Organisation

Forbrugervalg til bestyrelsen i 2025

Forbrugervalg til bestyrelsen i 2025

Resultat af forbrugervalg afholdt i 2025 for Arwos Vand A/S og Arwos Spildevand A/S

Forbrugerne har sat deres kryds i forbindelse med forbrugervalget til bestyrelserne i Arwos Vand A/S og Arwos Spildevand A/S. 787 forbrugere deltog i valget, hvor 21 kandidater stillede op.

Valget er nu afgjort, og Eivind Underbjerg Hansen og Povl Kylling Petersen er valgt som forbrugernes repræsentanter. De tiltræder bestyrelserne den 1. januar 2026.

Samlet resultat af stemmeafgivningen:

KandidatStemmetal
Eivind Underbjerg Hansen 100
Povl Kylling Petersen83
Nina Ullerup68
Hans Vigen57
Lasse Schack Poulsen54
Gunnar Hansen49
Kasper Huusom46
Uwe Max Jansen45
Jonas Hoeck44
Jens-Kristian Mikkelsen41
Ove Wilhelm Schmidt40
Anja Mie Karschulin33
Janni Holmgaard Ilsøe28
Benny Schmidt21
Carina Jacobsen19
Jens Peter Davidsen19
Max Johansson19
Morten Andersen Vester8
Eddy Evensen8
Casper Jessen Warming3
Henning Frees2

Vi takker alle kandidater for deres opstilling og forbrugerne for deres deltagelse i valget.

 

 

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad ligger der i ”forbrugervalg” – forbrugerrepræsentant?

Det er vigtigt at notere, at forbrugervalg ikke handler om, at de valgte er forbrugernes repræsentanter i bestyrelsen og skal tegne forbrugernes interesser.

Forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer er direkte valgt af forbrugerne, men skal som alle bestyrelsesmedlemmer først og fremmest varetage virksomhedens interesser. Der vil dog forhåbentlig ikke være direkte modstrid i at varetage virksomhedens interesser, samtidig med, at man varetager forbrugernes.

Hvor mange møder afholdes årligt?

Der afvikles 4 ordinære bestyrelsesmøder om året. Hvis det er nødvendigt, kan der indkaldes til ekstraordinære bestyrelsesmøder.

Hvor meget får man i bestyrelseshonorar?

Du modtager 9.478 kr. pr selskab.

Da der holdes samvalg til to bestyrelser (Vand og Spildevand) modtager du i alt 18.956 kr, om året for at være forbrugerrepræsentant i bestyrelsen.

Hvordan melder jeg mit kandidatur?

Forslag til kandidater anmeldes online og fristen er 17. september 2025. Kandidatlink – klik her …

I hvilke bestyrelser sidder der forbrugervalgte?

Arwos består af 7 virksomheder med hver sin bestyrelse. I Arwos Spildevand A/S og Arwos Vand A/S sidder der to forbrugervalgte repræsentanter i hver deres bestyrelse.

Hvem sidder i bestyrelsen foruden de forbrugervalgte?

Der sidder 4 politikere, som er udpeget af byrådet. Derudover sidder er to medarbejderrepræsentanter samt to professionelle bestyrelsesmedlemmer.

Du finder hele den eksisterende bestyrelse her…

Hvorfor afholdes der valg?

Forbrugervalg har sin baggrund i bekendtgørelserne nr. 722 og 812 om forbrugervalg i vandselskaber, som er en videre udmøntning af vandsektorlovens §12, lov nr. 469, 2009:

”Miljøministeren kan fastsætte regler om forbrugerrettigheder i forbindelse med levering af vand eller afledning af spildevand, herunder regler om gennemsigtighed om priser og vilkår og om forbruger­indflydelse.”.

Hvordan foregår selve valget?

Valget er 100% elektronisk, men der er mulighed for at få hjælp til at afgive sin stemme, hvis man henvender sig hos Arwos.

Hvem kan stille op?

Alle fysiske personer, der er myndige, er valgbare. Man skal være fyldt 18 år ved valghandlingens begyndelse den 1. oktober 2025. Der stilles ikke krav om, at de rent faktisk bor i forsyningsområdet eller aftager vand/spildevand fra Arwos. Man stiller op både som bestyrelsesmedlem og suppleant.

Hvem kan stemme?

Alle forbrugere, dvs. enhver fysisk eller juridisk person over 18 år, der aftager vand/kloakydelser til eget forbrug fra Arwos, er stemmeberettigede. Det gælder, uanset om man betaler for ydelsen direkte til Arwos eller til en udlejer eller via en forening.

Er man stemmeberettiget, har man én stemme pr. husstand eller erhvervsejendom, som man råder over. Dvs. har man både hus og sommerhus, har man to stemmer. Der er én stemme pr. husstand, så man må aftale indbyrdes i husstanden, hvem der stemmer.

Har en kunde flere ejendomme, har denne maks. ti stemmer.

Hvordan stemmer jeg?

