banner dit drikkevand vandarbejder Wollesgyde

Renovering af vandledning i Wollesgyde, Aabenraa

I uge 32 går et større kloakprojekt i gang i Wollesgyde, hvor der vil være opgravning af vejen. For at genere beboere og trafikken mindst muligt, har
Arwos valgt samtidig at udføre renovering af vores vandledning i Wollesgyde, ligesom der etableres en ny vandledning fra Nygade til Wollesgyde. Arbejdet udføres i uge 32-34.

Arbejdet udføres for Arwos af Entreprenørfirmaet Arkil A/S.

 

Om anlægsarbejdet

Vi skal have renoveret vores vandledning i Wollesgyde. Arbejdet omfatter en ny vandledning fra Nygade til Wollesgyde 3 samt stikomkoblinger. Arbejdet udføres som opgravning og er koordineret i forhold til et større kloakprojekt i Wollesgyde.

I forbindelse med stikomkoblinger må der forventes mindre gener i form af afbrydelser af forsyningen. Når der efter stikomkoblingerne igen kommer vand i vandhanen, kan vandet være misfarvet. Det er ganske uskadeligt og kan afhjælpes ved at åbne for vandhanerne og lade vandet løbe godt igennem, til der ikke er misfarvning.

Berørte lodsejere i forbindelse med stikomkoblinger vil få direkte besked.

Der vil blive skiltet med omkørsel under projektet af hensyn til trafikforhold og kollektiv transport.

Tidsplan

Tidsplanen er vejledende, men vi vil forsøge hele tiden at tilpasse den med opdateringer.

I ugerne 32-35 etableres der midlertidig vandforsyning til de berørte ejendomme. I samme periode starter opgravningen ved Nygade, og der arbejdes ned ad Wollesgyde til nr. 3.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til projektet, er du altid velkommen til at kontakte :

Projektleder Lone Bomberg Andersen, lba@arwos.dk