Læs mere om omlægning af transportledning, arbejdet udføres i september/oktober 2024
Vi skal have udskiftet ca. 25 meter transportledning ved Fladholm 11, samtidig skal en enkelt ejendom kobles over på vandledningen på modsatte vejside. Arbejdet vil medføre nogle punktopgravninger til omkoblinger samt boring af den nye stikledninger.
Arbejderne forventes udført fra udgang af september frem til midt oktober.
Vandledningen ligger i rabatten, så rabatten i den ene side af vejen vil blive lukket af. For at få plads til materiel og materialer vil noget af kørebanen blive inddraget. Det tilstræbes, at der er adgang til ejendommene hele tiden, men det kan ikke undgås, at der kortvarigt i forbindelse med arbejdet vil være begrænset adgang til de enkelte ejendomme. Vi informerer naturligvis på forhånd, når det bliver aktuelt.
Når vandledningen er etableret, skal den kobles om, så der kommer vand på den. I den forbindelse bliver det nødvendigt at lukke for vandet til hele vejen. Når de enkelte vandstik skal etableres, er det nødvendigt at lukke for vandet til de enkelte ejendomme.
Vi informerer om driftsforstyrrelser via vores SMS-ordning, og vi anbefaler derfor, at man tilmelder sig ordningen – læs mere her.
Ja. Når der igen åbnes for vandet, kan der forekomme misfarvninger af vandet eller vandet kan indeholde små bobler, så det ser helt hvidt ud. I nogle tilfælde er det nødvendigt at rense filtre i vandhaner m.v. pga. belægninger i vandrørene i ejendommen har revet sig løs. Det er ufarligt, men det kan være nødvendigt at lade vandet løbe i hanerne til det bliver klart igen.
Når vandledningen er lagt, skal den skylles igennem, inden den kobles til. På den måde sikre vi os, at vandet er 100% rent, inden ledningen kobles til din ejendom. Det kan godt tage dage, inden prøverne er inden for grænseværdierne, og i den periode kan der være vand på kørebanen.
Gennem din vandregning eller husleje betaler du for, at drikkevandsnettet vedligeholdes. Der er altså ikke nogen ekstra regning forbundet med projektet.
Som udgangspunkt tilkobles din gamle vandledning ved skel. Hvis du ønsker, at det nye vandstik skal føres ind et andet sted på grunden, skal du kontakte os. Så vil vi undersøge mulighederne.
Affaldsindsamlingen påvirkes ikke.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til regningen, affaldsløsningen, spildevands- eller vandforsyningen.
TLF. 76 93 00 00
Vi sidder også klar til at svare på dine spørgsmål på Facebook.
→ ÅbnHar du akut brug for hjælp - eks. ved brud på kloak eller vandledning - skal du ringe til Falck:
TLF. 7022 0366