Sådan beskytter pumpe-slusen Aabenraa by
Det nye bygværk ved Aabenraa havn, Pumpeslusen, skal beskytte Aabenraa ved ekstremhændelser.
I et helt nyt kombineret sluse- og pumpe-projekt foretager forsyningsselskabet Arwos og Aabenraa Kommune den nødvendige klimatilpasning af Aabenraa by.
Det er nødvendigt, fordi Aabenraa er udpeget som ét ud af 14 risikoområder i Danmark, som følge af den stigende havvandstand og nedbør.
Byrådet i Aabenraa Kommune vedtog i efteråret 2022 en revideret udgave af risikostyringsplanen. Den skal minimere risikoen for skader forårsaget af oversvømmelser gennem forebyggelse, beskyttelse og beredskab.
Pumpe-slusen – med dette tekniske set up – vurderes at være det første af sin art i Danmark.
På denne side kan du læse og se mere om, hvordan pumpeslusen virker.
Indløb og portene
Sluseporten er den anordning, som kan lukke af for det stigende havvand i tilfælde af en stormflodshændelse. På den måde gøres vandstanden i Mølleåen uafhængig af vandstanden i havet.
Pumperne pumper vandet ud på den anden side. Sluseportens porte er 3,75 m høje og er 22 cm tykke.
I tilfælde af stormflod og en vandstand på 2,5 m over daglig vande, er kravene til porten, at der maksimalt må løbe en halv liter i sekundet igennem de eventuelle utætheder.
Pumperne pumper med 8000 liter i sekundet. Så dybest set kan vi flytte 7999 og en halv liter i sekundet ud i fjorden.
Pumper efter oldtidens principper
Valget af pumpe-typer er dét, som gør projektet til det første af sin art i Danmark: Snekkepumper
Ved igangsætningen af projektet var Arwos og Aabenraa Kommune ude og hente erfaringer fra andre projekter. Vi så flere steder, hvor dyrelivet havde trange kår med traditionelle pumpesystemer. De fleste fisk bliver ganske enkelt most på vej gennem sådanne pumper. I den forbindelse blev der kigget nærmere på Archimedes-pumpen
År 300 f.Kr. opfandt Archimedes en pumpe, som skulle hjælpe landmænd med at trække vand fra floderne op til deres marker. Princippet er i sin enkelthed et hult rør, hvor en roterende spiralformet snegl – eller snekke – indeni røret trækker vandet op.
For at kunne håndtere kapaciteten i Aabenraa bliver hver snekkepumpe to meter i diameter. Det giver en bredde i sneglen, hvor er plads til fisk uden at skade dem.
8.000 liter åvand i sekundet
Snekkepumpen er velkendt på f.eks. renseanlæg og i pumpestationer i marsklandet, fordi den kan løfte store vandmængder over en kort løftehøjde. Det er, hvad vi har brug for i Aabenraa, hvor der skal flyttes indtil 8 m³ i sekundet, hvis vandstanden i åen skal holdes nede.
Anlægget har plads til fire snekkepumper, men i første omgang vil kun tre pumper blive installeret. Den fjerde pumpe forventes at blive etableret omkring år 2050, hvis klimafremskrivningerne holder stik.
Teknikrummet er hjernen
Teknikrummet er pumpesluseanlæggets hjerne. Det er her, vi kan tilgå og servicere snekkepumperne og deres motorer. Her kan vi holde øje med det hydrauliske system, der kan åbne og lukke portene
Men vigtigst er faktisk, at det er også her, computeren står. Slusepumpen er nemlig et automatiseret system, der på baggrund af data ud fra en vandstandsmåler i fjorden og Mølleåen, kan beregne, hvornår den skal lukke porten.
På indersiden og ydersiden af porten sidder derudover også en vandstandsmåler, som kan holde øje med, hvad er vandstanden er inde i slusepumpen. Det er styrende for, hvor meget vand den så begynder at pumpe, om den henholdsvis tænder en, to eller tre snekkepumper.
Se Aabenraa og styrt om
“Se Aabenraa og Styrt om” er overskriften på en gammel turistplakat. Men ordene er ikke helt skæve, når det kommer til udsigtsposten på pumpeslusen.
Udsigtsposten øverste på pumpeslusen har ikke en egentlig funktion for pumpeslusen.
Arkitektens tanke var, at pumpeslusen skulle have klare referencer til skibe, som ligger til kaj. Og i et gammel skib er der naturligvis en udsigtspost i masten.
Og med en plads 9 meter over havets overflade, så mon ikke man kan se til Styrt Om.