Arwos A/S

Afdeling:

  • Ansøgningsfrist:
  • Jobstart:
  • Arbejdsadresse: ,
    → Vis kort
  • Kontaktperson: Annemette Jørgensen, anj@arwos.dk

TV-operatør og driftsmedhjælper til Arwos spildevand, team ledningsnet.

 

Godt gemt under dæksler og asfalt har Arwos i alt 1.516 kilometer kloakledninger. Hvad der for de fleste kunder er en selvfølge, er vores faglighed. Men vi har brug for flere hænder, hvis vi skal følge med. Derfor søger vi en dygtig medarbejder til vores team for ledningsnettet.

 

Sammen med en kollega er du dedikeret til opgaven med at køre tv-bilen. Dvs. du skal foretage tv-inspektion af kloakken samt andre opgaver på ledningsnettet. Det kan både være i forbindelse med den daglige drift, men også i forbindelse med kortlægning af ledningsnettet i specifikke oplande. Drift og vedligehold af ledningsnettet varetages i dag af 3 mand, og du bliver den fjerde.

 

Du får job i en virksomhed, hvor vores identitet ligger i vores navn. Arwos betyder vores arv. Det er vores ansvar, at vi giver naturens ressourcer bedst muligt videre til generationerne efter os. Derfor har vi et stort fokus på at få stadig mere styr på data om vores anlæg. Derfor er din rolle vigtigt. Øget kortlægning er nemlig en forudsætning for, at vi kan løse opgaverne smartere. Samtidig er det nøglen for at kunne foretage de rigtige investeringer i morgen og i fremtiden.

 

Som en del af ledningsteamet skal du:

  • Forberede og gennemføre tv-inspektioner af ledningsnettet. Herunder finde brønde og sikre adgang til disse, samt foreliggende driftsarbejder med udskiftning af dæksler og klapringe eller lignende på ledningsnettet.
  • Understøtte vores anden tv-operatør ved vanskelige og/eller tidskrævende inspektionsopgaver.
  • Formidle de fundne kloakforhold videre til projektledere/driftsmedarbejdere i organisationen.
  • Samarbejde med medarbejderen i projektafdelingen som varetager den efterfølgende ledningsregistrering.
  • Arbejde med den daglige drift af ledningsnet, herunder kundehenvendelser.
  • Kunne kommunikere på en ordentlig måde med kunder, kommunale medarbejdere, husejere og andre brugere af spildevandsnettet.
  • Indgå i vagtordningen.

 

Om dig:

  • Du har muligvis en faglært håndværksbaggrund f.eks. DTVK TV-inspektionsoperatør; rørlægger eller kloakmester, anlægsstruktør eller lignende
  • Du kender anlægsteknikken ved spildevandsanlæg og forstår funktionerne i dette
  • Du ser IT og styringsprogrammer som en del af løsningen
  • Du har et roligt gemyt og er god til at kommunikere
  • Du har teknisk snilde og er en fejlfinder, når teknikken og elektronikken driller.
  • Du har overblik og kan have styr på ”mange løse ender” – da nogle opgaver strækker sig over lang tid, og der er sideløbende opgaver
  • Du tager gerne beslutninger på egen hånd, men det er også naturligt for dig at samarbejde med kollegaerne på tværs af teams og afdelinger
  • Du har ja-hatten på, når der dukker nye udfordringer op, som kræver, at der tænkes ud af boksen
  • Du har kørekort til personbil og BE (BE kræves for at kunne køre tv-bilen)

 

Om Arwos

  • Du bliver en del af ledningsteamet, som inkl. dig består af 4 personer
  • Teamet er et af i alt fire teams i driften i Arwos Vand og Spildevand
  • Du refererer til driftsansvarlig Lindy Biel og afdelingsleder for driften i Vand og Spildevand Henrik Moesgaard.
  • Arwos er Aabenraa Kommunes forsyningsselskab. Der er ca. 95 ansatte, inden for vand, spildevand, affald, genbrug og deponi
  • På spildevandsområdet forsyner vi hele Aabenraa kommune, mens det på drikkevandsområdet er ca. 40% (Aabenraa, Søgaard og Kværs)

 

Har du bopæl i nærheden af forsyningsområdet, er det en mulighed, at du indgår du i vagtordningen. Det betyder, at du skal stå til rådighed hver 7. uge uden for almindelig åbningstid. Her skal du løse akut opståede driftsproblemer inden for vand og spildevandsområdet i hele vores forsyningsområde.

 

Som en del af jobbet får du:

  • Grundkursus i håndtering i vand og spildevand.
  • Grundkursus Vejen som arbejdsplads.
  • Vaccinationspakke til håndtering spildevand (lovkrav).
  • Intern oplæring i tv-rapportering og brug af vores egen TV-vogn.

 

Mødestedet er i udgangspunktet Forsyningsvejen i Aabenraa.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter anciennitet i forhold til gældende overenskomst – KL.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med mulighed for toholdsskiftearbejde. Ansættelse pr. 1. april 2024 eller efter aftale.

 

Ansøgning

Hvis det er dig, vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning hurtigst muligt og allersenest 31. marts 2024. Vi afholder samtaler løbende. Vi behandler naturligvis din henvendelse fortroligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Moesgaard på  2220 4404 eller Lindy Biel, driftsansvarlig for ledningsnet på 2441 7379.

 

Er du vores nye kollega?

→ Søg stilling
28. april 2024

Driftstatus

  • Brøde Renseanlæg - akut reparation

→ Læs mere

Åbningstider i dag

Genbrugspladser

Aabenraa
08:00 - 17:00
Padborg
10:00 - 17:00
Tumbøl
Lukket
Kliplev
10:00 - 17:00
Kobro
10:00 - 17:00

Mini-genbrugspladser

Stubbæk
14:00 - 16:00
Løjt
10:00 - 13:00

Genbrugsbutikker

Padborg
Lukket
Aabenraa
10:00 - 17:00
Kundeservice
Lukket
→ Se alle åbningstider og adresser
28. april 2024

Driftstatus

  • Brøde Renseanlæg - akut reparation

→ Læs mere