Fra 1. oktober 2023 skal du ikke længere sende SMS, når du afleverer affald på genbrugspladsen. I stedet scannes dit køretøj og trailer og regningen sendes direkte til virksomheden. Læs mere om ordningen her.
Nu er det slut med at sende SMS’er, før du afleverer dit affald på Arwos’ genbrugspladser.
1. oktober indfører Arwos automatisk nummerpladescanning. Det betyder, at kameraer automatisk læser nummerpladen på dit køretøj og eller påhængsvogn. Er det et erhvervskøretøj, sendes der automatisk en faktura en gang om måneden til det CVR-nummer, som bilen er registreret i.
Nedenunder har vi samlet de typiske spørgsmål/ svar til ordningen.
Registrering af dit besøg sker automatisk med nummerpladegenkendelse, hver gang du kører ind på genbrugspladsen i et køretøj, der er tilknyttet et CVR-nummer. Virksomheden modtager en opkrævning fra Arwos månedsvis.
Se kundeportalen her…
Adgang til kundeportalen kræver MitID
Din virksomhed bliver månedsvis faktureret for besøgene på genbrugspladserne. Det fremgår af opkrævningerne, hvornår besøgene har fundet sted og hvilken bil, der har besøgt genbrugspladsen. Hvis din faktura er sendt på baggrund af en erhvervstrailer, vil den trækkende bils nummerplade fremgå på fakturaen.
Din nummerplade bliver registreret hver gang, du kører ind på genbrugspladsen – så hvis du kommer flere gange i løbet af en dag, betaler du som udgangspunkt hver gang. Derfor kan det betale sig at fylde bilen op, inden du kører ind på genbrugspladsen.
Betalingen på 230 kr. ekskl. moms pr. besøg dækker det affald, du kan medbringe i et køretøj med en egenvægt på under 3.500 kg. + evt. trailer.
Hvis du kører i et køretøj med en egenvægt under 3.500 kg, må du gerne have en trailer på. For betalingen på 230 kr. ekskl. moms kan du aflevere lige så meget affald, som du lovligt kan have i både køretøj og trailer.
Arwos’ fem genbrugspladser er med i ordningen. Det gælder genbrugspladserne i Aabenraa, Padborg, Kliplev, Kobro og Tumbøl.
Du finder alle adresser og åbningstider her…
Hvis dit køretøj med gule plader er registreret hos et firma med et CVR-nummer, vil virksomheden automatisk blive faktureret for dit besøg på genbrugspladsen. Hvis du er på genbrugspladsen for at aflevere privat affald, skal du have et dagsbevis fra Skat.
Hvis dit køretøj med papegøjeplader er registreret hos et firma med et CVR-nummer, vil virksomheden automatisk blive faktureret for dit besøg på genbrugspladsen.
Hvis du er på genbrugspladsen for at aflevere privat affald, skal du søge fritagelse. Det kan du gøre her…
Du bliver ved besøg på vores genbrugspladser ikke registreret i vores faktureringssystem, medmindre du har en firmatrailer med, som er registreret i et CVR-nummer.
En firmatrailer faktureres automatisk til virksomhedens ejer. Du kan søge om fritagelse her…
Du skal bruge bilens nummerplade og trailerens CVR-nummer til at søge fritagelse.
Har du erhvervsaffald i din private bil, skal du også betale for aflevering af dit erhvervsaffald. Kontakt personalet på pladsen.
Hvis du kører på genbrugspladsen i en udlejningsbil med gule- eller papegøjeplader, skal du altid kontakte vores personale. Så sikrer de, at afregningen af dit erhvervsaffald sker korrekt.
Hvis køretøjet har gule plader, vil dit besøg på genbrugspladsen altid blive registreret, og virksomheden vil modtage en faktura – uanset om den er leaset eller ej.
Hvis du er på genbrugspladsen for at aflevere privat affald, skal du søge fritagelse. Det kan du gøre her…
Du bliver ved besøg på vores genbrugspladser ikke registreret i vores faktureringssystem medmindre du har en firmatrailer med, som er registreret i et CVR-nummer.
Har du erhvervsaffald i din private-leasede bil, skal du også betale for aflevering af dit erhvervsaffald. Kontakt personalet på pladsen.
Nogle ældre guleplade-biler, der tidligere har været registreret ved et firma, har i dag en anden registrering.
Hvis du er i tvivl om, hvordan dit køretøj er registreret, kan du kontakte vores personale, når du er kørt ind på genbrugspladsen. Så kan de se registreringen i systemet og sikre, at faktureringen for dit besøg bliver korrekt.
Hvis du har lånt en trailer, som er registreret under et CVR-nummer skal du være opmærksom på, at en firmatrailer faktureres automatisk til virksomhedens ejer. Du kan søge om fritagelse her…
Du skal bruge bilens nummerplade og CVR-nummer til at søge fritagelse.
Hvis køretøjet benyttes både til erhvervs- og privatkørsel, er der mulighed for fritagelse fra gang til gang. Hvis du er fritaget for betaling, bliver der ikke sendt en faktura.
Ansøgning om fritagelse skal søges på genbrugspladsen – fra gang til gang.
Hvis du kommer med privat affald, kan du søge om fritagelse for betaling. Ansøgningen om fritagelse foregår på genbrugspladsen. Genbrugsvejlederne er klar til at hjælpe dig med ansøgningen. Det er et nemt system, som du kan håndtere med din smartphone.
Vær opmærksom på, at ansøgning om fritagelse foregår på selve genbrugspladsen og kræver en smartphone.
Nej. Hvis din virksomhed står som ejer af dit køretøj, skal du altid kontakte en medarbejder, hvis du skal have faktureringen annulleret.
Du kan søge om fritagelse her…
Nej, eternit fra erhverv skal afleveres direkte til deponi via en godkendt transportør.
Ja, der må maks. afleveres 20 kg pr. gang – og 200 kg om året. Har du farligt affald, skal du udfylde blanket for farligt affald, inden du kommer på pladsen. Læs mere og hent blanketten her…
Ja, det skal du.
Har du flere spørgsmål til aflevering af erhvervsaffald, kan du stille det i formularen nedenfor
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til regningen, affaldsløsningen, spildevands- eller vandforsyningen.
TLF. 76 93 00 00
Vi sidder også klar til at svare på dine spørgsmål på Facebook.
→ ÅbnHar du akut brug for hjælp - eks. ved brud på kloak eller vandledning - skal du ringe til Falck:
TLF. 7022 0366