Hvor hårdt er mit drikkevand? Hvordan tester I, at vandet er rent? Find svar på de mest typiske spørgsmål om drikkevandet på siden her.

Rent drikkevand er en uundværlig ressource, der har enorm indflydelse på vores hverdag. Vi drikker det, børster tænder i det, tager bad i det og meget mere. Derfor fylder spørgsmålet om drikkevand forståeligt nok.

På siden her kan du finde svar på de mest typiske spørgsmål, vi møder, når det drejer sig om drikkevand. Har du andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Spørgsmål/Svar om drikkevand

 

 

Hvor hårdt er mit vand?

Drikkevand fra Arwos har en generel hårdhed på 11,4 °dH. Hårdheden varierer nemlig en smule fra vandværk til vandværk, og på linket her kan du se, hvor hårdt vandet er i dit område.

Vandets hårdhed afhænger af, hvor meget kalk og magnesium det indeholder. Vandets hårdhed er opgivet i hårdhedsgrader °dH og måles efter denne skala:

4 – 8 °dH = Blødt vand.
8 – 12 °dH = Middelhårdt vand.
12 – 18 °dH = Temmelig hårdt vand.
18 – 30 °dH = Hårdt vand.

Det betyder, at vand fra Arwos placerer sig i kategorien ”Middelhårdt vand”.

Hvad skal jeg vide til opsætning af blødgøringsanlæg?

Hvis du vælger at investere i et blødgøringsanlæg, er det vigtigt, at du får en autoriseret installatør til at sætte det op. Det sikrer nemlig, at det installeres med den rette tilbagestrømssikring og med den rette indstilling. På den måde får du det optimale ud af dit anlæg.

Et blødgøringsanlæg har til formål at gøre vandet blødt. Det kan i den forbindelse være fristende at indstille sit anlæg til at fjerne al hårdheden i vandet. Du bør dog være opmærksom på, at vandets hårdhed også har nogle sundhedsmæssige og installationsmæssige fordele:

• Mennesker har brug for kalk til knogler og tænder, mens magnesium i vandet kan være med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme.
• Kalkbelægningerne er med til at beskytte vandrørene. Så når kalkbelægningen pludselig forsvinder, kan der være en risiko for øget korrosion af ældre rør. Det vil sige en øget risiko for utætte rør.

Hvor leverer Arwos vand?

Arwos leverer vand i Aabenraa by og opland (Skarrev, Hostrupskov og Stubbæk), Loddenhøj, Søgård og Kværs.

Områderne forsynes fra de to vandværker på Farversmølle og Lindsnakke i Aabenraa.

Arwos henter vand fra 12 boringer, som er fordelt i Aabenraa by. Det samlede ledningsnet er 259 km.

Hvilket vandværk leverer vand til min adresse?

Alt efter hvor du bor i Aabenraa Kommune, vil forskellige vandværker leverer vand til din adresse.

Find ud af, hvilket vandværk der leverer vand til dig på oversigtskortet her.

Er der PFAS i drikkevand?

I de nuværende prøver er der ikke påvist PFAS over grænseværdien. Det er dog et område, vi har særligt fokus på – også fremadrettet.

Vi tager løbende prøver af drikkevandet, hvor vi bl.a. holder øje med PFAS-værdierne i drikkevandet. Du kan se prøveresultaterne her.

Hvordan tester Arwos drikkevand?

Når vi tester renheden af drikkevandet, gør vi brug af fire forskellige typer af drikkevandsanalyser. På den måde kan vi kontrollere, at drikkevandet overholder de høje kvalitetskrav, der er fastsat i den danske lovgivning.

Læs om de forskellige typer af drikkevandsanalyser her…

Hvilke stoffer analyserer Arwos drikkevand for?

Da vi følger det nationale testprogram fra Miljøstyrelsen, tester vi drikkevandet på mere end 120 forskellige parametre – heriblandt test af nikkel, bakterier, arsen og pesticider.

Testprogrammet ændres løbende, når man får viden om nye parametre eller stoffer, der bør testes for.

F.eks. blev testprogrammet opdateret i juni 2021, hvilket betød, at der efterfølgende blev testet for yderligere seks stoffer. De bliver automatisk en del af vores B-prøver og boringskontroller.

Du kan læse mere om det nationale testprogram her.

Du kan læse hele bekendtgørelsen, som omfatter det nationale testprogram her.

Er der sprøjtegifte i drikkevand?

Ingen analyseresultater viser tegn på, at der er sprøjtegifte i drikkevandet. Det skal vi være glade for og holde fast i. Det er også derfor, at Arwos anbefaler, at husejere ikke bruger sprøjtegifte i haven, da disse kan forurene grundvandet.

