Nej, vi taler ikke om naboens kat eller en fodbold fra hækken. Vi taler om invasive arter, planter som dyr, som kan sprede sig hurtigt, hvis de ender det forkerte sted.
Derfor er det vigtigt, at du håndterer dem rigtigt, når du rydder op i haven. Det gælder især:
Japansk pileurt Kæmpebjørneklo Buksbom med larver fra buksbomhalvmøl
De skal nemlig ikke i haveaffaldet.
Pak det ind hjemmefra
Har du buksbom med larver eller frøstande fra kæmpebjørneklo, skal det pakkes i en tæt plastiksæk allerede hjemme i haven. Så undgår vi, at larver, frø eller plantedele spreder sig på vej til genbrugspladsen.
Når du kommer på genbrugspladsen, skal sækken afleveres til forbrænding.
Vi opsætter i øjeblikket særlige containere på Aabenraa Genbrugsplads og Padborg Genbrugsplads, så det bliver nemmere at komme rigtigt af med affaldet.
Hvorfor er det så vigtigt?
De tre problemer spreder sig på forskellige måder:
Buksbomhalvmøl Det er larverne, der gør skaden. De lever i buksbom og kan æde planterne helt ned. Når larverne udvikler sig til voksne møl, kan de flyve videre og sprede sig til nye buksbomplanter. Haveselskabet beskriver buksbomhalvmøllet som en art, der ikke oprindeligt hører til i Danmark, og som nu har spredt sig mange steder i landet.
Kæmpebjørneklo Her er det især frøene, der er problemet. De kan spredes med vind, jord, bildæk – og ikke mindst med vandløb og regnvand. Derfor skal frøstandene pakkes godt ind og sendes til forbrænding. Kæmpebjørneklo kan desuden give kraftige hudreaktioner, så brug handsker og tøj, der dækker huden.
Japansk pileurt Den er en af de virkelig sejlivede typer. Den kan skyde igen fra meget små stykker rod eller stængel, og derfor kan både plantedele og jord omkring planten give problemer. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø beskriver japansk pileurt som meget svær at bekæmpe på grund af det kraftige rodnet.
Den korte huskeregel
Pose på hjemmefra. Aflever på genbrugspladsen. Det skal til forbrænding – ikke i haveaffald.
På den måde hjælper du med at passe på naturen i Aabenraa Kommune. For når vi sorterer og afleverer rigtigt, rydder vi ikke bare op efter os selv – vi undgår også at sende problemerne videre til næste have, grøftekant eller vandløb.
Og det er trods alt bedre, at bjørnekloen går op i røg, end at den går på rundtur i kommunen.
Vi opfordrer til, at man indkøber kompost lokalt. Der er forskellige private aktører, som tilbyder kompost.
Spørgsmål og svar
Har I ikke haft kompost før?
Ja, før i tiden havde Arwos gratis kompost – så længe det var på lager.
Hvorfor tilbyder Arwos ikke kompost?
Arwos er som takstfinansieret virksomhed underlagt mange restriktioner. Vi må ikke drive konkurrenceforvridende virksomhed og underbyde markedet, hvor der også er private aktører. Som affaldsselskab har vi fokus på, at vores løsninger ligger inden for vores kerneopgave og er økonomiske ansvarlige. Kompost producerer vi ikke selv. Derfor skulle vi købe det på markedet for, at kunderne ville kunne hente det gratis og derfor finder vi det ikke økonomisk forsvarligt at tilbyde kompost.
Arwos er på jagt efter det affald på genbrugspladsen, som umiddelbart kan genbruges. Som et forsøg etableres et genbrugs-pitstop på genbrugspladsen i Aabenraa og Padborg fra 3. marts til 11. april.
Her vil medarbejdere i Arwos være særligt opmærksomme og pille ting og materialer op af trailere og ud af bagagerum, som kan genbruges og øge serviceniveauet, så sorteringen bliver endnu bedre. Også af ting som i dag ender i containerne.
Ensretning og risiko for kø
I forsøgsperioden bliver genbrugspladsens øverste plads i Aabenraa og pladsen i Padborg ensrettet. Al trafik ledes gennem genbrugs-pitstoppet, hvor flere medarbejdere står klar til at vejlede og tage ting og materialer fra, så mindre mængder affald ender i containerne.
