Arwos A/S

Når kloakken løber over…

Når vejret er ekstremt, sker det at spildevand løber over i kloakken. Det er både ulækkert og skidt for miljøet. På denne side har vi samlet de typiske svar og fakta på omkring overløb.

Dette indlæg er opdateret i september 2020 – der tages forbehold for ændringer

I maj 2020 afdækkede medierne, hvordan der skulle udledes store mængder urenset spildevand direkte i Øresund. Sagens vakte naturligvis stor forargelse og politisk røre – både i Københavns Borgerrepræsentation og på Christiansborg.

Men sker det også i Aabenraa Kommune?

Ja, men kun når kloakkerne er overbelastet. I fagsprog kaldes det et overløb.

Når kloakken overbelastes

Når kloakken løber over kan det skyldes to ting:

En overbelastning kan være et skybrud og langvarige regnhændelser, hvor kapaciteten i kloakken udfyldes med regn- og overfladevand. Det er også derfor, at regnvandet fortynder spildevandet meget.

I så fald løber kloakken over ved brønde og bygværker, som er konstrueret til det, netop når systemerne overbelastes. Alternativet er, at spildevandet stuver op i private hjem. I så fald er ikke kun miljø men også sundhed på spil. Det er også årsagen til, at vi disse år adskiller spildevand og regnvand i hver sin ledning – bedre kendt som kloakseparering.

Når grundvandet siver ind i kloakken

En anden årsag er indsivning. I sær i den vestlige del af Aabenraa Kommune er der steder med højt grundvandsspejl, hvor vandet siver ind i kloakken.  I våde perioder – typisk i vinterhalvåret – stiger grundvandsstanden og siver ind i sprækker og samler i både den offentlige og private kloak.

I februar 2020 var udfordringerne så store, at kloakken blev fyldt helt over. Det betød, at kloakken løb over fra en pumpestation nær vores renseanlæg i Gårdeby.

Det gør ondt på den faglige og grønne stolthed, når det sker. Men det siger også noget om den klimaudfordring, som indsivning er.

Få svar på dine spørgsmål

Overløb af spildevand er under alle omstændigheder ikke-ønskværdig. Arwos er opmærksom på problemer og er i skrivende stund ved at få et klart overblik over systemet.

Nedenfor at vi samlet svar på de mest oplagte spørgsmål.

Hvor meget udleder Arwos ved overløb om året?

Vi har endnu ikke målere på alle vores bygværker. Når Aabenraa Kommune indberetter overløbsmængder sker de på baggrund af beregninger.
Disse beregninger bygger på materiale fra spildevandsplanerne gennem tiden. Tallene er meget usikre. Det er også derfor, at Arwos pt. arbejder på opsætning af målere.

Bedste bud på Arwos’ årlige overløb var i 2018 340.862 m³ fra i alt 62 bygværker med udløb til vådområde (Data fra Puls – Danmarks Miljøportal)

Hvad gør Arwos ved det?

Som beskrevet løber kloakken over fra bygværker. Pt. er der ikke målinger på alle overløb. Det betyder, at vi ikke præcis ved, hvor og hvor meget der udledes. Det skal blive bedre.

Vi er pt. i gang med at få et overblik:

  • Får vi den rette data ud af de målerne, som allerede er etableret
  • Hvor er problemet størst.
  • Kender vi alle bygværker og overløb? Kloaksystemet er nogle steder meget gammelt og fra en tid, hvor man løbende “bare byggede på” som behovet voksede. Det betyder, at ikke alle ledninger og bygværker er registeret digitalt. Alderen kan betyde, at der ikke ligger en egentlig udledningstilladelse. Både Arwos og Aabenraa Kommune går forsigtigt til værks. Hvis Kommunen skal udstede de manglende udledningstilladelser, skal de forholde sig til nutidens krav. Det kan give Arwos uoverskuelige økonomiske udgifter. Derfor er fokus i første omgang rettet på, hvor der er miljøproblemer.

