banner min kloak og spildevand2017

Min Kloak og Spildevand

Nedenfor har vi samlet information om en stribe gener og udfald, og hvad du kan gøre.

Hvis du har spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte Kundeservice på tlf. 7693 0000.

Uden for normal åbningstid kan du kontakte Falck ved akutte hændelser - eks. forstoppelse eller brud på offentlig kloak. Falck kan kontaktes tlf. 7022 0366.

 

FORSTOPPELSE og opstuvning i kloakken

 

Forstoppelse opleves ved at vandet stiger i toilettet, spildevand står op i brusekabine mv.

Er din skelbrønd fuld af vand?
Skelbrønden er den brønd, som ligger tættest på vejen.

Nej, den er tom.
I så fald er forstoppelsen på i rørene din grund og dermed dit eget ansvar. Kontakt evt. aut. kloakmester.

Ja.
Ring til Arwos Kundeservice på tlf. 7693 0000, så kommer vi og renser kloakken. Uden for åbningstid kan Falck kontaktes på tlf. 7022 0366

LUGTGENER fra kloakken

Kommer lugten inde fra huset?
Tjek evt. om dine vandlåse er fyldt med skidt eller udtørrede. I så fald rens eller lad vandet løbe i ti minutter.
Tjek evt. skelbrønden. Er den tom, kan det være tegn op forstoppelse i kloakken på egen grund. I så fald bør en kloakmester kontaktes.

Kommer lugten uden for huset?
Kommer lugten fra din skelbrønd eller hovedledning kontaktes Arwos Kundeservice på tlf. 7693 0000. Uden for normal åbningstid kan du kontakte vagten via Falck på tlf. 7022 0366.

Se evt. under punktet "Forstoppelse og opstuvning i kloakken".

DÆKSLER i uorden

Er dækslet på offentlig areal i stykker, vipper eller mangler?
Kontakt Arwos Kundeservice på tlf. 7693 0000. Det vil være en stor hjælp, hvis du tager et foto, som kan eftersendes pr mail e.lign.

Er vejristen defekt?
Vejafvanding er kommunens opgave. Derfor bedes du kontakte Vej & Park på tlf. 7376 7500. Du kan evt. tippe kommunen på deres hjemmeside.

Er der noget i vejen med dækslet på din egen grund?
Det er grundejerens opgave at vedligeholde dæksler på egen grund. Det gælder også skelbrønde.

BRUD på kloakledning

Er der opstået hul eller sætning på egen grund?
Kloakken på egen grunden er ikke Arwos' ansvar. Du bør kontakte en kloakmester istedet.

Er der opstået hul eller sætning på offentligt vej eller areal?
Kontakt Arwos Kundeservice hurtigst muligt på tlf. 7693 0000. Er det uden for åbningstiden kontaktes vagten på tlf. 7022 0366

ROTTER

Har du set rotter?
Det er kommunen, som varetager rottebekæmpelse. Kontakt Aabenraa Kommune tlf. 7376 7676

Er der rottehuller ved din kloak inde på grunden?
Ring til Kommunen eller en kloakmester, der kan undersøge den private kloak for brud.

Er der rottehuller fra skel og ud på offentligt vejreal mv.?
Kontakt Arwos Kundeservice på tlf. 7693 0000. Arwos undersøger evt. brud på den offentlige kloakledning og foretager evt. reparation.

TILMELD eller afmeld SMS ved driftsforstyrrelser nær dig

Det kan være meget rart at vide, hvis der er problemer med kloakken, der hvor du bor. Derfor kan du gratis tilmelde dig en SMS-ordning ved driftsforstyrrelser.

Via nedenstående modul kan du:

  • Tilmelde flere mobiltelefoner: Hvis du fx. ejer et sommerhus eller er vicevært, kan du med fordel tilmelde et mobiltelefonnummer for forbrugsadressen. Det gælder også, hvis du har firmatelefon, hemmeligt nummer eller taletidskort, da telefonen i så fald ikke vil være registreret på din bopæl. Samme telefon kan være tilmeldt på flere adresser – fx hvis du gerne vil have relevant information vedrørende både sommerhus og helårsbolig.
  • Tilmelde en e-mail adresse, hvis du foretrækker at få besked på mail.
  • Afmelde mobiltelefonnummer og/eller e-mail adresse. Det kan fx være, hvis du ikke ønsker, at dine børn skal modtage sms-beskeder fra Arwos.

Får du nyt mobilnummer, registreres det automatisk på din adresse, så du behøver ikke at gøre noget i den forbindelse, hvis du gerne vil modtage sms’er fra Arwos.

Du er altid velkommen til at kontakte vores Kundeservice på mail: kundeservice@arwos.dk Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  eller på telefon 7693 0000. Vi hjælper gerne med at til- og afmelde mobiltelefoner.

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • tilmeld dig sms service
    Tilmeld dig SMS-service
  • bibliotek
    Bibliotek
  • Priser
    Priser