På de mest belastende tidspunkter kan der opstå kø. Derfor vil vi gerne applere til folks tålmodighed.
Forsøget med genbrugs-pitstop skal give os et billede af, hvad potentialet er i at få affald ud af containerne. Det er væsentligt at vide, inden vi omsætter Kommunens ambitiøse affaldsplan,
En del af affaldsplanen
I 2024 vedtog byrådet en affaldsplan, som betyder, at Arwos skal arbejde meget mere målrettet med, hvad der kaldes cirkulær økonomi. Det betyder, at affaldsselskabet skal sætte mere affald i kredsløb igen.
Det kan blandt gøres ved skoler og institutioner får adgang til materialer, de måske ellers har svært ved at finansiere. De giver de flere muligheder og læring omkring forbrug og bæredygtighed. Med forsøget får vi et indblik i, hvor stort potentialet er.
Siden 2022 har Arwos vejet det ”affald”, som flyttet fra genbrugspladserne over i butikkerne. Det er blevet til i alt 3140 tons. Den mængde vil Arwos gerne øge og fastholde placeringen som nogle af de bedste i Danmark, til at tage fra til direkte genbrug.
Spørgsmål/svar
Hvad er et genbrugs-pitstop?
Et genbrugs-pitstop er en særlig zone på genbrugspladsen i Aabenraa og Padborg, hvor Arwos-medarbejdere gennemgår affaldet i trailere og bagagerum for at tage ting og materialer fra, der kan genbruges direkte i stedet for at ende i containerne.
Hvorfor laver Arwos dette forsøg?
Formålet er at undersøge, hvor meget affald der kan tages fra til direkte genbrug, før det smides i containerne. Resultaterne vil hjælpe Arwos med at udvikle fremtidige initiativer inden for cirkulær økonomi og understøtte Aabenraa Kommunes affaldsplan.
Hvornår foregår forsøget?
Forsøgsperioden løber fra 3. marts til 11. april 2025 på genbrugspladserne i Aabenraa og Padborg.
Hvordan vil forsøget påvirke min oplevelse på genbrugspladsen?
I forsøgsperioden bliver genbrugspladsens øverste del i Aabenraa samt hele pladsen i Padborg ensrettet, så al trafik ledes gennem genbrugs-pitstoppet. Dette kan betyde en smule længere ventetid, især i travle perioder.
Kan jeg sige slippe for at få mit affald gennemgået?
Ja, hvis du kommer med en ren fraktion. Altså har du f.eks. kun haveaffald, eller ren flamingo med, så vil vi blot sikre os, at du er klar over, hvor det skal afleveres. Vi håber, at kunderne vil tage godt imod forsøget og se det som en mulighed for at bidrage til et mere bæredygtigt affaldssystem.
Hvad sker der med de ting, der bliver taget fra?
Genstande og materialer vil blive vurderet til genbrug og kan eksempelvis gå til skoler, institutioner eller genbrugsbutikker. Formålet er at give tingene et nyt liv og reducere mængden af affald, der skal bortskaffes.
Hvilke typer materialer og ting leder Arwos efter?
Arwos vil især tage fra:
Brugbare byggematerialer som træ, fliser og døre
Møbler og inventar i god stand
Værktøj og redskaber
Legetøj og sportsudstyr
Andet funktionelt affald, der kan have værdi for skoler, institutioner eller andre borgere
Er dette et permanent tiltag?
Nej, det er et forsøg. Efter forsøget evalueres resultaterne, hvorefter Arwos beslutter, om genbrugs-pitstop kan blive en fast del af driften.
Hvordan kan jeg selv bidrage til mere genbrug?
Overvej at donere ting, du ikke længere bruger, til genbrugsbutikker eller andre, der kan få glæde af dem.
Sortér dit affald grundigt, så materialer lettere kan genanvendes.
Følg vejledningen fra Arwos-medarbejderne, når du besøger genbrugspladsen.
Har du yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte medarbejderne på pladsen.
Vi tager ikke længere imod eternit/asbestplader på genbrugspladserne. I stedet henter vi dem hjemme hos dig.
Selve afhentningen – der er forbeholdt private – koster ikke ekstra, men du skal selv købe big-bags og pakke eternitpladerne deri.
Når du bestiller afhentning i selvbetjeningen, kan du kun se den uge, hvor vi vil afhenter. Afhentning vil ske fra mandag til fredag.
