Arwos A/S

Trainee

Afdeling: Kundeservice

  • Ansøgningsfrist: 31-07-2019 10:00
  • Jobstart: Hurtigst muligt
  • Arbejdsadresse: Arwos A/S Forsyningsvejen 2, 6200 Aabenraa
    → Vis kort
  • Kontaktperson: Susanne Sønnichsen, ssoe@arwos.dk
Trainee til kundeservice – med sans for tal og mennesker 
 
Kan du lide at nørde med tal – og tale med mennesker? Hos Arwos kan du begge dele som vores nye trainee.  
Som trainee bliver din faste base vores Kundeservice, hvor du fra første dag bliver en del af et engageret og dygtigt team på syv medarbejdere, der alle brænder for at give vores kunder en god betjening. I Kundeservice har vi samlet kontakt og kommunikation med vores 25.000 kunder i Aabenraa kommune. Vi afregner kunderne for deres forbrug af vand, spildevand og affald, ligesom vi også besvarer spørgsmål og står for al kommunikation rettet mod kunder og andre interessenter. 
 
Dine opgaver 
Du kommer til at arbejde med dataudtræk, sammenhænge mellem bl.a. debitor- og økonomisystemer, opkrævning og debitorstyring. Desuden vil du komme ind over de opgaver, der typisk er i en kundeserviceafdeling. En af dine vigtige opgaver bliver at sikre en høj datakvalitet, ikke mindst når det gælder indlæsning og behandling af data fra eksterne kilder til brug for afregning af vores kunder. Du kommer derfor også til at arbejde med analyse og sandsynliggørelse af kundedata.     
Derudover kommer du til at indgå i den turnusordning, der er omkring betjening af kunder pr. telefon, mail eller ved personligt fremmøde. Her vil du efter en grundig oplæring i den generelle kundebetjening komme til at arbejde med inkassosager, konkurser mv. 
Vi vil tilstræbe, at du hurtigst muligt får ansvaret for egne opgaver. 
Sideløbende med dit traineeforløb kan du læse fx HD i regnskab og økonomistyring eller tilsvarende. 
 
Om dig 
Du er nysgerrig og ivrig efter at lære nye systemer og opgaver.  
Du har afsluttet en uddannelse på erhvervsakademi eller universitetet, sandsynligvis på bachelorniveau. Du har en stor interesse og forståelse for tal, regnskaber og økonomi – og så kan du lide at arbejde med mange forskellige typer af mennesker, hvor du kan skabe god kontakt. Du spiller på holdet og for holdet – og du er ikke bange for at gribe stafetten og løbe med opgaverne.  
Vi kender dig ikke endnu, men vi forventer, at du: 
Er analytisk og interesseret i at arbejde med tal 
Er god til at arbejde med flere opgaver ad gangen uden at miste overblikket 
Ser muligheder frem for begrænsninger 
Er god til at forstå andre mennesker og deres situation 
Er struktureret og systematisk, arbejder målrettet og kan prioritere opgaverne  – og har en god ordenssans 
Kender Office pakken – og vil lære nye systemer. Vi arbejder bl.a. med AX2012, Excel og Access 
Har gode sprogkundskaber, gerne både engelsk og tysk 
 
Som person er du: 
Serviceminded både overfor kolleger og kunder 
Initiativrig alene og sammen med andre 
Kvalitetsbevidst og fokuseret på, at detaljerne er i orden 
 
Er det noget for dig?  
Så send straks din ansøgning på linket her. Vi indkalder løbende til samtaler.  
Er du ikke helt færdig med din uddannelse endnu, hører vi også gerne fra dig. Fx hvis du er interesseret i at starte med at lære os at kende gennem et praktikophold. 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forretningschef Susanne Pagh på 3061 9223 eller mail slp@arwos.dk.  

Er du vores nye kollega?

→ Søg stilling
↑ Til toppen
25. juni 2019

Åbningstider i dag

Genbrugspladser

Aabenraa
08:00 - 18:00
Padborg
10:00 - 17:00
Tumbøl
Lukket
Kliplev
10:00 - 17:00
Kobro
Lukket

Mini-genbrugspladser

Stubbæk
Lukket
Løjt
Lukket

Genbrugsbutikker

Padborg
10:00 - 17:00
Aabenraa
10:00 - 17:00
Kundeservice
08:00 - 16:00
Deponi
07:00 - 15:00
→ Se alle åbningstider og adresser

Driftstatus

→ Se status