Affald og genbrug

Invasive arter i haven – sådan kommer du af med dem

Invasive arter i haven – sådan kommer du af med dem

Har du fået ubudne gæster i haven?

Nej, vi taler ikke om naboens kat eller en fodbold fra hækken. Vi taler om invasive arter, planter som dyr, som kan sprede sig hurtigt, hvis de ender det forkerte sted.

Derfor er det vigtigt, at du håndterer dem rigtigt, når du rydder op i haven. Det gælder især:

Japansk pileurt
Kæmpebjørneklo
Buksbom med larver fra buksbomhalvmøl

billede af den asiatisk halvmøl som spiser buksbom. buksbombusk i baggrunden

 

De skal nemlig ikke i haveaffaldet.

Pak det ind hjemmefra

Har du buksbom med larver eller frøstande fra kæmpebjørneklo, skal det pakkes i en tæt plastiksæk allerede hjemme i haven. Så undgår vi, at larver, frø eller plantedele spreder sig på vej til genbrugspladsen.

Når du kommer på genbrugspladsen, skal sækken afleveres til forbrænding.

Vi opsætter i øjeblikket særlige containere på Aabenraa Genbrugsplads og Padborg Genbrugsplads, så det bliver nemmere at komme rigtigt af med affaldet.

Hvorfor er det så vigtigt?

De tre problemer spreder sig på forskellige måder:

Buksbomhalvmøl
Det er larverne, der gør skaden. De lever i buksbom og kan æde planterne helt ned. Når larverne udvikler sig til voksne møl, kan de flyve videre og sprede sig til nye buksbomplanter. Haveselskabet beskriver buksbomhalvmøllet som en art, der ikke oprindeligt hører til i Danmark, og som nu har spredt sig mange steder i landet.

Kæmpebjørneklo
Her er det især frøene, der er problemet. De kan spredes med vind, jord, bildæk – og ikke mindst med vandløb og regnvand. Derfor skal frøstandene pakkes godt ind og sendes til forbrænding. Kæmpebjørneklo kan desuden give kraftige hudreaktioner, så brug handsker og tøj, der dækker huden.

Japansk pileurt
Den er en af de virkelig sejlivede typer. Den kan skyde igen fra meget små stykker rod eller stængel, og derfor kan både plantedele og jord omkring planten give problemer. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø beskriver japansk pileurt som meget svær at bekæmpe på grund af det kraftige rodnet.

Den korte huskeregel

Pose på hjemmefra.
Aflever på genbrugspladsen.
Det skal til forbrænding – ikke i haveaffald.

På den måde hjælper du med at passe på naturen i Aabenraa Kommune. For når vi sorterer og afleverer rigtigt, rydder vi ikke bare op efter os selv – vi undgår også at sende problemerne videre til næste have, grøftekant eller vandløb.

Og det er trods alt bedre, at bjørnekloen går op i røg, end at den går på rundtur i kommunen.

Posted by Theis Kylling Hommeltoft in Affald i mit sommerhus, Affald til genbrugspladsen, Sortering af affald derhjemme
Ønsker du ekstra tømning af din beholder

Ønsker du ekstra tømning af din beholder

Tryk ovenover på -> GIV BESKED VEDR. DIT AFFALD -> Tast din adresse og vælg beholder. Sæt kryds i ’Ønsker ekstra tømning’ under den beholder, som du gerne vil have tømt.

Det koster kr. 300,- pr. beholder. Renovatøren har 3 hverdage til at tømme den, så lad den stå fremme, hvis du plejer at stille frem til tømning.

 

Posted by Henning Olsen in Affald og genbrug, Ekstra service til beholderne, Selvbetjening
Ressourcebanken

Ressourcebanken

Posted by Theis Kylling Hommeltoft in Affald og genbrug, Skoler & samarbejder
Vi tilbyder ikke længere kompost

Vi tilbyder ikke længere kompost

Vi opfordrer til, at man indkøber kompost lokalt. Der er forskellige private aktører, som tilbyder kompost.