Inden du går i gang
Anmeld affaldet: Har du mere end et ton byggeaffald, skal du indledningsvist anmelde det til myndighederne, inden du nedtager taget. Når du har fået svar, kan du nedtage taget og bortskaffe det. Anmeld dit byggeaffald her…
Du kan også læse mere om anmeldelse af byggeaffald på Aabenraa Kommunes hjemmeside.
Hvis dine big-bags skal stå på offentlig vej, herunder også rabatten, skal du have tilladelse til at bruge arealet, da sækkene udgør en fast genstand, der er påkørselsfarlig. Man kan søge om at råde over vejen på virk.dk ved at følge dette link. Kommunen stiller normalt krav om, at faste påkørselsfarlige genstande placeres så langt fra kørebanen som muligt, og at faste påkørselsfarlige genstande markeres, så de er tydelige for trafikanterne, hvis genstandene er placeret tæt ved kørebanen.
Køb en big-bag godkendt til asbest: Der findes forskellige versioner med både åbning i toppen – eller på siden. Det vigtige er, at sækken er godkendt til asbest. Det vil typisk være markeret på sækken. Er tagpladerne pakket i ikke-godkendte sække, så tager chaufføren dem ikke med.
Sådan gør du
Køb big-bagsgodkendt til asbest. Sækkene kan fås i velassorterede byggemarkeder eller online.
Pak dine tagplader i big-bagen:
Stropperne skal være øverst
Sækken være forsvarligt lukket
I en sæk må der maks. være 1 ton
Overfyldte big-bags tages ikke med
Bemærk: Oversize bigbags skal have en træpalle under pladerne.
Bestil afhentning:
Log ind i vores selvbetjeningsløsning her og bestil en afhentning. Husk at skrive antal bigbags i kommentarfeltet. Har du mere end 1 tons skal du skrive løbenummeret fra din byggeaffalds-anmeldelse i bestillingen.
Du kan kun booke afhentninger til mandage. Det er ikke lig med, at sækken hentes den dag. Sækken hentes fra mandag til fredag i valgte uge.
Overhold adgangskravene: I forbindelse med afhentning skal du overholde følgende afgangskrav, så kranbilen kan komme til:
Spørgsmål & svar
Hvor kan jeg købe big-bags til eternit?
Sækkene kan fås i velassorterede byggemarkeder eller online.
Der findes forskellige versioner med hhv. åbning i toppen – eller på siden. Det vigtige er, at sækkene er godkendt til asbest. Typisk vil de have en tydelig markering på posen.
Er tagpladerne pakket i ikke-godkendte sække, så tager chaufføren dem ikke med.
Hvorfor kan jeg kun bestille afhentning om mandagen?
Du kan rigtig nok kun booke afhentninger til mandage. Det er ikke lig med at sækken hentes den dag.
Dit valg af mandag indikerer, hvilken uge hvor eternitten skal hentes. Sækken hentes fra mandag til fredag i valgte uge.
Hvad gør jeg, hvis mit eternit er revnet eller støver?
Hvis dine plader er revnet eller på anden måde støver, skal du sprøjte vand ud over pladerne, inden du lukker big-bagen. På den både undgår du, at affaldet støver.
Jeg ved, at mine tagplader ikke indeholder asbest?
Kontakt os på nyaffald@arwos.dk, hvis du kan dokumentere, at dit eternittag ikke indeholder asbest.
Der er hul i min big-bag…
Hvis der er hul i sækken, må du ikke benytte den til asbest. Du skal anskaffe dig en ny big-bag.
Kan erhverv benytte ordningen?
Nej, henteordningen er forbeholdt private
Hvor køres de asbestholdige eternitplader hen?
Asbestholdigt eternit kan ikke genanvendes i dag. Derfor deponeres (graves ned) pladerne i håb om en fremtidig løsning.
Det er også derfor, at de skal emballeres korrekt.
Arwos driver fem genbrugspladser i Aabenraa kommune: Aabenraa, Padborg, Kliplev, Tumbøl og Kobro. Bliv bl.a. klogere på, hvem der må komme på pladserne, hvad der må afleveres og åbningstiderne for de forskellige genbrugspladser.
