Affald i mit sommerhus

Invasive arter i haven – sådan kommer du af med dem

Invasive arter i haven – sådan kommer du af med dem

Har du fået ubudne gæster i haven?

Nej, vi taler ikke om naboens kat eller en fodbold fra hækken. Vi taler om invasive arter, planter som dyr, som kan sprede sig hurtigt, hvis de ender det forkerte sted.

Derfor er det vigtigt, at du håndterer dem rigtigt, når du rydder op i haven. Det gælder især:

Japansk pileurt
Kæmpebjørneklo
Buksbom med larver fra buksbomhalvmøl

billede af den asiatisk halvmøl som spiser buksbom. buksbombusk i baggrunden

 

De skal nemlig ikke i haveaffaldet.

Pak det ind hjemmefra

Har du buksbom med larver eller frøstande fra kæmpebjørneklo, skal det pakkes i en tæt plastiksæk allerede hjemme i haven. Så undgår vi, at larver, frø eller plantedele spreder sig på vej til genbrugspladsen.

Når du kommer på genbrugspladsen, skal sækken afleveres til forbrænding.

Vi opsætter i øjeblikket særlige containere på Aabenraa Genbrugsplads og Padborg Genbrugsplads, så det bliver nemmere at komme rigtigt af med affaldet.

Hvorfor er det så vigtigt?

De tre problemer spreder sig på forskellige måder:

Buksbomhalvmøl
Det er larverne, der gør skaden. De lever i buksbom og kan æde planterne helt ned. Når larverne udvikler sig til voksne møl, kan de flyve videre og sprede sig til nye buksbomplanter. Haveselskabet beskriver buksbomhalvmøllet som en art, der ikke oprindeligt hører til i Danmark, og som nu har spredt sig mange steder i landet.

Kæmpebjørneklo
Her er det især frøene, der er problemet. De kan spredes med vind, jord, bildæk – og ikke mindst med vandløb og regnvand. Derfor skal frøstandene pakkes godt ind og sendes til forbrænding. Kæmpebjørneklo kan desuden give kraftige hudreaktioner, så brug handsker og tøj, der dækker huden.

Japansk pileurt
Den er en af de virkelig sejlivede typer. Den kan skyde igen fra meget små stykker rod eller stængel, og derfor kan både plantedele og jord omkring planten give problemer. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø beskriver japansk pileurt som meget svær at bekæmpe på grund af det kraftige rodnet.

Den korte huskeregel

Pose på hjemmefra.
Aflever på genbrugspladsen.
Det skal til forbrænding – ikke i haveaffald.

På den måde hjælper du med at passe på naturen i Aabenraa Kommune. For når vi sorterer og afleverer rigtigt, rydder vi ikke bare op efter os selv – vi undgår også at sende problemerne videre til næste have, grøftekant eller vandløb.

Og det er trods alt bedre, at bjørnekloen går op i røg, end at den går på rundtur i kommunen.

Posted by Theis Kylling Hommeltoft in Affald i mit sommerhus, Affald til genbrugspladsen, Sortering af affald derhjemme
Hvad skal du gøre med aske, støv og fejeskidt fra gulv.

Hvad skal du gøre med aske, støv og fejeskidt fra gulv.

Sådan gør du.

Når grillen er slukket og asken er helt kold, skal du pakke den godt ind, inden den smides ud. Brug en pose og bind en stram knude, sådan undgår du, at asken og støvet spredes, når skraldespanden tømmes. Det samme gælder støvsugerposer og fejeskidt.

Hvorfor er det farligt?

Aske i lunger og øjne er ikke bare ubehageligt – det er sundhedsskadeligt, fordi den kan indeholde tungmetaller. Det gælder uanset, om asken stammer fra en grill, et bål eller en brændeovn.

Er der løs aske i beholderen

Så kan vi faktisk undlade at tømme, indtil asken er fjernet. Renovatøren bærer ikke maske, og derfor skal asken skal være forsvarligt indpakket, så det ikke støver.

Aske som gødning

Aske, især fra bålet, kan bruges som gødning i mindre mængder. Det har en forsurende effekt af jorden. Så pas på mængderne. Og hvis du vil lude en fisk, så kan det også bruges til det 😉

Sommertømning

Hvis du vil undgå lugt i de varme måneder, kan du bestille ugentlig tømning af din skraldespand fra uge 22 til og med uge 35.
Se priser på arwos.dk og bestil sommertømning.

Posted by Theis Kylling Hommeltoft in Affald i mit sommerhus, Sortering af affald derhjemme
Print eller hent: Få hjælp til sorteringen på flere sprog

Print eller hent: Få hjælp til sorteringen på flere sprog

Er dine lejere nye og ikke helt dus med sorteringen her i Aabenraa Kommune, så kan vi hjælpe.

Nedenfor kan du downloade og selv printe sorteringsvejledninger på dansk, tysk og engelsk.

 

Klistermærker på tysk og engelsk

Det er muligt at få ark med klistermærker til indendørs brug med sorteringsikoner og tekster på dansk, tysk og engelsk.

Arkene koster ikke ekstra og kan hentes i Arwos’ genbrugsbutikker i Aabenraa og Padborg.

Find adresser og åbningstider her…

Posted by Kristian Schmidt Aaskov in Affald i mit sommerhus, Affald og genbrug, Sortering af affald derhjemme
Tilpas tømning af skraldespande i sommerhuset

Tilpas tømning af skraldespande i sommerhuset

I vinterhalvåret, når du ikke bruger din feriebolig så tit, kan du vælge at afmelde tømningen i en periode, typisk i uge 44-13.

Det er kun i sommerhuse, der er registreret af BBR som sommerbolig, du kan afmelde tømning. Hvis du afmelder tømningen af dagrenovationsbeholderen, så er det også gældende for din genbrugsbeholder.

I sommermånederne (uge 22 – 35) kan du mod betaling vælge at få tømt dit affald hver uge.

Ønsker du ugetømning eller at afmelde tømning, skal du kontakte kundeservice på tlf. 7693 0000.

Posted by Kristian Schmidt Aaskov in Affald i mit sommerhus, Affald og genbrug
Affald i mit sommerhus

Affald i mit sommerhus

Affald og genbrug

Screen Shot 2018-10-04 at 10.52.01

→ akutte problemer

Screen Shot 2018-10-04 at 10.52.11

→ affald i beholderne hjemme hos mig

Screen Shot 2018-10-04 at 10.57.29

→ affald til genbrugspladsen

Screen Shot 2018-10-04 at 10.57.40

→ affald i mit sommerhus

Screen Shot 2018-10-04 at 10.57.49

→ klogere på genbrug

Screen Shot 2018-10-04 at 10.58.08

→ love og planer

Ved du ikke, hvor dit affald skal hen?

Screen Shot 2018-10-04 at 10.57.40

Affald i mit sommerhus

Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

→ choose link

from module

Plads til 3 linjers tekst
Juxtaposed next
title andCias ea de sunt doluptas

→ choose link

from module

Plads til 3 linjers tekst
Juxtaposed next
title andCias ea de sunt doluptas

Alle artiker – Affald til min genbrugsplads

Screen Shot 2018-10-05 at 12.47.09

TIL TOPPEN