Gammelt jern sorteres med magneter
Stakken med jern på genbrugspladsen ligner mest en rodebutik. En kæmpe hammer, magneter og et vandbassin hjælper med sorteringen, så flest mulige metaller kan bruges igen.
Det er langt fra endestationen, når dine forældre smider den kasserede grill eller kontorstol i jernaffaldet på genbrugspladsen. Faktisk er det starten på en lang rejse for at blive til nye ting af jern og metal.
I år 2020 blev der afleveret 1.721 tons jern og metalaffald på Arwos’ genbrugspladser.
Alt Arwos’ jern og metalaffald sælges til en virksomhed i Odense, der hedder HJ Hansen. De får jern og metal mange steder fra. Derfor kalder de sendingen fra bl.a. Arwos’ genbrugspladser for kommunejern. Arwos er nemlig ejet af Aabenraa Kommune.
Shredderen fra Odense spiser biler til morgenmad
Alt kommunejernet splittes ad med en maskine, som kaldes en shredder.
Mens to kraner fylder båndet op med jern og metal, knuser shredderens ti tænder jernet. Uanset hvad der kommer ind i maskinen, er det 4×4 cm, når det kommer ud.
Det er hårdt ved tænderne. De vendes midt på ugen, og ved ugens udgang udskiftes de alle sammen.
Maskinen er meget stærk. Når tænderne tygger sig igennem alt fra biler, tønder og trillebøre, skabes der en masse energi. Det er blandt andet derfor, at det ryger fra toppen af shredderen.
Kig ind
- Se jernaffaldet komme ind i shredderen i Odense her… (0:43)
- Se hvordan en shredder virker (Denne video er ikke fra anlægget i Odense) (4:11) her…
Husk til besøget
- “Energi”: Når shredderen splitter jern og metaller fra hinanden, ryger det. Det er skyldes, at der opstår energi, når shredderens tænder flår jern og metal fra hinanden. I princippet er det det samme, som når man gnider håndfladerne hurtigt mod hinanden.
Lynhurtige magneter forvirrer metallerne
Nu begynder den første sortering af jernaffaldet fra genbrugspladsen. Det kalder de RAFF1:
Efter at shredderen har tygget sig igennem alt affaldet, sorteres alle de magnetiske metaller fra. Det sker med en magnetisk tromle. Jernet fra denne sortering sejles til smelteværker eksempelvis i Tyrkiet. Her smeltes det om til bygningsstål.
Tilbage er bl.a. plastik og træ men også 5-10% metaller. Det er det metal, som ikke er magnetisk. Det kan f.eks. være ædelmetaller, eller aluminium, zink, og kobber.
Derfor flyttes resten af affaldet over på et nyt sorteringsbånd. Mens det kører forbi, forstyrrer man magnetfelterne ved at ændre på polerne. Plus og minus skifter med lynets hast, og selv om metallerne ikke er magnetiske, så reagerer de på de mærkelige magnetfelter. Det gør de ved at springe.
På den måde sorteres metallerne for sig. Herfra kan de eksporteres til Europa og Asien, hvor de sorteres igen og bliver smeltet om.
Kig ind
- Se hvordan metallerne springer, når de “forvirres” af magnetfelterne her… (1:08)
Husk til besøget
- “Magnetisme”: De mest kendte magnetiske stoffer/materialer er jern, nikkel og kobolt (også Lanthaniderne grundstofnr. 57 – 71. Det er bl.a. her I finder Neodym, nr.60, som skolens kraftige magneter er lavet af.) Alle metaller kan “magnetiseres” og påvirkes af et magnetfelt. Polforvirringen er et godt eksempel på dette.
Flydende plastik sorteres for sig
Nu er der ikke flere metaller tilbage. Resten af affaldet sorteres en gang mere. Denne sortering kaldes RAFF2.
Sorteringen foregår i forvoksede badekar. Der er nemlig sådan, at alle de materialer, som er lettere end vand, flyder. Det er typisk plastik, som ikke indeholder klor, men også træ og skumgummi.
Når det lette og tunge restaffald er skilt fra hinanden, afsættes de begge – men hver for sig – som alternativ brændsel. På den måde bliver restaffaldet omsat til varme og energiproduktion.
Tilbage er omkring 10-12 procent, som ikke kan genbruges. Det kaldes deponiaffald. Det kan være stumper, som er så små, at de ikke kan sorteres eller genbruges. Det ender sine dage med at blive gravet ned.
Kig ind
- Se, hvordan man i et vandbassin sorterer resterne af affaldet her… (0:49)
Husk til besøget
- “Massefylde”: Det er et stofs massefylde (også kaldet dencitet), der afgør, om det flyder eller synker (g/cm3). Er plastikkens massefylde lettere end vand, vil det flyde.
Her “ender” jern og metal fra genbrugspladsen