Undersøgelsen skal bruges som et beslutningsgrundlag til, hvorvidt vi skal etablere et system, hvor vi med målere kan få et præcist indblik i, hvor mange overløb vi har. På den måde kan vi også nemmere vurdere, hvor vi med forbedringer får mest miljø for pengene. Løsningen er dyr, og derfor kræver det en politisk behandling

Det er dog vores vurdering, at vi over tid bliver reguleret efter, hvor meget vi udleder. Der er det en god idé at komme i gang nu.

Du kan læse mere om de konkrete løsninger under næste punkt

Hvor udleder Arwos fortyndet spildevand?

Kapacitetsproblemer ved regnvejr er overvejende et byproblem. Dvs. steder hvor store dele af arealet er befæstet med bygninger, veje mm. Det er også derfor, vi de seneste år har fokuseret på klimatilpasningen af Aabenraa midtby. Separeringen og klimatilpasningen fra 2014-2017 har reduceret overløb fra ca. 35.000 m3/år til ca. 3.000 m3/år.

I Løjt er vi pt. i gang med en fuld separering af byen. Ligeledes har vi planer om samme i Styrtom i løbet af en årrække.

Der er dog også udfordringer – og løsninger på vej – andre steder i Aabenraa Kommune:

  1. De største problemer er i Bylderup-Bov og Rens – også selv om kloakken her kun leder spildevand. Her er udfordringen stigende grundvand, som siver ind både i den offentlige og private kloak. I langvarige regnperioder kan kloak og pumper ikke følge med, og det fortyndede spildevand stuver op i kloakken og løber over flere steder.
    Løsning: Fra 2012-2018 har Arwos – alene i Bylderup-Bov – brug 7,7 mio. kr. på foring af kloakledninger og brønde, men uden nogen effekt. Vandet finder nye veje. Det gælder eksempelvis gennem private stik.Ved de seneste års ekstreme vejrhændelser har kloakkens kapacitet været overskredet. Her forsøger vi at opretholde vores serviceforpligtigelse ved at køre spildevand væk i tankvogne og ved at opsætte filtercontainere, hvor papiret mm. fjernes. Du kan læse mere om problemet her…
    En egentlig løsning ligger nu i samspil med Aabenraa Kommune og de lokale lodsejere, fordi det rækker ud over Arwos’ opgaver. En løsning kunne være at dræne området eller etablere et 100% tæt spildevandssystem. Begge løsninger kræver betydelige investeringer fra det offentlige, samt involvering af private lodsejere. Er alle stik ikke tætte, kan alle velmenende initiativer være spildte.
  2. I Kruså langs Flensborgvej er der en del kortslutninger, dvs. regn og spildevandssystemet er koblet sammen.
    Løsning: Vi kan ikke bare fjerne kortslutningerne, fordi vi ikke ved, hvad konsekvensen er – eks. at kloakvand opstuver i kældre. Vi planlægger derfor at undersøge og beregne hele oplandet, så vi kender dimensioner og faktiske belastninger. Beregningerne indgår i et senere anlægsprojekt i området.
  3. Vi har også uløste udfordringer omkring Varnæs/Bovrup. Området er endnu ikke fuldt kloaksepareret, selvom det tidligere har været udpeget i en spildevandsplan. Det betyder, at der er nogle kapacitetsproblemer og ligger nogle gamle påbud og forbedringskrav fra myndighederne.
    Løsning: Vi planlægger et anlægsprojekt, som skal realiseres de først kommende år.

Hvor fortyndet er fortyndet spildevand?

Det afhænger naturligvis af, hvor meget spildevand, der er i kloakken og hvor meget regnvand/grundvand, som ledes ind i kloakken. Derudover har typen af vejrhændelsen stor indflydelse:

Ved intensive regnskyl kommer regnvandet med en sådan kraft, at spildevandet i ledningerne ”skydes” afsted i rørene. Det betyder, at store dele af stofmængderne ledes til renseanlægget, inden overbelastningen indtræder.

Ved længerevarende regnhændelser med mindre intensitet har stofmængderne ”svært ved at komme væk” i de fyldte ledninger. Det betyder, at der er større stofmængder i overløb fra længerevarende regnhændelser.