Vi har tidligere stødt på fund af sprøjtegifte, som bl.a. har medført, at vi har lukket boringer. I 2019 sløjfede Arwos boringerne og det tidligere Loddenhøj Vandværk. Bl.a. som konsekvens af pesticidfund i nogle af boringerne.

Du kan følge med i de løbende analyseresultater af drikkevandet her.

Hvilke stoffer er der fundet de seneste år?

Vi har ikke fundet spor af miljøfremmede stoffer eller pesticider siden 2016, og ved alle fund har mængden være meget lille og er ikke blevet genfundet ved senere analyser. I 2016 drejede det sig om fundet af ukrudtsmidlet Hydroxy-atrazin, som er et nedbrydningsprodukt af atrazin. Fra 1958 og frem til 1994 var det et godkendt pesticid. Fundet var tæt på grænseværdien og er ikke blevet fundet siden.

I 1990’erne har man også lavet enkeltstående fund, men det er værd at bemærke, at datidens målemetoder var mere usikre end i dag. Stofferne er ikke blevet fundet efterfølgende.

Skal jeg være bekymret for fund under grænseværdier?

I Danmark er der så godt som nultolerance overfor pesticider. Grænseværdien for det samlede antal fund af stoffer er på 0,05 mikrogram pr liter. Vi stiller med andre ord strenge krav til renheden af drikkevandet i Danmark.

Derfor holder vi naturligvis øje med fund over grænseværdien, men også under. Det kan nemlig være udtryk for nye potentielt forurenende stoffer, som man kan forsøge at tage i opløbet.

Hvis en drikkevandsanalyse viser nye udsving af stoffer, vil vi typisk bede om en ekstra analyse af prøven, da der kan være tale om en analysefejl. Hvis resultatet er det samme, vil vi med al sandsynlighed tage den pågældende boring ud af drift, indtil vi kender årsagen.

I 2021 startede vi et analysearbejde op, hvor vi skal undersøge brugen af vores boringer. Bruger vi en boring uhensigtsmæssigt, kan der dannes en tragt i grundvandet, hvor stoffer nemmere kan trænge ned. For at undgå dette skal der være en mere jævn og styret brug af alle vandboringerne.

Hvad kan stofferne i drikkevand være tegn på?

Når der dukker et stof op i vores drikkevandsanalyser, undersøger vi altid, hvor stoffet stammer fra og årsagen til, at det er havnet i drikkevandet.

I Aabenraa Kommune kontrollerer vi særligt to stoffer:

Klorid holder vi nøje øje med, fordi det kan være et tegn på, at havvand trænger ind i vores grundvandsmagasiner. Det er en velkendt udfordring for kystnære forsyningsområder.

Sulfat kan være tegn på, at der er en revne i jordlagene. Dette er et problem, da revner mindsker den naturlige rensning gennem jordlagene. I steder gør revnerne, at potentielle sundhedsskadelige stoffer har nemmere adgang til at trænge ind i drikkevandet.

Foruden test af disse to stoffer følger vi Miljøstyrelsens nationale testprogram for rent drikkevand. Det betyder, at vi f.eks. også tester for pesticider, selvom midlet sjældent findes i sundhedsskadelige mængder i vores område. Pesticider blev brugt i stort omfang til kartoffel-produktion i 1960’erne, men da der ikke har været betydelig kartoffel-produktion i vores område, hører fund af pesticider over grænseværdien heldigvis til sjældenhederne.

Hvad gør Arwos, hvis I finder sprøjtegifte i drikkevand?

Støder vi på fund over grænseværdierne, tager vi boringen ud af drift. Dette vil dog ikke have indflydelse på din adgang til rent drikkevand. Vi har nemlig nok vandboringer i Aabenraa Kommune til, at andre boringer kan tage over, hvis en sættes midlertidigt på pause.

Vil du vide mere om, hvad der sker, hvis vi finder sprøjtegifte i drikkevandet, så læs mere under punktet ”Skal jeg være bekymret for fund under grænseværdier?”.

Generelt er drikkevandskvaliteten i Danmark høj. Det betyder, at det er utroligt sjældent, at drikkevandet er så forurenet, at det ikke kan drikkes.

Hvad gør Arwos, hvis I finder potentielt farlige bakterier i drikkevand?

Forurenet drikkevand – heriblandt fund af farlige bakterier – tager vi dybt alvorligt. Først og fremmest sikrer vi, at der bliver lavet yderligere analyser af det pågældende drikkevand for at udelukke analysefejl. Derudover gør analyserne os i stand til at opspore et eventuelt problem.

Hvis fundene kræver noget særligt af dig som forbruger, får du besked af myndighederne.

