Arwos A/S

Sådan renser vi spildevandet

3/3 I denne artikel kan du læse mere, om hvad sker med spildevandet, når du sender det ud i afløbet

Vandets kredsløb eller cyklus kan tegnes ret simpelt.

For vandet vandrer i en ring. Så når du hælder vand i håndvasken, er det faktisk muligt, at du selv skal sluge de samme dråber igen senere i livet. Tænk lige over det…

I denne artikel starter vi ved kredsløbets nummer 2 og frem til 4. God læselyst!

2.

Ud gennem afløbet

Når vandet løber ud gennem afløb og kloak, venter der et omfattende underjordisk system, som er klar til at tage imod vandet – eller spildevandet – som det nu hedder.

Kloakrørene, som ligger på husejerens grund, ejes af husejeren. Det er først ved skelbrønden, at opgaven med spildevandet skifter hænder. I skelbrønden kobles den offentlige – dvs. Arwos’ – og den private kloak sammen. Spildevandet ledes herfra ud i den offentlige kloak.

Der findes mange forskellige typer af kloakker. De tre hyppigste er:

  1. Separat kloak: Spildevandet ledes for sig selv i sit eget ledningsnet. Regn-, tag- og overfladevand ledes også i sit eget system. Her fra ledes vandet f.eks. et centralt regnvandsbassin, hvor vandet gennemgår en naturlig rensning, inden det ledes ud i en nærliggende sø, fjord eller åløb. Læs mere om regnvandsbassiner her…
  2. Fælleskloak: Spildevandet og regnvandet ledes i samme kloakledning. Det betyder, at alt vandet ledes mod renseanlægget, hvor det renses.
  3. Spildevandskloak: Her ender kun spildevandet i kloakken. Regnvandet ledes i stedet ud i haven eller i faskiner. Det er kun muligt, hvor jorden er sandet og nemt kan lede regnvandet væk.

Pumper løfter spildevandet

Vand løber ikke op ad bakke. Det er helt sikkert.

Kloakrørene er derfor lagt, så der er et fald. Men ind i mellem er vi nødt til at hæve spildevandet, så det igen kan rende med faldet i kloakken. Spildevandet hæves i pumpestationer. Dem har vi i alt 471 af.

Nogle er meget små og betjener spildevand fra et eller to huse. Andre flytter spildevand fra flere hundrede huse. Fælles for pumperne er, at de har bøvl med det skrald, som du måske smider i toilettet. Vatpinde kan slå de mindste pumper ud, mens klumper af vådservietter udfordrer selv de største pumper.

På figuren herunder kan du se, hvordan en større pumpestation virker.

Vil du vide mere?

  • Video: Kom med på rundvisning på Arwos’ største pumpestation på Gasværksvej i Aabenraa her… (4:02)
  • Link: Læs mere om bøvlet med skrald i pumperne her…

3.

Vandet renses på renseanlægget

Når spildevandet ankommer til renseanlægget, bliver det i første omgang renset mekanisk. Det betyder, at spildevandet indledningsvist bliver ledt gennem riste, der fjerner sten, papir mv.

Herefter bliver spildevandet med lav hastighed ledt videre gennem et sandfang, hvor sand og grus bundfælder og kan fjernes. Fedt og olie samler sig i overfladen, så det kan skrabes af. Det er vigtigt at fjerne både fedt og sand, fordi det ellers kan ophobe sig andre steder i anlægget.

Efter den mekaniske rensning indeholder spildevandet fortsat store mængder organisk stof, kvælstof og fosfor, der vil forurene i naturen, hvis ikke det blev fjernet på renseanlægget. I den biologiske rensning bliver spildevandet blandet med biologisk slam.

Herefter starter en fascinerende proces, hvor millioner af mikroorganismer arbejder sammen for enten at optage det organiske stof eller omdanne næringsstofferne til harmløse gasarter som kuldioxid og frit kvælstof.

De organiske affaldsstoffer er nu optaget i det biologiske slam, der vil samle sig i bunden af tankene. Slammet har et højt indhold af mikroorganismer, og dele af det bliver brugt som led i en ny biologisk renseproces, mens andet bliver taget fra. Det rensede spildevand bliver ledt videre, filtreret og iltet, inden det uden problemer kan ledes ud i vandløb og have.

Overskudslammet bliver ført til rådnetanke, hvor det bliver nedbrudt og afvandet. Herefter afsættes det til som biogødning til konventionelt landbrug.

Se mere:

  • Video: Se med, når slammet køres til landbrugsjord her… (2:23)
  • Video: Se affaldet/ ristegodset, som pilles fra på renseanlægget her… (7:25)
  • Video: Rundvisning: Sådan renser vi spildevandet her… (8:09)

Kom på besøg

Husk at klassen kan få en rundvisning på f.eks. det lokale renseanlæg. Kontaktinfo findes her…

 

4.

