Arwos A/S

Afdeling:

  • Ansøgningsfrist:
  • Jobstart:
  • Arbejdsadresse: ,
    → Vis kort
  • Kontaktperson: Annemette Jørgensen, anj@arwos.dk

Planmedarbejder i Udvikling

 

At passe på vores miljø er både en fælles opgave og et fælles ansvar. Arwos tilstræber at give naturens ressourcer uspoleret videre til de generationer, som kommer efter os. Det er dét, vi er sat i verden for. Derfor hedder Aabenraa Kommunes forsyningsselskab Arwos, navnet betyder ”Vores arv”.

 

Arven bærer vi med respekt for forbrugernes forventninger, og vi løfter ansvaret med blik for de kommende krav og nationale regler. Derfor ønsker vi at stigende grad at have greb om udviklingen og forme fremtidens drikke- og spildevandsforsyning.

 

Til det arbejde søger vi en projekt- og planmedarbejder med to primære roller:

 

For det første skal du sikre, at Arwos kan gennemføre projekter så glidende som muligt. Det gælder i forhold til myndighedsgodkendelser, fredningstilladelser, udledningstilladelser og andre for projekternes gennemførelse nødvendige kommunale og statslige tilladelser og/eller godkendelser. Derudover skal du sikre, at der foreligger de nødvendige lovhjemler, f.eks. til gennemførelse af ekspropriationer.

 

I samarbejde med Aabenraa Kommune skal du desuden sikre, at grundlaget for Arwos’ projekter – spildevandsplanen – er så retvisende som muligt og beskriver selskabets interesser.

Sammen med selskabets projektledere skal du sikre, at de kommunale lokalplaner indeholder realistiske muligheder for spildevands- & regnvandsafvanding af planområderne. Optimalt gennemfører Arwos afløbsdisponeringer af alle nye lokalplanområder.

 

Kort sagt: Dit succeskriterium er, at projekter gennemføres i et planlagt, styret og forventet forløb – uden forsinkelser på grund af manglende tilladelser eller aftaler.

 

Derudover har stillingen også et strategisk ben:

 

Du skal nemlig bidrag til selskabets strategiarbejder. Arwos arbejder pt. på en mere langsigtet strategi, hvor vi skal finde en bæredygtig balance mellem investeringer, økonomi og miljø. Her bliver din rolle at analysere og frembringe data, f.eks. i forhold til vandområdeplaner, recipientforhold, driftsomkostninger, plan- og miljømæssige udfordringer.

 

Også i forbindelse med klimatilpasningsprojekter skal du, sammen med afdelingslederen og økonomimedarbejdere sikre, at der gennemføres de nødvendige forundersøgelser og samfundsmæssige analyser, således Arwos kan opnå størst mulig økonomisk tillæg for disse projekter.

 

Dine erfaringer:

  • Du har en ingeniørmæssig baggrund eller lignende.
  • Du har kendskab til bygge- / anlægsbranchen, spildevandsteknik, aktuel lovgivning ved spildevandsplanlægning og/eller miljø- og planlovgivning.
  • Du har erfaring fra spildevands- og/eller drikkevandsselskab eller en kommunal myndighed, rådgiverbranchen.
  • Du har måske erfaring med økonomisk regulering af vandforsyningsselskaber (vandsektorloven).

 

Dine kvalifikationer

  • Du har overblik, men kan lide at arbejde analytisk og detaljeret.
  • Du arbejder selvstændigt, systematisk og løsningsorienteret.
  • Du er selvledende.
  • Du er indstillet på forandringer.
  • Du er ærlig og sætter en ære i at løse opgaverne bedst muligt.
  • Du værdsætter fællesskabet med kollegaer.
  • Du ønsker at dele din viden med kollegaer og ledelse.

 

Om Arwos

  • Du bliver ansat som projekt- og planleder i Udviklingsafdelingen.
  • Afdelingen består af fire medarbejdere, hvoraf den ene pt. er på barsel.
  • Udviklingsafdelingen er en af i alt tre afdelinger – Udvikling, Projekt og Drift – i Arwos Vand og Spildevand.
  • Du refererer til afdelingsleder Finn Reese.
  • Arwos er Aabenraa Kommunes forsyningsselskab. Der er ca. 95 ansatte, inden for vand, spildevand, affald, genbrug og deponi.
  • På spildevandsområdet forsyner vi hele Aabenraa kommune, mens det på drikkevand er ca. 40% (Aabenraa, Søgaard, Kværs).

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter anciennitet i forhold til gældende overenskomst – KL. Stillingen er 37 timer pr. uge.

 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Finn Reese på tlf. 2148 4701 eller mail fre@arwos.dk.  Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Er du vores nye kollega?

→ Søg stilling
19. april 2024

Driftstatus

Ingen aktuelle driftforstyrrelser

Åbningstider i dag

Genbrugspladser

Aabenraa
08:00 - 18:00
Padborg
10:00 - 17:00
Tumbøl
10:00 - 17:00
Kliplev
Lukket
Kobro
10:00 - 17:00

Mini-genbrugspladser

Stubbæk
Lukket
Løjt
Lukket

Genbrugsbutikker

Padborg
10:00 - 17:00
Aabenraa
10:00 - 17:00
Kundeservice
08:30 - 13:00
→ Se alle åbningstider og adresser
19. april 2024

Driftstatus

Ingen aktuelle driftforstyrrelser