 

Spørgsmål og svar

Har I ikke haft kompost før?

Ja, før i tiden havde Arwos gratis kompost – så længe det var på lager.

Hvorfor tilbyder Arwos ikke kompost?

Arwos er som takstfinansieret virksomhed underlagt mange restriktioner. Vi må ikke drive konkurrenceforvridende virksomhed og underbyde markedet, hvor der også er private aktører. Som affaldsselskab har vi fokus på, at vores løsninger ligger inden for vores kerneopgave og er økonomiske ansvarlige. Kompost producerer vi ikke selv.  Derfor skulle vi købe det på markedet for, at kunderne ville kunne hente det gratis og derfor finder vi det ikke økonomisk forsvarligt at tilbyde kompost.

Kommer der kompost igen?

Nej det gør der ikke.

Posted by Theis Kylling Hommeltoft in Affald og genbrug, Affald til genbrugspladsen
Tømningskalender

Tømningskalender

Sådan gør du.

Billede af siden hvor "giv besked vedr. dit affald er" med rød cirkel om feltet

  • Log in med Nem-Id. – på den måde får vi knyttet alle dine services hos Arwos til dig.

På billedet kan man se Nem-Id login side, hvor der står Navn Navnesen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Tast din adresse i adressefeltet.

Billede af side hos underleverandør, hvor der med rød er markeret hvor kunderne skal taste deres adresse

  • Klik på året du søger tømningskalender for. I dette tilfælde 2026.

Billede af underleverandørs side hvor services fremgår. Med rød er markeret link til tømningskalender

  • Du åbner nu en pdf med tømningskalenderen for den specifikke adresse du har indtastet. Find downloadknappen – her vist ved rød pil

Billede af side 1 i en vikårlig tømningkalender. Rød pil viser downloadknappen

  • Du kan nu printe din tømningskalender ved at åbne den, som du plejer i den mappe hvor du har gemt den.
Posted by Theis Kylling Hommeltoft in Affald og genbrug, Ekstra service til beholderne
Hvad skal du gøre med aske, støv og fejeskidt fra gulv.

Hvad skal du gøre med aske, støv og fejeskidt fra gulv.

Sådan gør du.

Når grillen er slukket og asken er helt kold, skal du pakke den godt ind, inden den smides ud. Brug en pose og bind en stram knude, sådan undgår du, at asken og støvet spredes, når skraldespanden tømmes. Det samme gælder støvsugerposer og fejeskidt.

Hvorfor er det farligt?

Aske i lunger og øjne er ikke bare ubehageligt – det er sundhedsskadeligt, fordi den kan indeholde tungmetaller. Det gælder uanset, om asken stammer fra en grill, et bål eller en brændeovn.

Er der løs aske i beholderen

Så kan vi faktisk undlade at tømme, indtil asken er fjernet. Renovatøren bærer ikke maske, og derfor skal asken skal være forsvarligt indpakket, så det ikke støver.

Aske som gødning

Aske, især fra bålet, kan bruges som gødning i mindre mængder. Det har en forsurende effekt af jorden. Så pas på mængderne. Og hvis du vil lude en fisk, så kan det også bruges til det 😉

Sommertømning

Hvis du vil undgå lugt i de varme måneder, kan du bestille ugentlig tømning af din skraldespand fra uge 22 til og med uge 35.
Se priser på arwos.dk og bestil sommertømning.

Posted by Theis Kylling Hommeltoft in Affald i mit sommerhus, Sortering af affald derhjemme
Afhentning af grenaffald

Afhentning af grenaffald

Vidste du, at du kan få Arwos til at hente dit grenaffald?

Det koster kr. 591,25 inkl. moms pr. læs (ca. 5 tons) og vil blive faktureret særskilt, da det er vores leverandør der foretager opgaven.

Når du bestiller afhentning i selvbetjeningen, kan du se de uger vi henter. Afhentning vil ske om tirsdagen i ulige uger.