Du har måske hørt om steder, hvor man i en periode bliver bedt om at koge vandet, inden man drikker det eller bruger det til madlavning. Hvis sådan et tilfælde eller lignende opstår, vil du få besked fra myndighederne. Dermed vil du ikke være i tvivl, hvis du skal tage bestemte forhåndsregler eller lignende.

Det har heldigvis aldrig været tilfældet i Arwos’ vandforsyningsområde. Men vi holder naturligvis øje med drikkevandet, så du fortsat trygt kan drikke vandet.

Hvad kan jeg selv gøre for at beskytte mit drikkevand?

Vi er vant til rent drikkevand fra vandhanen, og det skulle vi gerne fortsætte med. Det kræver, at vi passer på vores grundvand, hvor vi henter det rene drikkevand fra.

Det betyder, at vi som privatpersoner også har et ansvar for, at der fortsat strømmer rent drikkevand ud af vandhanen.

For at passe på grundvandet (og dig selv) kan du undgå at bruge ukrudtsmiddel i haven. I stedet kan du ty til en ukrudtsbrænder eller et skuffejern, når havearbejdet kalder.

Derudover er det vigtigt, at olie, maling eller andre kemikalier ender på genbrugspladsen og ikke i naturen eller kloakken.

Du kan læse flere tips her.

Hvad betyder det, at vandet er hårdt?

Når man taler om vand, skelner man mellem hårdt og blødt vand. Hårdt vand er kendetegnet ved et stort indhold af kalk og magnesium, mens det modsatte er tilfældet med blødt vand.

Vandets hårdhed bliver målt i hårdhedsgrader °dH. Drikkevandet fra Arwos har en hårdhedsgrad på 11,4 °dH, hvilket betyder, at vandet er middelhårdt. Bliv klogere på, hvor hårdt dit drikkevand er under punktet ”Hvor hårdt er mit drikkevand?”.

Men hvorfor er det vigtigt at vide, om ens vand er blødt, hårdt eller middelhårdt for den sags skyld? Det er det af flere årsager.

1. Hårdheden på vandet har indflydelse på, hvor meget vaskemiddel du skal hælde i din vaskemaskine. Jo hårdere vandet er, jo mere vaskemiddel skal du bruge. Den kemiske forklaring er, at sæbemolekylerne i vaskepulveret nedbrydes, når de kommer i kontakt med den høje koncentration af kalk og magnesium i det hårde vand. Hvis du er i tvivl om, hvor meget vaskemiddel din vaskemaskine skal have, så følg doseringsvejledningen på vaskemidlets pakke eller flaske. Hvad angår din opvaskemaskine skal du også forkæle den med ekstra salt og afspændingsmiddel, hvis dit vand er hårdt.
2. Er vandet hårdt, vil du også opleve, at din kaffemaskine eller elkedel oftere kalker til. Dette er ikke blot irriterende, det kan også koste dig penge på sigt. Den gradvise ophobning af kalk gør nemlig, at levetiden på dine husholdningsapparater – og dine hårde hvidevarer for den sags skyld – forringes. Derudover bliver elregningen også større, når vandet er hårdt. Hvis varmelegemet i fx din vaskemaskine eller opvaskemaskine er fyldt med kalk, tager det længere tid at varme vandet op.
3. Også når du vrider en karklud og er klar til at gøre hjemmet rent, skal du være opmærksom på, at doseringen af rengøringsmiddel er korrekt. Rengøringsmiddel er – ligesom vaskepulver – mindre effektivt, når det blandes med hårdt vand.

Hvad kan jeg selv gøre ved hårdt vand?

Irriterer det dig at skulle afkalke din elkedel i tide og utide? Og er du træt af at bruge tid på at skrubbe de store kalkpletter i brusekabinen og på armaturet væk? Eller måske vil du forlænge levetiden på din opvaske- og vaskemaskine?

Så kan du vælge at investere i et blødgøringsanlæg.

Et blødgøringsanlæg renser vandet for kalk ved at fjerne calcium-ioner og magnesium-ioner fra vandet, før det strømmer gennem dine vandrør i hjemmet. Resultatet er blødt vand – til gavn for levetiden på dine husholdningsapparater, dit brug af rengørings- og vaskemiddel og din elregning (og klimaet).

Overvejer du at investere i et blødgøringsanlæg, er det vigtigt, at anlægget er indstillet til præcist det vand, du modtager. Ellers vil du ikke få det maksimale ud af anlægget. Derfor anbefaler vi, at du får en autoriseret installatør til at sætte anlægget op.

Læs mere om, hvad du ellers skal være opmærksom på ved et blødgøringsanlæg under punktet ”Hvad skal jeg vide i forhold til opsætning af et blødgøringsanlæg?”