrug lig med mængden af det spildevand, der afledes – og det kan hurtigt blive til mere, end man skulle tro. Nedenfor kan du se en fordeling af, hvad en gennemsnitsdansker bruger i løbet af et døgn:

Video: Se hvordan en vandmåler virker her… (01:34)

Video: Se hvordan vi reparerer et brud på en vandledning her… (04:46)

Læs mere: Læs mere om vandforbrug og vandets kredsløb i materiale fra DANVA her…

Læs mere: Hvis du er nysgerrig på, hvor netop dit vand kommer fra, så klik her…

Sådan tester vi vandet

Arwos tager løbende forskellige prøver af drikkevandet. Der er både forskellige typer af prøver og forskellige steder, hvor de skal tages.

Vi tager prøver for at sikre, at kvaliteten er i top, men også at vi overholder kravene, som staten stiller til os i det nationale testprogram til vandselskaberne.

Vi fortager i alt fire typer prøver af drikkevandet.

  1. A-prøver, tages på ledningsnettet og omfatter de almindeligste parametre såsom bakteriologi, temperatur, lugt, smag m.fl. Vi tager 39 prøver om året på hhv. ledningsnettet, vandværk og ude hos forbrugere.
  2. B-prøver, omfatter metaller, miljøfremmede stoffer (herunder pesticider) m.fl. Vi tager fire prøver om året hos forbrugere.
  3. Boringskontroller omfatter udover metaller og miljøfremmede stoffer de naturlige parametre i grundvand. Hver boring skal tjekkes hvert fjerde år, hvilket betyder, at vi foretager 1-4 prøver om året i boringer og på vandværker.
  4. Driftskontroller hvor Arwos efter f.eks. et ledningsarbejde udtager en vandprøve for at sikre, at ledningsnettet ikke er blevet forurenet.

Se hvordan vi tester drikkevandet hos forbrugerne

(B-prøven)

Link: Læs mere om, hvordan vi tester drikkevandet – og se en video om, hvordan vandet testes hos forbrugerne her…

22. april 2024

Driftstatus

Ingen aktuelle driftforstyrrelser

Åbningstider i dag

Genbrugspladser

Aabenraa
08:00 - 18:00
Padborg
10:00 - 17:00
Tumbøl
10:00 - 17:00
Kliplev
Lukket
Kobro
10:00 - 17:00

Mini-genbrugspladser

Stubbæk
Lukket
Løjt
Lukket

Genbrugsbutikker

Padborg
10:00 - 17:00
Aabenraa
10:00 - 17:00
Kundeservice
08:30 - 15:00
→ Se alle åbningstider og adresser
22. april 2024

Driftstatus

Ingen aktuelle driftforstyrrelser