Inden du går i gang

  • For at vi kan hente grenene, må de maksimalt lægges 6 meter fra nærmeste vej, hvor der kan køre en lastbil.
  • Grenene skal være placeret i samme retning, så de tykke ender er samlet nærmest vejen.
  • En tommelfingerregel er, at stakken med grenaffald ikke må være mere end to meter høj og tre meter bred. Stakken må hellere være lang, end at der laves flere bunker, dog maksimalt 4 m.

 

 

Sådan gør du

  • For at undgå skader henter vi ikke grene, som ligger op ad køretøjer, bygninger, elskabe, fibernetskabe eller under strømkabler, trækroner mv. Minimim 1 m til nærmeste genstand
  • Vurderer chaufføren, at undergrunden kan være for blød, hentes grenene ikke. Lastbilen vejer i sig selv 15,5 tons, hvilket stiller krav til underlaget.
  • Efter afhentning ligger der kviste, blade og lignende tilbage. Dem skal du selv sørge for at fjerne.

Bestil afhentning:

Overhold adgangskravene: I forbindelse med afhentning skal du overholde følgende afgangskrav, så kranbilen kan komme til:

Spørgsmål & svar

Kan erhverv benytte ordningen?

Nej, henteordningen er forbeholdt private.

Posted by Theis Kylling Hommeltoft in Affald og genbrug, Ekstra service til beholderne, Selvbetjening
Genbrugs-pitstop gør affald til top-gear

Genbrugs-pitstop gør affald til top-gear

Arwos er på jagt efter det affald på genbrugspladsen, som umiddelbart kan genbruges. Som et forsøg etableres et genbrugs-pitstop på genbrugspladsen i Aabenraa og Padborg fra 3. marts til 11. april.

Her vil medarbejdere i Arwos være særligt opmærksomme og pille ting og materialer op af trailere og ud af bagagerum, som kan genbruges og øge serviceniveauet, så sorteringen bliver endnu bedre. Også af ting som i dag ender i containerne.

Ensretning og risiko for kø

I forsøgsperioden bliver genbrugspladsens øverste plads i Aabenraa og pladsen i Padborg ensrettet. Al trafik ledes gennem genbrugs-pitstoppet, hvor flere medarbejdere står klar til at vejlede og tage ting og materialer fra, så mindre mængder affald ender i containerne.

På de mest belastende tidspunkter kan der opstå kø. Derfor vil vi  gerne applere til folks tålmodighed.

Forsøget med genbrugs-pitstop skal give os et billede af, hvad potentialet er i at få affald ud af containerne. Det er væsentligt at vide, inden vi omsætter Kommunens ambitiøse affaldsplan,

En del af affaldsplanen

I 2024 vedtog byrådet en affaldsplan, som betyder, at Arwos skal arbejde meget mere målrettet med, hvad der kaldes cirkulær økonomi. Det betyder, at affaldsselskabet skal sætte mere affald i kredsløb igen.

Det kan blandt gøres ved skoler og institutioner får adgang til materialer, de måske ellers har svært ved at finansiere. De giver de flere muligheder og læring omkring forbrug og bæredygtighed. Med forsøget får vi et indblik i, hvor stort potentialet er.

Siden 2022 har Arwos vejet det ”affald”, som flyttet fra genbrugspladserne over i butikkerne. Det er blevet til i alt 3140 tons. Den mængde vil Arwos gerne øge og fastholde placeringen som nogle af de bedste i Danmark, til at tage fra til direkte genbrug.

Spørgsmål/svar

Hvad er et genbrugs-pitstop?

Et genbrugs-pitstop er en særlig zone på genbrugspladsen i Aabenraa og Padborg, hvor Arwos-medarbejdere gennemgår affaldet i trailere og bagagerum for at tage ting og materialer fra, der kan genbruges direkte i stedet for at ende i containerne.

Hvorfor laver Arwos dette forsøg?

