Arwos A/S

Normale åbningstider når genbrugspladser åbner tirsdag

Tirsdag den 31. marts genåbner Arwos genbrugspladserne i Aabenraa kommune

PRESSEMEDDELELSE udsendt den 30. marts kl. 12:57

Tirsdag den 31. marts genåbner Arwos genbrugspladserne i Aabenraa kommune. Åbningen betyder, at man vender tilbage til normale åbningstider, hvilket betyder at pladserne i Aabenraa, Padborg og Kliplev holder åbent tirsdag. Minipladser i Stubbæk og Løjt samt genbrugsbutikkerne er fortsat lukket frem til efter påske. Bestyrelsesformand Jens Wistoft appellerer til, at ikke alle kunder tømmer traileren tirsdag.

– For at kunne opretholde afstandskravene, er der en grænse for, hvor mange vi må lukke ind ad gangen på de enkelte genbrugspladser. Derfor må man forvente kødannelse. Jeg  vil kraftig appellere til, at man – hvis det er muligt – kommer på de tidspunkter, hvor der plejer at være færrest besøgende.  Der vil være mindst kø i almindelig arbejdstid i hverdagene. Og hvis man kan vente et par dage, vil det også være en stor fordel, forklarer Jens Wistoft.

Eksempelvis benytter halvdelen af Arwos’ kunder genbrugspladsen i Aabenraa som deres primære genbrugsplads.

– Hvis alle kunder dukker op her på tirsdag, overbelaster vi pladsen og veje omkring op frem til den. Kan man ikke vente, kunne man også overveje en tur til vores pladser i Padborg eller Kliplev, siger Jens Wistoft.

Flere forbrugere havde måske ønsket udvidet åbningstider i den givne situation, men det har Arwos ikke bemanding til.

– Alt disponible mandskab er kaldt ind, men når vi skal åbne hele genbrugspladser, kræver det bemanding eks. omkring farligt affald mv. Derudover skal vi afsætte bemanding til portene, siger Jens Wistoft.

Åben plads – den ubemandede plads i Aabenraa – bliver ikke åbnet, fordi det ikke er muligt at håndhæve, hvor mange der kommer ind. Ligeledes åbner genbrugsbutikkerne heller ikke. I stedet bruges bemandingen på genbrugspladserne.

Husk, når du kommer på genbrugspladsen

  • Forvent kø
  • Sorter hjemmefra, så du kommer hurtigere gennem genbrugspladsen
  • Hold afstand – både til øvrige kunder og personale
  • For at undgå smittespredning, er det er ikke muligt at låne koste og skovle

Åbningstider på genbrugspladserne tirsdag: Aabenraa kl. 8-18, Padborg, kl. 10-17, Kliplev kl. 10-17. Se alle åbningstider på arwos.dk

For yderligere kommentarer kan Jens Wistoft kontaktes på tlf. 2013 3699

For baggrundsinformation kan affaldschef Stinne Stokkebo kontaktes på tlf. 2328 3233

 

↑ Til toppen
8. august 2020

Åbningstider i dag

Genbrugspladser

Aabenraa
08:00 - 17:00
Padborg
10:00 - 17:00
Tumbøl
10:00 - 17:00
Kliplev
Lukket
Kobro
Lukket

Mini-genbrugspladser

Stubbæk
Lukket
Løjt
Lukket

Genbrugsbutikker

Padborg
Lukket
Aabenraa
10:00 - 17:00
Kundeservice
Lukket
Deponi
Lukket
→ Se alle åbningstider og adresser

Driftstatus

→ Se status