På siden har vi samlet alle de spørgsmål, vi oftest støder på, når det handler om de genbrugspladser, som Arwos driver: Aabenraa, Padborg, Kliplev, Tumbøl og Kobro. Derudover finder du også to haveaffaldspladser i Stubbæk og Løjt.
På vores genbrugspladser kan du komme af med alt det affald, der ikke kan sorteres i dine affaldsbeholdere derhjemme. Affald til genbrugspladserne bør være defekt eller på anden måde ubrugbart. Hvis du ligger inde med salgbare ting – dvs. ting, der stadig kan bruges – så aflever dem endelig ved “Ting til genbrug” på din genbrugsplads. Er du i tvivl, kan du altid hive fat i personalet på genbrugspladsen.
Sådan gør du turen på genbrugspladsen lettere og hurtigere
En tur på genbrugspladsen tager tid. Men det behøver ikke tage lang tid, hvis du forbereder dig hjemmefra.
I artiklen her har vi samlet fem tips, inden du kører på genbrugspladsen, ligesom du også kan blive klogere på, hvordan du pakker din trailer mest effektivt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem må komme på pladserne?
Private kunder med bopæl eller ejendom i Aabenraa Kommune har fri adgang til genbrugspladserne, da de betaler for adgangen gennem deres regning, der er med til at finansiere pladserne.
Har du en erhvervsvirksomhed, er du også velkommen til at bruge genbrugspladserne. Dette sker dog mod betaling, hvor du betaler pr. læs, du afleverer på genbrugspladsen. Du kan læse mere om betaling for erhverv her.
Udenlandske sommerhusejere og virksomheder har også adgang til pladserne.
Hvilke køretøjer må komme på genbrugspladserne?
På genbrugspladserne er der kun adgang for køretøjer med en totalvægt på max. 3.500 kg.
Traktorer og traktorlignende køretøjer er altså også velkomne. Så længe de vejer under 3.500 kg og er indregistreret til at måtte køre på offentlig vej.
Hvis vi er i tvivl, om dit køretøj vejer for meget, kan du blive bedt om at vise en kopi af registreringsattesten.
Hvornår er der travlest på genbrugspladsen?
Hvis du gerne vil have besøget på genbrugspladsen overstået så hurtigt som muligt, kan du overveje at komme i perioderne med mindst travlhed.
Generelt har vi færrest besøgende først (kl. 8-10) og sidst (kl. 16-17) på dagen i hverdagene. Omvendt oplever vi størst travlhed i weekenderne – særligt fra april til september er den travleste periode på året.
Kan jeg aflevere affald uden for genbrugspladsens åbningstid?
Det er ikke altid, at de almindelige åbningstider passer ind i din hverdag. Derfor kan du som privatperson få adgang til dele af genbrugspladsen i Aabenraa uden for åbningstid.
Bliv klogere på, hvordan du får adgang til genbrugspladsen i Aabenraa efter åbningstid her.
Hvad er en haveaffaldsplads?
En haveaffaldspladsplads er en mindre plads, der er designet til kun at modtage haveaffald. Haveaffaldspladserne er døgnåbne. Andet affald skal afleveres på de almindelige genbrugspladser.
Hvad må afleveres på haveaffaldspladserne?
På vores to haveaffaldspladser i Stubbæk og Løjt må du kun aflevere følgende:
Haveaffald
Du kan altså ikke aflevere jord på mini-genbrugspladserne, da der ikke er tale om haveaffald.
Må jeg tage affald fra containerne?
Du må ikke tage affald, som ligger i containerne. Det er besluttet af Aabenraa Kommune i Affaldsregulativet, som du finder her.
Brugbare ting indleveret ved “Ting til genbrug” sorteres og sættes til salg i genbrugsbutikkerne i Aabenraa og Padborg. Find adresse og åbningstiderne her.
Hvad må jeg aflevere på genbrugspladsen?
Som tommelfingerregel må du som privatperson aflevere alt på nær rest- og madaffald på vores genbrugspladser.
Hvis vi skal blive lidt mere specifikke, kan du aflevere 38 forskellige typer affald på genbrugspladserne:
Vinduesglas (ruder og termoruder uden rammer, spejle uden ramme)
Hvad må jeg ikke aflevere på genbrugspladsen?
Restaffald og madaffald hører ikke til på en genbrugsplads, men i stedet i en skraldespand.