Det rensede vand ledes ud i fjorde og åløb

Arwos har i alt syv renseanlæg rundt i Aabenraa kommune. Det betyder også, at vi har syv steder, hvor vi udleder det rensede spildevand. Det kalder vi for recipienten.

Arwos udleder i dag til Flensborg Fjord og å-løb, der leder til Vesterhavet, Lillebælt og Aabenraa Fjord.

Der er forskellige krav til det spildevand, vi udleder alt afhængigt af recipienten. Det betyder, at kravene til det rensede spildevand fra rensningsanlægget Stegholt ikke er de samme som grænseværdiener til det rensede spildevand fra rensningsanlægget i Gårdeby ved Tinglev.

Gårdeby udleder til et å-løb, som er mere følsom overfor tilførsel af nærringstoffer sammenlignet med Aabenraa Fjord, som Stegholt udleder til. Det skyldes bl.a. at Fjorden er stor, og der er masser af vand, som kan fortynde det rensede spildevand.

F.eks. er der i Gårdeby et krav om, at iltmætningen i det rensede spildevand skla være 50%. Altså skal der være masser af ilt i vandet. Det skyldes, at der i det rensede vand stadig er nogle stoffer, der kræver ilt. Det er der også i vandet i å-løbet, men her sikrer vi os, at vi ikke tilføre stoffer, der bruger ilten i å-løbet. For uden ilt i vandet, dør mange af vandinsekterne.

Det kan siges ganske kort: Dér, hvor recipienten er sårbar, har vi øgede krav til rensnings.

Stadig ikke 100% rent

Selv om det rensede spildevand er renere end kravene, så er det ikke uden udfordringer.

Vandmiljøet i Danmark har det nemlig ikke for godt. I det rensede spildevand er der kvælstof og fosfor.  Selvom det er i små mængder, er det sammen med gødning fra landbruget en udfordring for både vandløb og fjorde.

I vandløb fungerer overløb af spildevand som gødning og stimulerer vækst af planter og alger i vandløbet. Disse planter har behov for ilt for at vokse. Dermed risikerer overløb at sænke iltkoncentrationen, hvilket kan være farligt for dyrelivet i området.

I søer er fosfor fra spildevandet den store synder. Når fosforen bundfælder, giver den næring til algerne i søen. Algerne bruger ilt til at vokse, hvilket kan resultere i iltsvind, hvis søen i forvejen er iltfattig.

Det er også grunden til, at der er et voksende fokus på bedre vandmiljø. Det kommer til at stille krav til selskaber som Arwos og til alle andre, der påvirker vandmiljøet. Kravene til vores anlæg vil helt sikkert ændre sig med tiden.

Vil du vide mere?

  • Link: MiljøGIS-kort fra Miljøstyrelsen: Se hvordan vandmiljø har det nær dig her…

Gør en indsats derhjemme

Nedenfor er listet en række ting op, som man kan gøre derhjemme for at lette rensningen.

  • Skyl aldrig bleer, bind, vatpinde, kaffegrums, kattegrus m.v. ud i toilettet
  • Hæld aldrig maling, terpentin eller andre skadelige stoffer ud i vask, toilet eller afløb
  • Hæld aldrig fedt i køkkenvasken – brug affaldsposen i stedet
  • Rens vandlåse og gulvafløb med jævne mellemrum
  • Hold øje med pumper, højvandslukker m.v., så de er rene
  • Rens husets tagrender hvert efterår, så bladene ikke stopper nedløbet
  • Rens sandfanget i nedløbsbrønden og ved tagnedløbet mindst en gang om året
  • Løft en gang imellem dækslet på husets rensebrønd og se, om der er begyndende tilstoppelse
  • Hold øje med terrænet rundt om brønde – hvis jorden sætter sig, kan det være tegn på fejl i kloakken
22. april 2024

Driftstatus

Ingen aktuelle driftforstyrrelser

Åbningstider i dag

Genbrugspladser

Aabenraa
08:00 - 18:00
Padborg
10:00 - 17:00
Tumbøl
10:00 - 17:00
Kliplev
Lukket
Kobro
10:00 - 17:00

Mini-genbrugspladser

Stubbæk
Lukket
Løjt
Lukket

Genbrugsbutikker

Padborg
10:00 - 17:00
Aabenraa
10:00 - 17:00
Kundeservice
08:30 - 15:00
→ Se alle åbningstider og adresser
22. april 2024

Driftstatus

Ingen aktuelle driftforstyrrelser