Arwos A/S

Hjelmallé- udskiftning af stikledninger samt omlægning af vandledning

Strækningen er fra Vestvejen og frem til Skyttegården, arbejdet udføres inden årsskiftet.

Kontakt ved Arwos

Projektleder: Henrik Moesgaard
E-mail: hmo@arwos.dk
Mobil: 20 11 88 40

ENTREPRENØR

Øsby Entreprenør- & Kloakservice

Den gamle støbejernsledning (fra 1934) ved Hjelmallé skal udskiftes. Strækningen er fra Vestvejen og frem til Skyttegården. Arbejdet vil medføre punktopgravninger til omkoblinger samt boring af nye stikledninger.

Tidsplan

Arbejderne forventes at blive udført fra uge 42 og frem til uge 51 – 2024.

Kan trafikgener forventes?

Vandledningen ligger i rabatten, og skal flyttes over på den anden vejside. Så i rabatten vil der være punktopgravninger. For at få plads til materiel og materialer vil noget af kørebanen blive inddraget. Det tilstræbes, at der er adgang til ejendommene hele tiden, men det kan ikke undgås, at der kortvarigt i forbindelse med arbejdet vil være begrænset adgang til de enkelte ejendomme. Vi informerer naturligvis på forhånd, når det bliver aktuelt.

Vil jeg opleve driftsforstyrrelser?

Når vandledningen er etableret, skal den kobles om, så der kommer vand på den. I den forbindelse bliver det nødvendigt at lukke for vandet til hele vejen. Når de enkelte vandstik skal etableres, er det nødvendigt at lukke for vandet til de enkelte ejendomme.

Vi informerer om driftsforstyrrelser via vores SMS-ordning, og vi anbefaler derfor, at man tilmelder sig ordningen – læs mere her.

Kan jeg drikke vandet uden forbehold?

Ja. Når der igen åbnes for vandet, kan der forekomme misfarvninger af vandet eller vandet kan indeholde små bobler, så det ser helt hvidt ud. I nogle tilfælde er det nødvendigt at rense filtre i vandhaner m.v. pga. belægninger i vandrørene i ejendommen har revet sig løs. Det er ufarligt, men det kan være nødvendigt at lade vandet løbe i hanerne til det bliver klart igen.

Hvorfor er der vand på kørebanen?

Når vandledningen er lagt, skal den skylles igennem, inden den kobles til. På den måde sikre vi os, at vandet er 100% rent, inden ledningen kobles til din ejendom. Det kan godt tage dage, inden prøverne er inden for grænseværdierne, og i den periode kan der være vand på kørebanen.

Hvad skal jeg betale?

Gennem din vandregning eller husleje betaler du for, at drikkevandsnettet vedligeholdes. Der er altså ikke nogen ekstra regning forbundet med projektet.

Kan jeg få flyttet mit stik?

Som udgangspunkt tilkobles din gamle vandledning ved skel. Hvis du ønsker, at det nye vandstik skal føres ind et andet sted på grunden, skal du kontakte os. Så vil vi undersøge mulighederne.

Hvordan påvirkes affaldsindsamlingen?

Affaldsindsamlingen påvirkes ikke.

5. oktober 2024

Driftstatus

Ingen aktuelle driftforstyrrelser

Åbningstider i dag

Genbrugspladser

Aabenraa
08:00 - 17:00
Padborg
10:00 - 17:00
Tumbøl
10:00 - 17:00
Kliplev
Lukket
Kobro
Lukket

Mini-genbrugspladser

Stubbæk
Lukket
Løjt
Lukket

Genbrugsbutikker

Padborg
Lukket
Aabenraa
10:00 - 17:00
Kundeservice
Lukket
→ Se alle åbningstider og adresser
5. oktober 2024

Driftstatus

Ingen aktuelle driftforstyrrelser