Formålet er at undersøge, hvor meget affald der kan tages fra til direkte genbrug, før det smides i containerne. Resultaterne vil hjælpe Arwos med at udvikle fremtidige initiativer inden for cirkulær økonomi og understøtte Aabenraa Kommunes affaldsplan.

Hvornår foregår forsøget?

Forsøgsperioden løber fra 3. marts til 11. april 2025 på genbrugspladserne i Aabenraa og Padborg.

Hvordan vil forsøget påvirke min oplevelse på genbrugspladsen?

I forsøgsperioden bliver genbrugspladsens øverste del i Aabenraa samt hele pladsen i Padborg ensrettet, så al trafik ledes gennem genbrugs-pitstoppet. Dette kan betyde en smule længere ventetid, især i travle perioder.

Kan jeg sige slippe for at få mit affald gennemgået?

Ja, hvis du kommer med en ren fraktion. Altså har du f.eks. kun haveaffald, eller ren flamingo med, så vil vi blot sikre os, at du er klar over, hvor det skal afleveres. Vi håber, at kunderne vil tage godt imod forsøget og se det som en mulighed for at bidrage til et mere bæredygtigt affaldssystem.

Hvad sker der med de ting, der bliver taget fra?

Genstande og materialer vil blive vurderet til genbrug og kan eksempelvis gå til skoler, institutioner eller genbrugsbutikker. Formålet er at give tingene et nyt liv og reducere mængden af affald, der skal bortskaffes.

Hvilke typer materialer og ting leder Arwos efter?

Arwos vil især tage fra:

  • Brugbare byggematerialer som træ, fliser og døre
  • Møbler og inventar i god stand
  • Værktøj og redskaber
  • Legetøj og sportsudstyr
  • Andet funktionelt affald, der kan have værdi for skoler, institutioner eller andre borgere

Er dette et permanent tiltag?

Nej, det er et forsøg. Efter forsøget evalueres resultaterne, hvorefter Arwos beslutter, om genbrugs-pitstop kan blive en fast del af driften.

Hvordan kan jeg selv bidrage til mere genbrug?

  • Overvej at donere ting, du ikke længere bruger, til genbrugsbutikker eller andre, der kan få glæde af dem.
  • Sortér dit affald grundigt, så materialer lettere kan genanvendes.
  • Følg vejledningen fra Arwos-medarbejderne, når du besøger genbrugspladsen.

Har du yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte medarbejderne på pladsen.

Posted by Theis Kylling Hommeltoft in Affald og genbrug, Affald til genbrugspladsen
Adgangsforhold på landejendomme

Adgangsforhold på landejendomme

For at sikre tømning af affalds- og genbrugsbeholdere på landejendomme, er der fire emner, som du skal have styr på, så alle regler er opfyldt:

  • Tilgængelighed
  • Vendepladser
  • Placering af beholdere
  • Belægning

Disse krav er fastsat i Aabenraa Kommunes affaldsregulativ og skal overholdes for at renovatøren kan gennemføre tømningen. Du kan læse mere om de enkelte punkter længere nede på siden.

Brug for råd og vejledning?

På landejendomme kan der være særlige forhold, der kræver individuel vurdering:

  • Lange indkørsler: Hvis beholderne står langt fra offentlig vej, og adgangsvejen ikke er egnet til renovationsbilen, skal de placeres ved en aftalt opsamlingsplads.
  • Gårdspladser: Skal være tilstrækkeligt store og uden hindringer, hvis renovationsbilen skal køre ind.
  • Hegn og porte: Skal være åbne eller tilgængelige på tømningstidspunktet.

Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte kundeservice for at få råd og vejledning.

De fire ting, du skal have styr på:

Klik på de nedenstående faner og læs mere. Fanen nr 5 kan du kontakte Arwos.

