Der skal sættes en vandmåler skal op for at afregne ejendommens samlede vandforbrug. Det er VVS-installatøren, der ansøger om byggevand/byggevandskuffert. Du kan se flere oplysninger under ansøgningsskemaet
Ansøge om en byggemåler
Byggevandskuffert, hvad indeholder kufferten?
Ved byggerier med mere end to enheder skal der installeres en kategori 4 TBS-ventil. Lej en byggevandskasse med vandmåler, TBS-ventil og frostsikring hos Arwos, Forsyningsvejen 2, 6200 Aabenraa.
Placering af byggevandskuffert
Byggekufferten skal placeres højt, så den ikke fyldes med vand. Kassen skal tilsluttes 230 V for frostsikring.
Kufferten afleveres rengjort til Arwos, Kunde- og Servicecenteret, Forsyningsvejen 2 ,6200 Aabenraa. Hvis udstyret bliver stjålet eller beskadiget, så den ikke kan bruges igen, tilbagebetales depositummet ikke.
Forbrug og betaling
Du betaler for forbrug af vand efter gældende takster. Fakturaen sendes særskilt.
Depositum og leje
Du skal betale leje på 150 kr. pr. påbegyndt måned, og depositummet er 5.000 kr. ekskl. moms. VVS-installatøren skal sende ansøgning og indbetale depositum til Arwos senest 5 hverdage før afhentning. Kassen udleveres først, når depositum er betalt.
Der betales for forbrug af vand efter gældende takster. Fakturaen sendes særskilt.
Du skal benytte ansøgningsskemaet ovenfor.
Betaling af depositum, info om kontonummer
Indbetal depositum på konto: 7910-1447716
Depositummet tilbagebetales ca. 14 dage efter, at byggevandskassen er afleveret i god stand.
Ansvar
VVS-installatøren har ansvar for byggevandskufferten.
Har du fået opsat en ekstra måler, så skal du melde måleren til Arwos.
En ekstra måler – også kaldet en bi-måler eller individuel vandmåler – skal bruges til dokumentere det vandforbrug, der ikke udledes til det offentlige kloaksystem som spildevand, så der kan opnås reduktion i vandafledningsbidraget
Udfyld formularen længere nede på siden, så vil vi sætte måleren om, så den er klar til næste årsafregning. Er ejendommen beliggende i Kværs/Snurom, skal ansøgning om måler indsendes til Sonfor i Sønderborg Kommune. Se mere på hjemmesiden www.sonfor.dk.
Gebyr for behandling
Du skal dog være opmærksom på, at der er et gebyr i forbindelse med modregning.
Generelt modregnes en ekstra måler et administrationsgebyr vedr. ekstra vandmåler til spildevand/vandafledning, som i 2024 er 100 kr. pr måler om året. Beløbet dækker opsætning, evt. aflæsningkort og modregning på din regning.
Inden for Arwos’ vandforsyningsområde kan en ekstra måler også afregne vandforbrug til et lejemål, som skal modregnes en hovedmåler. I sådanne tilfælde ejer Arwos vandmåleren, og måleren afregnes som fast bidrag.
Jeg ansøger om opsætning af ekstra vandmåler / bimåler på min erhvervsejendom / ejendom med egen boring.
Måleren skal bruges til dokumentere det vandforbrug, der ikke udledes til det offentlige kloaksystem som spildevand, så der kan opnås reduktion i vandafledningsbidraget (betalingsloven §2a, stk. 5)
Spørgsmål/svar
Til hvilke formål har man en ekstra vandmåler?
Der er flere eksempler, hvor man får installeret en ekstra måler:
Måler og modregning af vand til produktion, som ikke løber i kloakken. Eks. landbrug, eller andre produktionsvirksomheder.
Måler der bruges til at direkte mod- og afregning af enkelt boenheder.
Måler der bruges til at modregnes vand fra egen boring og septiktank.
Der meddeles ikke fritagelse for betaling af vandafledningsbidrag for vand til havevanding el.lign.
Har du brug for rådgivning, kan du kontakte en aut. VVS’er eller Arwos Kundeservice.