Hvad er restaffald og madaffald?
Restaffald
DET BESKIDTE, DET UHYGIEJNISKE OG DET, DER IKKE KAN GENANVENDES
Dit restaffald er alt det, som ikke kan sorteres ud i dine andre beholdere.
Tomme pizzabakker, fyldte bleer, cigaretskod og brugte vatpinde skal sorteres som restaffald.
Aske, støv og støvsugeposer skal i en pose og bind knude på.
Brug altid en pose til dit restaffald – og bind knude på, før du smider den ud.
Nej tak til:
Ole- og kemikalierester
→ Kassen til farligt affald
Elpærer
→ Kassen til farligt affald
Batterier og småt elektronik
→ Kassen til farligt affald
Genanvendelse af restaffald fra sortering
Restaffald kan ikke genanvendes. Men det betyder ikke, at det ikke kan bruges til noget fordelagtigt. Når vi henter dit restaffald, kommer det på et affaldsenergianlæg. Det brændes, og varmen fra de avancerede ovne overføres til kedelrør og ender til sidst som el og fjernvarme. Mængden af restaffald bliver med årene mindre og mindre, fordi der er øget fokus på affaldssortering og genanvendelse af affald.
Madaffald
HVAD MÅ DU SORTERE SOM MADAFFALD?
Alt fra kartoffelskræller til pastasovsen, som brændte på eller ikke blev spist op.
Du må også smide tilberedte madrester, benrester, fedt og sovs i madaffald.
Brug altid en pose, som du binder knude på, før du smider den ud
Nej tak til:
Bionedbrydelig emballage
→ Restaffald
Muld fra rødder eller potter
→ Restaffald eller genbrugsplads
Aske og cigaretskod
→ Restaffald
Kattegrus og dyrestrøelse
→ Restaffald
Fyldte hundeposer
→ Restaffald
Hvorfor må bionedbrydeligt affald ikke komme i madaffald?
Bionedbrydeligt affald er meget forskelligt. Materialet og overfladebehandlingen kan variere og ikke alle bioanlæg kan nedbryde alt.
Men det er næsten umuligt at skelne det ene fra det andet, så derfor siger vi, at bionedbrydeligt affald skal til restaffald.
Overfladebehandlingen er også årsagen til, at vi siger nej tak til servietterne fra den pæne borddækning – men ja tak til køkkenrullen, som du har brugt til at rengøre panden.
Hvorfor er posen ikke lavet af bioplast?
Den grønne plastikpose er lavet af genbrugsplast – men ikke bionedbrydeligt plast.
Det har vi valgt på baggrund af erfaringerne fra andre forsyninger. Erfaring er, at de bionedbrydelige poser går meget hurtigt i opløsning, så snart der er affald i dem. Det gælder både inde i køkkenet og ude i spanden.
Poserne fjernes inden dit madaffald ender i biogasanlægget. En maskine flår poserne af, så de ikke ødelægger den proces.
Hvad sker der med mit madaffald?
Det organiske materiale, vi modtager i posen til madaffald, ryger i en stor maskine. Her bliver poserne revet i stykker, og de gamle bananskræller, kaffefiltre og tørre endeskiver bliver blandet med vand og rørt sammen, til det bliver en grødet masse kaldet pulp.
Poserne til madaffald bliver siet fra sammen med andet ikke-organisk materiale.
Det organiske affald kommer derefter over på et biogasanlæg, hvor det blandes med gylle. På anlægget starter en gæringsproces. Ved gæring udvikles og frigives biogas. Biogassen kan sendes ud på det nationale gas-net og er altså et alternativ til at hente gas op fra undergrunden. Kraftvarmeværkerne bruger biogassen til at skabe strøm og fjernvarme, som sendes ud til dit hjem.
Processen efterlader desuden et næringsholdigt restprodukt, som bruges til gødning af landbrugsjord.
Læs mere om, hvordan du sorterer dit affald korrekt her.
Hvorfor skal jeg bruge klare sække til affaldet?
De klare plastsække gør det nemmere for personalet på genbrugspladserne at hjælpe og vejlede dig til en bedre sortering.
Ifølge affaldsbekendtgørelsen må man ikke aflevere affald i sorte sække, disse er altså et no-go på genbrugspladsen.
De klare plastsække skal også bruges, hvis du vælger at aflevere dit haveaffald i en plastsæk.