Du har tre muligheder for at stemme til forbrugervalget – såfremt du er stemmeberettiget jvf. “Hvem kan stemme”

Valget er digitalt og foregår på www.stemonline.dk/Arwos

Mulighed 1: MitID – du logger ind med MitID og systemet tjekker om din tilknyttede adresse også er i forbrugsområderne i Aabenraa kommune
Mulighed 2: Tast din adresse og dit kundenummer
Mulighed 3: Rekvirer en stemmekode senest 13.oktober 2025 – tast navn og adresse og ansøg om udlevering af stemmekode. Her tjekker Arwos manuelt vores system i forhold til adressen og det tilknyttede navn. Når dette er godkendt, fremsendes en mail med stemmekode, som så kan benyttes på afstemningsportalen.

Alle er velkomne til at komme ud til Arwos på Forsyningsvejen 2 og få hjælp til at benytte stemmekode.

Hvornår foreligger valgresultatet?

Valgresultatet skal i følge valgregulativet godkendes af den siddende bestyrelse. Valgudvalget udarbejder en protolkol, som godkendes i bestyrelsen jf. pkt. 9. Vi forventer at kunne have et godkendt valgresultat omkring den 22.10.25

Posted by Kristian Schmidt Aaskov in Arrangementer, Om Arwos, Organisation
Strategi, planer og lovgivning

Strategi, planer og lovgivning

Arwos løser mange vigtige samfundsopgaver. Men opgaverne følger klare krav og rammer  flere myndigheder. På denne side finder de rammer, der er for vores arbejde.

Ejerstrategi

Aabenraa Kommune ejer 100 % af Arwos. Som ejer har Aabenraa Kommune klare forventninger til, hvordan selskabet drives, og hvordan arbejdet skal prioriteres.

Disse rammer er nedfældet i en ejerstrategi, som er vedtaget af byrådet i Aabenraa Kommune i juni 2020.

Affald

Lovgivning

De overordnede rammer for, hvordan affald skal håndteres, findes i affaldsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om deponeringsanlæg.

Derudover udgiver regeringen hvert fjerde år en national affaldsredegørelse, senest i 2013 hvor den skiftede navn til ressourcestrategi. Den nationale strategi danner rammen for de kommunale affaldsplaner, som alle kommuner skal lave hvert 6. år. De kommunale affaldsplaner skal række 12 år frem i tiden, hvor de første 6 år i perioden skal være væsentligt mere præcist beskrevet end de næste 6 år.

Kommunale regulativer og planer

Det er med Affaldsplanen, at Aabenraa Kommune sætter rammerne for, hvordan vi skal drive affaldsselskab.

“Affaldsplan 2013-2024. Restprodukter som ressource” er overskriften for den affaldsplan, som Byrådet i Aabenraa Kommune godkendte den 18. december 2013. Affaldsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Aabenraa Kommune og Arwos.

I Aabenraa Kommunes regulativ for husholdningsaffald fastsættes reglerne for, hvordan husholdningsaffald fra alle borgere og grundejere i Kommunen skal håndteres, så forurening og uhygiejniske forhold forebygges og anvendelse af ressourcerne begrænses gennem genanvendelse af affald. Det er også her regler om omfang og tilrettelæggelse af affaldsordningerne fastsættes.

I Aabenraa Kommunes regulativ for husholdningsaffald fastsættes reglerne for, hvordan husholdningsaffald fra alle borgere og grundejere i Kommunen skal håndteres, så forurening og uhygiejniske forhold forebygges og anvendelse af ressourcerne begrænses gennem genanvendelse af affald. Det er også her regler om omfang og tilrettelæggelse af affaldsordningerne fastsættes.

Drikkevand

Vandforsyningsloven, Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Miljøbeskyttelsesloven mv.  skal sikre, at vandforekomster beskyttes og udnyttes så, at kunderne er sikret tilstrækkeligt vand af tilfredsstillende kvalitet til en pris, der dækker omkostningerne.

Lovgivning

Kommunale regulativer og planer

Vandforsyningsplan 2022-2034 er en plan for den fremtidige forsyning til borgere og virksomheder i Aabenraa Kommune med vand til drikkevand og andre formål.

Planen skal understøtte Aabenraa Kommunes vision for drikkevand, der lyder:
At sikre, at borgere og erhvervsliv nu og i fremtiden kan få en sikker og bæredygtig forsyning med rent drikkevand samt andet vand af tilfredsstillende kvalitet til en rimelig pris fra kompetente og ansvarlige decentrale forsyninger.

Aabenraa Kommune har i samarbejde med vandværkerne udvalgt følgende forsyningsstruktur og forsyningssikkerhed, drikkevandskvalitet, vandressourcen, samarbejde om vandforsyning

Hvad du kan forvente dig af Arwos og de krav, vi stiller til dig som kunde, er samlet i vores regulativ.

Spildevand

Lovgivning

Spildevandsområdet er desuden reguleret gennem en lang række love inden for miljøbeskyttelse,

Kommunale regulativer og planer

Alle kommuner i Danmark skal udarbejde en spildevandsplan, som blandt andet beskriver hvilke områder, der er kloakeret eller skal kloakeres. Det skal også fremgå af planen, hvordan spildevandet samles, renses og udledes.