Kan jeg købe en individuel måler hos Arwos?
Hvis ejendommen ligger i Arwos’ forsyningsområde, så kan du få udleveret en vandmåler hos Arwos. Dermed bliver din vandmåler fjernaflæst og aflæst på lige vilkår med din hovedmåler.
Af samme grund sælger vi ikke vandmålere uden for vores vandforsyningsområde, fordi vi ikke har netværk til at aflæse dem. Bor du uden for Arwos’ vandforsyningsområde, kan du sagtens få installeret en vilkårlig vandmåler og få den registreret. Så modtager du i stedet et aflæsningskort.
Måleren skal afregnes, når det er omkostningsneutralt for Arwos. Prisen kan variere efter målerstørrelsen. Du kan kontakte Arwos Kundeservice og høre nærmere.
Vedligeholder Arwos den ekstra måler?
Nej, ekstra målere tilhører ejeren af ejendommen og ikke Arwos. Derfor er det ejendommens indehaver, som har ansvar for måleren.
Som indehaver af en vandmåler, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at måleren har en begrænset levetid. Kontakt producenten, hvis du har spørgsmål
Hvem ejer måleren?
Det gør ejeren. Lovgivningen fastslår nemlig, at Arwos ikke må bruge spildevandsmålere. En ekstra måler, som bruges til at modregne vandforbrug i produktion, så man ikke betaler spildevandsafgift, er en spildevandsmåler.
Inden for Arwos’ vandforsyningsområde kan en individuel måler også afregne vand. Det kan være i en lejlighed. Her ejer Arwos vandmåleren, og måleren afregnes som fast bidrag
Hvem skal installere en ekstra vandmåler?
Det skal en aut. VVS’er. Det skyldes, at der er klare regler for vandinstallationer, som skal være overholdt.
Benzin- og olierester må ikke ende i naturen. Det er derfor vigtigt, at virksomheder og steder, hvor olie og benzin forekommer, har et anlæg til udskilning som tømmes jævnligt.
Hvor skal der etableres olieudskiller?
Der skal være olieudskiller på afløb fra:
Autovaskeanlæg og vaskepladser
Værksteder for biler og andet kørende materiel
Servicestationer og andre salgspladser og optankningspladser for benzin og dieselolie
Pladser, hvor der påfyldes olieprodukt til stationært tankanlæg (påfyldningspladser)
Busterminaler
Større erhvervsparkeringsarealer
Arealer, hvor spild af benzin eller andre olieprodukter forekommer, samt arealer, hvor der er risiko for et ikke uvæsentligt spild af sådanne stoffer
For at sikre sig, at udskilleren egner sig til indholdet og stedet, skal du kontakte en autoriseret kloakmester, som kan hjælpe med at dimensionere både udskilleren og sandfanget.
Alle virksomheder, der udleder fedt eller olie med deres spildevand, skal installere en fedtudskiller. Den forhindrer vegetabilske og animalske fedtstoffer i at løbe uhindret ud i kloaksystemet. Det gælder især for virksomheder inden for fødevareforarbejdning, herunder:
Restauranter
Slagterbutikker
Grillbarer
Kantine
Cateringfirmaer
Pizzeriaer
Storkøkkener
Bagerier og lignende
Hvorfor er en fedtudskiller nødvendig?
Når fedt og olie blander sig med spildevandssystemet, vil det med tiden aflejre sig i rør og samlinger og til sidst kan rørene blive helt tilstoppede. Dette kan føre til, at spildevand presses op gennem kloakdæksler på veje og i værste fald også ind i afløbene i folks kældre.
Vegetabilske og animalske olier og fedtstoffer udgør en stor ekstrabelastning på kloaknettet og renseanlæggene. Det er dyrt at holde renseanlæggene og kloakkerne fri for fedt, og det skaber problemer med arbejdsmiljøet for forsyningens medarbejdere.
Ved at anvende en fedtudskiller undgås slid på vores pumper og andre mekaniske dele i afløbssystemet.
Husk at en fedtudskiller skal tømmes og vedligeholdes efter anvisningerne fra producenten.
Seneste kommentarer