Anmod om tilslutning

Ansøgning om tilslutning til vandforsyning

Ansøgning om tilslutning til vandforsyning

Ved opførelse af en ny ejendom, skal der udfyldes en ansøgning om vandtilslutning til Arwos Vand, tilslutning til vandforsyningen. Dette gælder også selvom der måske allerede er etableret et vandstik til ejendommen. Her på siden kan du læse mere om de forskellige forhold der kan være i forbindelse med tilslutning og hvordan du ansøger.


Byggemodning af privat eller offentlig grund
I forbindelse med byggemodningen af et område i Aabenraa Kommune etablerer Arwos Vand som udgangspunkt ledningsnet til de nye grunde, hvis det er inden for vores forsyningsområde. I den forbindelse opkræver vi for tilslutningen af vand på forhånd hos det firma der foretager byggemodningen. Derfor vil tilslutningen for nyere byggegrund være en del af grundprisen, du skal udfylde formularen nedenfor.

Der er stadig nogle ældre byggegrunde, hvor der ikke er opkrævet tilslutningsbidrag i forbindelse med byggemodningen, du skal udfylde formularen nedenfor og så modtager du yderligere info.

 

Har du netop overtaget et nybygget hus, skal du kontakte Arwos Kundeservice med følgende information:

  • Målernummer
  • Målerstand
  • Ejeroplysninger
  • Overtagelsesdato – HUSK at bestille dine skraldespande 14 dage inden indflytning

Oplysningerne sender du pr. mail til afregning@arwos.dk

 

Nybyggeri
Ved opførelse af en ny ejendom, skal der udfyldes en ansøgning om tilslutning til Arwos Vand om tilslutning til vandforsyningen. Dette gælder også selvom der måske allerede er etableret et vandstik til ejendommen. Det er den autoriserede VVS-installatør, der skal ansøge. Du finder formularen til ansøgning nederst på denne side.

 

Ønsker du et ekstra vandstik
Hvis du i forbindelse med et byggeri ønsker et ekstra vandstik, er det også den autoriserede VVS-installatør som skal ansøge om tilslutning via formularen til ansøgning nederst på denne side. Vi vurderer i hvert enkelt tilfælde, om der er mulighed for ekstra vandstik.

Du er velkommen til at kontakte Arwos for nærmere oplysninger om leveringsbetingelser på tlf.nr. 7693 0000.

 

Særligt for erhvervsgrunde
Hvis du ønsker tilslutning til en erhvervsgrund, skal du kontakte Arwos. Der kan nemlig være særlige forhold, som der skal tages højde for. Erhverv såsom kontor og lignende, som bruger vand i mindre omfang, kan bruge formularen nederst på siden.

Tilslutning af vand til erhverv afregnes efter forbrugskategorier jf. takstblad.

Du finder takstblad og alle priser her.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 76 93 00 00.

 

Posted by Kirsten Rathcke Schultz in Anmod om tilslutning, Erhverv
Anmodning om afbrydelse af vandtilslutning

Anmodning om afbrydelse af vandtilslutning

Hvis en tilsluttet ejendom skal have afbrudt vandforsyningen, skal ejeren anmode Arwos Vand om at foretage afbrydelsen. Der kan være forskellige grund til at afbryde vandforsyningen:

  • Hvis en ejendom står tom og ubenyttet over en længere årrække, er det en god idé at få afbrudt vandforsyningen, så der ikke opstår vandspild pga. brud.
  • Afbrydelse kan også være nødvendigt, hvis bygninger nedbrydes og der går længe, inden der bygges på grunden igen, eller vandstikket ikke har den rette størrelse, når der bygges igen.

Anmodning om afbrydelse indsendes via nedenstående formular.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 76 93 00 00.

Posted by Kirsten Rathcke Schultz in Anmod om tilslutning, Erhverv
Ansøgning om tilslutning til spildevand

Ansøgning om tilslutning til spildevand

Byggemodning af privat eller offentlig grund

I forbindelse med byggemodninger i et spildevandskloakeret område etablerer Arwos spildevandsledninger. Arwos opkræver tilslutningsbidrag for spildevand og ikke regnvand da det skal beholdes på egen grund eller afledes på anden vis.
Ved byggemodninger i et seperatkloakeret område etablerer Arwos regn- og spildevandsledninger.

Tilslutningsbidraget opkræves ved bygherre, når tilslutningsmulighed foreligger. Det betyder, at tilslutningsbidraget er en del af grundprisen, når private så køber en byggemodnet grund i Arwos’ kloakopland.

Har du netop overtaget et nybygget hus, skal du kontakte Arwos Kundeservice med følgende information.

