Arwos A/S

Sådan undgår du maddiker i skraldespanden

Så snart temperaturen kravler deropad, flytter fluer og maddiker ind i de fleste skraldespande. Få både tips til en forbyggende indsats, og hvis krybene er flyttet ind.

De 3 vigtigste råd

  1. Bind en tæt knude på din skraldepose, før du lægger den i din skraldespand
  2. Overfyld ikke skraldespanden
  3. Rengør spanden efter tømning (Brug evt. inderposer)

En liflig duft af fordærvet mad tiltrækker fluerne, som lægger æg i madresterne. Og flue-æg er lig med maddiker.

Du kan heldigvis gøre en hel del for at undgå de uhumske gæster. Neden for er samlet en del tips.

Forebyg den dårlige lugt allerede i køkkenet

  • Dryp madaffaldet godt af, inden du smider det ud, da væsken herfra både lugter og tiltrækker fluer.
  • Sørg for, at din skraldepose er helt tæt, før du lægger den i din affaldsbeholder.
  • Luk affaldsposen med dobbelt knude og undgå at overfylde posen. Smid hellere flere mindre fyldte skraldeposer ud end færre fyldte.
  • I meget varme perioder kan du med fordel samle kød-rester løbende i en pose i din kummefryser. Smid posen i skraldespanden kort før tømning. Dermed undgår du, at fluer lægger æg i kødet.

Undgå at din skraldespand lugter

  • Placer din udendørs affaldsbeholder i skygge.
  • Luk låget på beholderen ordentligt.
  • Rengør løbende din affaldsbeholder med vand og sæbe fx ved at lægge den ned og spule den med haveslangen. Det kan forebygge lugt og maddiker.
  • Benyt inderposer, så du undgår rest-affald på siderne. Poserne kan købes i Arwos’ genbrugsbutikker.
  • Benyt skrald-duft-poser, som du klistrer på indersiden af din affaldsbeholder. Disse små poser, som holder fluerne væk, kan købes i Arwos’ genbrugsbutikker.

Hvis der er maddiker i skraldespanden

  • Når affaldsbeholderen er tømt, bør du vaske den grundigt. Du kan hælde et par liter kogende vand ned langs siderne for at fjerne fluelarver og fastgroet materiale, og luk låget til. Hæld vandet ud, når det er kølet af og gentag evt. et par gange måske med lidt sæbe i.
  • Brug ikke gift. Da maddiker ikke er farlige, skal du aldrig bruge sprøjtegifte til at bekæmpe dem med. Du kan evt. benytte en smule  odalon, når du rengør, idet det er bakteriedræbende.

Kilde: Arwos og Bolius

19. marts 2024

Driftstatus

Ingen aktuelle driftforstyrrelser

Åbningstider i dag

Genbrugspladser

Aabenraa
08:00 - 17:00
Padborg
10:00 - 17:00
Tumbøl
Lukket
Kliplev
10:00 - 17:00
Kobro
Lukket

Mini-genbrugspladser

Stubbæk
Lukket
Løjt
Lukket

Genbrugsbutikker

Padborg
10:00 - 17:00
Aabenraa
10:00 - 17:00
Kundeservice
08:30 - 15:00
→ Se alle åbningstider og adresser
19. marts 2024

Driftstatus

Ingen aktuelle driftforstyrrelser