Eksempel: I februar 2020 var Arwos i medierne, fordi vi havde et overløb på 500 m³ fra en brønd til en mark på Gårdebyvej nær Tinglev. Overløbet skete efter en lang periode med regn suppleret med store indsivningsmængder i kloakken i området.

Brønden er den sidste inden Gårdeby renseanlæg. Få dage før overløbet lavede vi en prøve i indløbet på renseanlægget. Nedenfor ses den organiske stofmængde i spildevandet sammenlignet med sommerhalvåret, hvor indsivningen – og dermed fortyndingen – af spildevandet er mindre.

Ud fra prøverne antager vi at spildevandet er min. fortyndet 1:10.

Mg/liter COD
(organisk materiale)
NH4 (ammonium) Total P

(fosfor)

4. marts 161 6,0 2,32
16. april 719 24 7,40
22. juni 2020 1.353 14,87 14,67

Er fortyndet spildevand farligt?

Når man taler om spildevand som ”farligt”, er det vigtigt at skelne mellem sundhed og miljø:

Sundhed: Spildevand er farligt, fordi der er sygdomsfremkaldende bakterier i spildevand. Det er bl.a. derfor, man måler efter E. Coli på badestrande, og det er et af kriterierne for at kunne hejse det blå flag. Det er dog vigtigt at forstå, at det blå flag ikke kan bruges som en markør for miljøtilstanden på stranden – kun om det er en god badestrand.

Miljø: Når vi får en udledningstilladelse til overløb, ser myndigheden på, hvor følsom udledningsområdet – kaldet recipienten – er.

I alt spildevand er der næringssalte som nitrat og fosfor. I vandløb fungerer overløb af spildevand som gødning og stimulerer vækst af planter og alger i vandløbet. Disse planter har øget iltbehov for at vokse. Dermed risikerer overløb at sænke iltkoncentrationen, hvilket kan være farligt for dyrelivet i recipienten.

I søer er fosfor fra spildevandet den store synder. Når fosforen bundfælder, giver den næring til algerne i søen. Algerne bruger ilt til at vokse, hvilket kan resultere i iltsvind, hvis søen i forvejen er iltfattig.

Hvor meget belaster Arwos og forsyninger naturen?

Som beskrevet tidligere er vi pt. i gang med at finde en løsning, så vi får målere på vores overløbsbygværker. På den måde får vi et mere præcist billede af, hvor og hvor meget Arwos belaster lokalt.

Ifølge Miljøministeriet er det ”1-2 procent af udledningen af kvælstof på landsplan (der) kommer fra overløb af urenset spildevand. Landbruget står for 60-70 procent af kvælstofudledningen på landsplan. Resten af kvælstoffet stammer fra naturlig udvaskning fra jorden og fra bl.a. den almindelige udledning af renset spildevand fra byer, industrielle udledninger og spredt bebyggelse.

Overløb førte i 2018 til en udledning på 715 tons kvælstof. Det svarer til omkring 1,5 procent af alle kvælstofudledningerne. Det spildevand, der blev renset og efterfølgende planmæssigt udledt til vandmiljøet indeholdt fire gange så meget kvælstof, i alt 3.127 tons kvælstof”.

Læs evt. mere i artiklen ”Forstå overløb – hvorfor er der spildevand i havet” – 3. juni. 2020:

 

30. september 2020

Åbningstider i dag

Genbrugspladser

Aabenraa
08:00 - 18:00
Padborg
10:00 - 17:00
Tumbøl
10:00 - 17:00
Kliplev
Lukket
Kobro
10:00 - 17:00

Mini-genbrugspladser

Stubbæk
10:00 - 12:00
Løjt
13:00 - 15:00

Genbrugsbutikker

Padborg
10:00 - 17:00
Aabenraa
10:00 - 17:00
Kundeservice
08:00 - 16:00
Deponi
07:00 - 15:00
→ Se alle åbningstider og adresser

Driftstatus

→ Se status