Arwos A/S

Renovering af vandledning – Møllepold

Læs mere om renoveringen af vandledningen ved Møllepold, hvor anlægsarbejde udføres som styret boring, men enkelte punkt udgravninger

Kontaktinformation

Projektleder
Lone Bomberg Andersen
lba@arwos.dk
Tlf. 76 93 09 46

Arwos begynder at renovere vandledningen i Møllepold. Den eksisterende eternitledning omlægges til en ny PE-ledning. Når vi etablerer en ny vandledning, skyldes det, at den eksisterende eternitledning er slidt og vi har de senere år haft en del driftsproblemer på ledningen. Anlægsarbejdet udføres som styret boring, med enkelte punkt udgravninger

Den berørte strækning er fra T-krydset Gammel Ribevej til T-krydset Løgumklostervej.

Den nye vandledning placeres i fortov/rabat.

Arbejdet udføres for Arwos af Entreprenørfirmaet Østergaard A/S

 

Tidsplan

Uge eller periodeHvorHvad
Uge 21- uge 23MøllepoldFrigravning ved alle stik
Uge 23 - uge 24MøllepoldBore ny ledning + trykprøvning, skylning og analyser
Uge 25 (forventes) - uge 31MøllepoldHvis ledningen er ren, omkobling af stik.
Uge 31 - uge 32MøllepoldReetablering af huller m.m.

 

Projekt- og etapetegninger

 

Der er sendt information til de berørte borgere.

Kan trafikgener forventes?

Der må forventes mindre gener pga. øget aktivitet med entreprenørmaskiner, små gener omkring punktudgravningerne. Hvis der bliver behov for omkørsel vil der blive skiltet med det.

Hvad er en styret boring?

En styret boring betyder, at borer en ny vandledning gennem jorden i stedet for at grave. På den måde slipper vi for at grave hele vejstrækning eller fortov op.

I stedet laver vi punktvis opgravninger. Det betyder, at vi kun graver op, hvor private vandinstallationer kobles på Arwos’ vandledning. Dvs. ved stophanen. Først borer vi en ny vandledning under den eksisterende, herefter sættes en ny stophane. Når den nye vandledning er trykprøvet og skyllet ren omkobler vi dit vandstik til den nye vandledning og den gamle stophane fjernes.

 

 

Udskiftes min private vandledning til huset?

Nej, i udgangspunktet fornyer vi kun vores egen ledning og installationer.

I forbindelse med projektet er du velkommen til at kontakte projektlederen, hvis du ønsker en udskiftning af din private ledning. Ofte tilbyder vores entreprenør at lave private boringer, nu hvor de alligevel er i jorden. Det skal du dog selv betale.

Vil jeg opleve driftsforstyrrelser?

I forbindelse med selve omkoblingen til den nye ledning, vil du kortvaringt opleve at der afbrydes for vandet.

Inden der afbrydes for vandet vil du blive adviseret via Arwos-sms ordning.
Er dit mobilnummer tilknyttet din folkeregisteradresse, får du automatisk en sms. Du kan tilmelde dig via linket længere oppe på siden.

Kan jeg drikke vandet uden forbehold?

Ja. Der tages prøver af vandet, inden den nye vandledning kobles til, så vi sikre os, at der ikke er nogen forurening.

Efter omkobling kan vandet være hvidt. Det skyldes, at der er luft i vandet. Det er ufarligt. Lad vandet stå i en kande, så forsvinder luften i løbet af ti minutter.

Hvorfor er der vand på kørebanen?

Når vandledningen er boret i og trykprøvet, så skal den skylles igennem og udtages bakteriologiske analyser af skyllevandet, inden vandstikkende omkobles. På den måde sikre vi os, at vandet er 100% rent, inden ledningen kobles til din ejendom. Det kan godt tage flere dage, inden vandprøverne er rene og fri for bakterier, og i den periode kan der være vand på kørebanen.

Hvad skal jeg betale?

Gennem din vandregning eller husleje betaler du for, at drikkevandsnettet vedligeholdes. Der er altså ikke nogen ekstra regning forbundet med projektet.

Kan jeg få flyttet mit stik?

I udgangspunktet tilkobles din gamle vandledning ved skel. Hvis du ønsker, at det nye vandstik skal føres ind et andet sted på grunden, skal du kontakte os. Så vil vi undersøge mulighederne.

Hvordan påvirkes affaldsindsamlingen?

Det er Arwos, som også står for tømning af skraldespand og genbrugsbeholder, sørger for, at der under anlægsarbejdet afhentes affald på samme dage som sædvanligt. Er gravearbejdet i gang foran en indkørsel vil entreprenøren være behjælpelig med at få beholderen forbi udgravningen.

Yderligere kontaktinformation

Anlægsarbejdet udføres af Entreprenørfirmaet Østergaard A/S

Har du spørgsmål til projektet, kan du kontakte projektleder. Se info ovenfor

 

↑ Til toppen
2. juni 2020

Åbningstider i dag

Genbrugspladser

Aabenraa
08:00 - 18:00
Padborg
10:00 - 17:00
Tumbøl
Lukket
Kliplev
10:00 - 17:00
Kobro
Lukket

Mini-genbrugspladser

Stubbæk
Lukket
Løjt
Lukket

Genbrugsbutikker

Padborg
10:00 - 16:00
Aabenraa
10:00 - 16:00
Kundeservice
08:00 - 16:00
Deponi
07:00 - 15:00
→ Se alle åbningstider og adresser

Driftstatus

→ Se status