Hvordan kommer jeg af med computere og mobiltelefoner?
Elektroniske enheder som mobiltelefoner og computere kan afleveres i elektronik. Slet indhold på elektroniske devices før du afleverer. Arwos ikke er ansvarlig for nulstilling eller fjernelse af data på pc og mobile enheder.
Må jeg aflevere jord på genbrugspladsen?
Har du overskydende jord fra fx din have eller indkørsel, kan du aflevere op til 1 m3 jord pr. husstand om året. Det svarer til cirka tre almindelige trailerlæs.
Har du mere end en kubikmeter jord, du skal af med, skal du anmelde jordflytningen hos Aabenraa Kommune. Det gør du her.
Hvem betaler for driften af pladserne?
Alle vores genbrugspladser er finansieret af grundgebyret ”genbrugspladser”, som alle hus-, lejligheds- og kolonihaveejere betaler til en gang årligt.
Det er Arwos’ opgave at komme af med vores affald på den mest miljørigtige måde. Overordnet set er udgifterne forbundet med dette arbejde større end indtægterne, og dette underskud bliver dækket af genbrugstaksten.
Hvordan kommer jeg af med optøet kød
Du kan aflevere det optøede kød på Arwos Omlæssestation på Flensborgvej 353A 6200 Aabenraa.
Sådan gør du:
Put madresterne i en klar affaldssæk. Max 10 kg. Pr. pose. Der er underordnet, om maden er emballeret eller ej.
Du kan aflevere sækken på Omlæssestationen mandag til torsdag fra 07.30 til 15.30 og fredag 07.30 til 15.00. Tag fat i personalet, når du ankommer.
Du kan også købe et sækkemærke og sætte på posen, som sættes ved din spand derhjemme med mad og restaffald.
Har du tabt 20 kg? Det spørgsmål møder trafikanterne omkring Arwos’ fem genbrugspladser i oktober 2020. Med en kampagne sætter vi fokus på det affald, som falder af trailerne på vej til genbrugspladsen.
Mange er heldigvis gode til at pakke deres trailere, men til dagligt ser også mangelfulde og farlige oppakninger af trailere på vores genbrugspladser. Det kan til fare for andre trafikanter, når affaldet falder af.
Men for Arwos handler det ikke kun om sikkerhed og sortering, men også om sikkerhed og miljøhensyn.
Affaldet skæmmer også i grøftekanten, og naturen betaler prisen, når affaldet bliver gemt og glemt i det høje græs, siger han.
Spænd affaldet fast
Problemet er heldigvis nemt at få til livs.
Spænd affaldet fast ved at bruge den presenning, som fulgte med traileren.
Går affald op over kanten – eller er presenning gået itu – er trailernet eller et gammeldags reb også et billigt og sikkert alternativ.
Når affaldet stikker ud over
I følge politiet skal du som privatperson markere affald med en lys klud eller på anden tydelig måde, hvis:
Affaldet stikker mere end en meter eller mere ud over bagkanten på traileren
Affaldet stikker mere end 15 cm over over kantet på på det bredeste sted.
Du skal placere afmærkningen på den del af godset, der rækker længst ud, og så lavt som muligt – dog ikke lavere end 350 mm.
Find din genbrugsplads
Du finder alle åbningstider, adresser og kan lave rutevejledning her.
Private kunder fra Aabenraa Kommune kan aflevere beton og byggeaffald, hårde hvidevarer og haveaffald på genbrugspladserne i Aabenraa og Padborg (fra 1.4.2026) mellem kl. 5.00 til 22.00.
Du skal blot have en mobiltelefon uden hemmeligt nummer, og så er det naturligvis nødvendigt, at du sorterer affaldet korrekt.
Bemærk det kan tage op til fem hverdage før registreringen er gået igennem.
Flamingo, porcelæn, farligt affald, byggeaffald, haveaffald, møbler, hårde hvidevarer og ting og sager til genbrugsbutikken kan du kun komme af med på genbrugspladsen.
→ tilmeld adgang
uden for åbningstid
Plads til 3 linjers tekst
Juxtaposed next
title andCias ea de sunt doluptas
→ bestil afhentning
af grene
Plads til 3 linjers tekst
Juxtaposed next
title andCias ea de sunt doluptas
Seneste kommentarer