1. Tilgængelighed og adgangsvej

For at renovatøren kan tømme beholdere på en landejendom, skal adgangsvejen opfylde følgende betingelser:

Fri passage: Vejen skal have en bredde på mindst 2,75 meter og frihøjde på mindst 4,20 meter for at sikre, at renovationsbilen kan passere.

Bæreevne: Underlaget skal kunne bære en tung renovationsbil (typisk 26 tons) uden risiko for skader på vejen.

Belægning: Vejen skal være jævn og fast, fx asfalt, beton eller grus i god stand. Blødt underlag som løs grus, græs eller mudrede veje kan gøre tømning umulig.

Stigninger og sving: Stigninger bør ikke overstige 10 %, og skarpe sving skal undgås.

Vintervedligeholdelse: I vinterperioder skal vejen være ryddet for sne og is samt saltet/gruset efter behov.

Lys i den mørke tid så renovationsmedarbejderne kan se.

Håndtaget skal vende udad.

Hvis adgangsvejen ikke opfylder disse krav, kan tømningen blive afvist.

2. Vendeplads og manøvrering

For landejendomme uden gennemkørsel er det nødvendigt med en vendeplads, så renovationsbilen kan vende sikkert:

Pladsens størrelse: Vendepladsen skal have den fornødne størrelse til, at lastbilen kan vende uden problemer.

Belægning: Underlaget skal være fast og bæredygtigt, som beskrevet under adgangsveje.

Fri for forhindringer: Vendepladsen må ikke være blokeret af biler, maskiner, trailer eller andre genstande.

Hvis der ikke er en egnet vendeplads, kan tømningen kræve, at beholderne placeres ved nærmeste anvendelige opsamlingssted.

3. Belægning

Belægningen skal være egnet både dér, hvor beholderne står, og dér, hvor renovatøren skal køre og gå:

Ved beholdere: Underlaget skal være jævnt, stabilt og fast som fliser, asfalt eller beton.

Ved renovationsbilens holdeplads: Hvis renovationsbilen ikke kan køre tæt nok til beholderne, skal der være en fast gangsti mellem holdepladsen og beholderne. Løst grus, græs eller ujævnt terræn kan gøre transporten af beholderne umulig.

Ingen niveauforskelle: Der må ikke være trapper, stejle skråninger eller andre forhindringer mellem bilens holdeplads og beholderne.

Hvis belægningen ikke er egnet, kan det være nødvendigt at flytte beholderne til et mere tilgængeligt opsamlingssted.

4. Placering af beholdere

Beholderne skal placeres, så de er let tilgængelige for renovatøren. Hvis kravene ikke overholdes, kan tømningen blive afvist.

Maks. 15 meter fra adgangsvej – hvis renovatøren skal hente beholderne, skal de stå inden for denne afstand.

Fast underlag – beholderne skal stå på en jævn og stabil flade, fx fliser, asfalt eller komprimeret grus.

Fri adgang – ingen låger, stigninger over 10 % eller trin, der gør transporten besværlig.

Tydelig placering – beholderne skal stå et sted, hvor de let kan findes og tilgås.

Vi har 3 standard modeller for en god standplads.


 

5. Kontaktformular

Uanset om du vælger fast belægning eller permanent ønsker at køre beholderen frem til tømmedagen, så giv os besked. Så vi kan afslutte sagen – og skraldemanden ved, hvad han kan forvente på din adresse. Beskeden kan sendes i kontaktformularen herunder.

Formularen kan du også bruge, hvis du er uenig i fremsendte brev, eller har spørgsmål, som vi ikke svarer på herunder.

    Kontaktinformation

    Adressen henvendelsen drejer sig om

    Øvrige informationer

    Linjer markeret med * skal udfyldes.

