Arwos A/S

Få en rundvisning hos Arwos

Hvad end du kommer fra en skole, uddannelsesinstitution eller forening viser vi jer gerne rundt på genbrugspladser og renseanlæg.

Er du interesseret i en rundvisning?

Kontakt: Theis Kyllig Hommeltoft
thh@arwos.dk
Tlf. 31 35 58 00

I er altid velkomne hos Arwos. Så grib telefonen og hør, hvad er muligt. Vi er altid klar på at sammensætte et forløb, så det passer lige til jeres ønsker.

Få et indledende indblik i, hvad vi kan tilbyde her:

Kom bag kulissen på din genbrugsplads

Her kan I opleve, hvordan vi sorterer affaldet, og I kan høre mere om, hvad der sker med affaldet, når det forlader genbrugspladsen. Et besøg på en af vores genbrugspladser varer cirka en time.
Vi hjælper også gerne skoler med tips og råd til temadage om affald og genbrug.

Hvor ender affaldet, som ikke kan genbruges?

I Sdr. Hostrup kan I besøge deponiet, hvor vi opbevarer det affald, der ikke kan genbruges eller brændes. Hvis man kommer i sommerhalvåret, vil der også være mulighed for at se store stakke af brændbart affald fra genbrugspladser og Aabenraa Kommunes virksomheder. Affaldet ligger og venter på, at det bliver koldt, så kraftvarmeværket i Sønderborg har brug for ekstra brændsel. Et besøg på deponiet varer cirka 45 min.

Vi hjælper også gerne skoler med tips og råd til temadage om affald og genbrug.

Besøg vores renseanlæg

Vi modtager meget gerne besøg af virksomheder, foreninger og skoler på vores renseanlæg. Af sikkerhedshensyn tager vi kun imod elever fra 6. klasse og op. De besøgende får en grundig gennemgang af renseanlæggene og renseprocesserne, samt hvad vi kan gøre, for at få et bedre miljø. En rundvisning på et af vores anlæg tager mellem en time til halvanden.

Rent vand

På grund af strenge hygiejnekrav, kan vi ikke tilbyde rundvisninger på vores vandværker. Men vi kommer gerne ud, og fortæller om, hvad der sker på vandværket. Et besøg varer cirka en time.

↑ Til toppen
22. august 2019

Åbningstider i dag

Genbrugspladser

Aabenraa
08:00 - 18:00
Padborg
10:00 - 17:00
Tumbøl
Lukket
Kliplev
10:00 - 17:00
Kobro
Lukket

Mini-genbrugspladser

Stubbæk
Lukket
Løjt
Lukket

Genbrugsbutikker

Padborg
10:00 - 17:00
Aabenraa
10:00 - 17:00
Kundeservice
08:00 - 16:00
Deponi
07:00 - 15:00
→ Se alle åbningstider og adresser

Driftstatus

→ Se status