Spildevandsplanen er det juridiske grundlag, der giver kommunen ret til at kræve, at private ejendomme bliver tilsluttet offentlig kloak, ændringer i kloakeringen eller ekspropriering til nye anlæg. Arwos sørger for, at tilslutninger, kloakeringer og andre tiltag udføres.

Har du bundfældningstank, er det Arwos, der står for tømningen. I regulativet kan du læse mere om krav mv.

Rammerne for at opkræve takster på spildevandsområdet er defineret i betalingsvedtægten

 

Arwos Energi- og klimasynsrapport

 

Posted by Kristian Schmidt Aaskov in Om Arwos, Organisation
Ledelsen & organisation i Arwos

Ledelsen & organisation i Arwos

Direktør
Ole Damm
Chef for Affald og Deponi
Carsten Petersen
Chef for Kommunikation
Lene Esthave
Chef for Kundeservice
Mette Hansen
Chef for Drift
Vand og Spildevand
Henrik Hansen
Chef for Planlægning og Projekt (konst.)
Vand og Spildevand
Jens Bill
Chef for Økonomi
Svend Erik Jørgensen

Du er velkommen til at kontakte ledende medarbejdere. Det kan du gøre via vores hovednummer tlf. 7693 0000 eller kontaktformularen her:

    Posted by Kristian Schmidt Aaskov in Om Arwos, Organisation
    Bestyrelse og selskabskonstruktion

    Bestyrelse og selskabskonstruktion

    Arwos består af syv selskaber: Arwos Holding A/S og seks datterselskaber:

    Det er vedtaget ved lov, at hvert selskab skal have sin egen isolerede økonomi, og at økonomien skal hvile i sig selv. Det betyder, at indtægter og udgifter skal balancere i det enkelte selskab, og hvis der f.eks. er overskud i et selskab, må pengene ikke bruges til at dække underskuddet i et andet.

    Et eventuelt overskud skal altid komme borgerne til gode ved f.eks. takstnedsættelser eller investeringer i langsigtede og bæredygtige løsninger.

    Selskaberne varetager følgende opgaver

    Arwos Service A/S

    • Administration af 4 driftsselskaber

    Arwos Vand A/S

    • Drift af vandværker
    • Levering af drikkevand
    • Udbygning af forsyningsnettet
    • Renovering og vedligeholdelse

    Arwos Spildevand A/S

    • Drift af renseanlæg
    • Behandler spildevand
    • Håndterer overfladevand
    • Udbygger kloaknettet
    • Renoverer og vedligeholder

    Arwos Affald A/S

    • Bortskafning af husholdningsaffald
    • Indsamling af genbrugeligt affald
    • Drift af Genbrugspladser

    Arwos Deponi A/S

    • Efterdrift af Aabenraa Kommunes lukkede deponi i Sdr. Hostrup

    Arwos Teknisk Vand ApS

    • Undersøge muligheder for at spildevandet kan bruges i sektorkobling med andre forsyningsarter eks. brint og energiproduktion

     

    Bestyrelsen i Arwos



    Kaj Glochau
    Formand for: Arwos Holding A/S, Arwos Service A/S, Arwos Deponi A/S

    Medlem af:
    Arwos Affald A/S, Arwos Spildevand A/S, Arwos Vand A/S
    Erik Uldall Hansen
    Formand for: Arwos Spildevand A/S
    Næstformand for: Arwos Holding A/S

    Medlem af:
    Arwos Service A/S, Arwos Deponi A/S, Arwos Affald A/S, Arwos Vand A/S

    Kurt Asmussen
    Formand for: Arwos Vand A/S

    Medlem af:
    Arwos Holding A/S, Arwos Service A/S, Arwos Deponi A/S, Arwos Affald A/S, Arwos Spildevand A/S
    Kim Andkjær Doberck
    Formand for: Arwos Affald A/S

    Medlem af:
    Arwos Holding A/S, Arwos Service A/S, Arwos Deponi A/S, Arwos Spildevand A/S, Arwos Vand A/S
    Peer Slipsager
    Valgt af generalforsamlingen

    Medlem af:
    Arwos Holding A/S, Arwos Service A/S, Arwos Deponi A/S, Arwos Affald A/S

    Ellen Trane Nørby
    Valgt af generalforsamlingen

    Medlem af:
    Arwos Spildevand A/S, Arwos Vand A/S

    Eivind Underbjerg Hansen
    Forbrugervalgt

    Medlem af:
    Arwos Spildevand A/S, Arwos Vand A/S


    Povl Kylling Petersen
    Forbrugervalgt

    Medlem af:
    Arwos Spildevand A/S, Arwos Vand A/S
    Kresten Thomsen
    Medarbejdervalgt

    Medlem af:
    Arwos Holding A/S, Arwos Service A/S
    Lindy Biel
    Medarbejdervalgt

    Medlem af:
    Arwos Holding A/S, Arwos Service A/S
    Thomas Toustrup Nissen
    Medarbejdervalgt

    Medlem af:
    Arwos Holding A/S, Arwos Service A/S

    Du finder medlemmerne af ledelsen her…

    Posted by Kristian Schmidt Aaskov in Om Arwos, Organisation