Det våde vejr betyder, at grundvandet stiger ind i kloakken i Bylderup-Bov. I øjeblikket oplever vi driftsproblemer, hvorfor vi er begyndt at køre vand væk.
Opdateret den 17. januar 2025
Det aktuelle våde vejr betyder, at grundvandet stiger og siver ind i kloakken i Bylderup-Bov. Pt. kan vores pumper ikke længere følge med til at lede vandet væk fra byen.
Derfor har vi indsat tankbiler til at køre vand væk fra kloakken på de mest belastede strækninger. Pt. kører der 7 biler i timen. (Ca. 30.000 liter pr. bil)
Hvis situationen ikke forbedres kan sidste udvej være at lave kontrollede overløb.
Det betyder, at vi lader vandet løbe gennem en filtercontainer, som fjerner papir og slamrester. Herefter lader vi det løbe ud til et vandløb.
Det spildevand, vi udleder, er kraftigt fortyndet på grund af det indsivede grundvand (ca. 1:10), men vi fraråder kraftigt, at man er i kontakt med spildevandet.
Vi vil løbende tage analyser af evt. overløbsvand.
Har du været i kontakt med spildevandet, er det vigtigt, at du vasker dig grundigt.
Vil du vide mere om indsivningsproblematikken, kan du læse mere her…
Du skal kontakte Arwos Kundeservice på tlf. 7693 0000.
Vi gør, hvad vi kan for at fikse problemerne, men vejret er vi desværre ikke herre over. Giv os besked, hvis du oplever problemer. Det er vigtigt, så vi kan holde et overblik over situationen.
Må jeg vaske og skylle ud?
Ja, det må du gerne, men du skal forvente, at det “klukker” i kloakken.
I januar 2024 appellerede vi til, at man begrænsede sin udledning af spildevand. Det havde ingen nævneværdig effekt, så derfor er det ikke vores anbefaling i år.
Alt spildevand udgør en sundhedsrisiko – også selv om det er fortyndet. Undgå derfor kontakt med spildevandet
Arwos er forpligtet til at lede spildevand væk fra stueplan. Denne forpligtigelse forsøger vi at opretholde ved ovenstående initiativer.
Vand i kælderniveau er ikke Arwos’ ansvar.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til regningen, affaldsløsningen, spildevands- eller vandforsyningen.
TLF. 76 93 00 00
Vi sidder også klar til at svare på dine spørgsmål på Facebook.
→ ÅbnHar du akut brug for hjælp - eks. ved brud på kloak eller vandledning - skal du ringe til Falck:
TLF. 7022 0366