    Posted by Kristian Schmidt Aaskov in Adgang til beholderne, Affald og genbrug
    Ryd sne og salt før vi tømmer

    Ryd sne og salt før vi tømmer

    Når vinteren melder sin ankomst, er det afgørende at sikre, at skraldemanden har nem og sikker adgang til din affaldsbeholder. Sne, is og glatte overflader kan gøre arbejdet udfordrende og i nogle tilfælde forhindre tømning. For at undgå dette, bedes du venligst:

    • Rydde sne og is: Sørg for, at adgangsvejen til din affaldsbeholder er fri for sne og is. Dette inkluderer både fortovet og stien fra vejen til beholderen.
    • Sprede grus eller salt: Når det er glat, er det vigtigt at gruse eller salte adgangsvejen for at forhindre faldulykker og sikre, at skraldemanden kan komme sikkert frem.
    • Tænde lys i de mørke timer: I vintermånederne er det ofte mørkt, når skraldemanden kommer forbi. Ved at tænde udendørsbelysning ved din affaldsbeholder gør du det lettere for skraldemanden at finde og tømme beholderen.

    Disse tiltag er ikke kun vigtige for skraldemandens sikkerhed, men også for at sikre, at din affaldsbeholder bliver tømt som planlagt. Hvis adgangsforholdene ikke er i orden, kan det resultere i, at tømningen ikke bliver gennemført.

    Vær tålmodig

    Snekaos kan besværliggør tømningen af affaldsbeholderne. Derfor tager det også lang tid.

    Vær tålmodig. Vi er på vej 🙂

    Er vi ikke kommet inden dagens udgang, så indtast din adresse og meld manglende tømning her…

    Du kan læse mere om de generelle adgangsforhold her…

    Sådan gør du:

    Grafisk visualisering af adgangsforhold om vinteren

     

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvor skal jeg rydde og salte

    I tidsrummet kl. 07.00 – 22.00 er det grundejerens forpligtelse at rydde sne samt salte eller gruse, når det er glat. Det gælder:

    • På fortovet
    • Ved adgangen til huset
    • Stier, der løber op til 10 meter fra skel
    • Private fællesveje

    Du kan læse om din forpligtelser her…

    Hvordan sikrer jeg, at min affaldsbeholder bliver tømt om vinteren?

    • Sørg for, at adgangsvejen til beholderen er ryddet for sne og is.
    • Grus eller salt vejen, hvis den er glat.
    • Tænd udendørs belysning, hvis det er mørkt, når skraldemanden kommer.

    Hvad sker der, hvis skraldemanden ikke kan få adgang til min beholder?

    Hvis adgangsvejen ikke er ryddet eller sikker, kan tømningen desværre ikke gennemføres. Sørg derfor for, at forholdene er i orden, så affaldet kan blive hentet.

    Hvornår bliver der ryddet sne på offentlige veje og stier?

    Kommunen prioriterer ryddning efter vejens og stiens betydning. Hovedveje og skoleveje bliver ryddet først, mens mindre veje og boligområder kommer senere. Læs mere om prioriteringen her

    Kan jeg bruge sand eller salt til at gruse?

    Ja, du kan både bruge sand og salt til at sikre, at adgangsvejen er skridsikker.

    Hvad gør jeg, hvis jeg ikke selv kan rydde sne?

    Hvis du ikke selv er i stand til at rydde sne, kan du få hjælp fra en nabo, en lokal servicevirksomhed eller pårørende.

    Hvor ofte bliver der ryddet sne i mit område?

    Sne- og glatførebekæmpelse udføres efter en prioriteret plan, hvor offentlige veje og stier ryddes afhængigt af vejens betydning. Kontakt kommunen for specifik information om din vej.

    Har du yderligere spørgsmål kan du rette henvendelse til Aabenraa Kommunes borgertelefon på tlf. 2899 3596 mellem kl. 7.00 – 20.00

    Hvad gør jeg, hvis jeg har ryddet og skraldemanden ikke er kommet

    Vær tålmodig. Affaldstømning i sne- og/eller glat føre tager lang tid. Er vi ikke kommet inden dagens udgang, så indtast din adresse og meld manglende tømning her…

    Posted by Kristian Schmidt Aaskov in Adgang til beholderne, Affald og genbrug