  • Målernummer
  • Målerstand
  • Ejeroplysninger
  • Overtagelsesdato

 

Nybyggeri inden for Arwos kloakopland

Hvis du har planer om opførelse af et nyt hus indenfor Arwos forsyningsområde skal du tilsluttes offentlig kloak.

Du skal indsende ansøgningsskema med oplysning om matr.nr., adresse, antal boligenheder samt en tegning der viser husets placering og hvordan regn- og spildevand påtænkes afledt. Arwos vil så i dialog med ansøger etablere stik.
Når tilslutningsmulighed foreligger, opkræves et tilslutningsbidrag pr. boligenhed.

 

Nybyggeri eller eksisterende bolig uden for Arwos kloakopland

Hvis du ønsker at opføre et nyt hus eller har du en bolig uden for kloakoplandet kan du ansøge om at blive tilsluttet offentlig kloak. Arwos skal have oplysning om matr.nr., adresse, vandforbrug, antal boligenheder og en tegning der viser afløbsforholdene fra bygningerne.

Arwos vil så undersøge om det er teknisk muligt og økonomisk forsvarligt. Hvis nej, lukkes sagen og du vil modtaget et svar. Hvis ja, henvender Arwos sig til Kommunen. Hvis Aabenraa Kommune kan godkende at ejendommen tilsluttes offentlig kloak, udarbejder kommunen et tillæg til spildevandsplanen. Når tillægget er godkendt, udarbejder Arwos detailprojekt. Når spildevandsstikket med skelbrønd er etableret, opkræves et tilslutningsbidrag pr. boligenhed.

 

Erhvervsgrunde i byzone

For erhvervsgrunde i byzone opkræves et tilslutningsbidrag for hver påbegyndt 800 m2 grundareal. Tilslutningsbidraget er for en del af de byggemodnede grunde betalt af Aabenraa kommune. For disse grunde betyder det at tilslutningsbidraget er en del af grundprisen.
Aabenraa kommune kan oplyse om de har betalt tilslutningsbidraget for en specifik grund.

 

Erhvervs-grunde, ejendomme i landzone

Hvis du ønsker en erhvervsgrund eller en erhvervsejendom i landzone tilsluttet offentlig kloak skal du ansøge om det.

Arwos skal have oplysning om matr.nr., adresse, virksomhedens art, vandforbrug og en tegning der viser afløbsforholdene fra bygningerne. Arwos vil så undersøge om det er teknisk muligt og økonomisk forsvarligt.

Hvis nej lukkes sagen og du modtage et svar. Hvis ja, henvender Arwos sig til kommunen. Hvis Aabenraa Kommune kan godkende at erhvervsejendommen tilsluttes offentlig kloak, udarbejder kommunen et tillæg til spildevandsplanen.
Når tillægget er godkendt, udarbejder Arwos detailprojekt. Når spildevandsstikket med skelbrønd er etableret, opkræves tilslutningsbidraget.

For at tage højde for de ofte store erhvervsarealer i landzone, skal der ikke regnes med det faktiske grundareal, men et skønnet grundareal der fastsættes ud fra det faktisk bebyggede areal på bygninger, hvorfra der afledes spildevand og en skønnet bebyggelsesprocent.
Den skønnede bebyggelsesprocent skal fastsættes ud fra en vurdering af den formodede gennemsnitlige bebyggelsesprocent for en tilsvarende erhvervsejendom i byzone.

Det fastsatte grundareal udgør grundlaget for betaling af et tilslutningsbidrag pr. påbegyndt 800 m2 grundareal.

 

Du finder takstblad og alle priser her.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os, tlf. 7693 0000.

 

Posted by Kirsten Rathcke Schultz in Anmod om tilslutning, Erhverv
Anmeldelse om ændring af en tilsluttet ejendom

Anmeldelse om ændring af en tilsluttet ejendom

Hvis der sker ændringer på en tilsluttet ejendom, og det kan have betydning for vandtilslutningen, skal det anmeldes til Arwos Vand.

Eksempler på ændringer kunne være:

  • Ændret anvendelse fra erhverv til bolig – eller omvendt fra bolig til erhverv
  • Tilbygning på en eksisterende ejendom
  • Opdeling af et hus til flere enheder
  • Udmatrikulering af en ejendom
  • Sammenlægning af matrikler
  • Hvis der installeres anlæg, som kan udgøre en fare for forurening af drikkevandet – eksempelvis regnvandsanlæg til toiletskyl mv. (her skal der indsendes dokumentation fra den autoriserede VVS-installatør, der har udført arbejdet)

Anmeldelse af ændringer indsendes via nedenstående formular.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 76 93 00 00.

 

 

Posted by Kirsten Rathcke Schultz in Anmod om tilslutning, Erhverv