På vej mod færre overløb…

Dette indlæg er opdateret i juli 2021 . Der tages forbehold for ændringer

Spildevand hører til i kloakken. På den måde sikre vi, at spildevandet renses af hensyn til din sundhed og miljøet. Alligevel sker det, at kloakken løber over.

På denne side har vi samlet de hyppigste spørgsmål til overløb. Men inden du giver dig i kast med disse, kan du med fordel se denne video

Her får du et indblik i, hvorfor og hvad der sker under jorden, når kloakken løber over:

På vej mod et overblik

Det gør ondt på den faglige og grønne stolthed, når der er overløb. Men det fortæller også om de klimaudfordringer som Arwos og mange andre står overfor.

Arwos er opmærksom på problemerne og er ved at få et klart overblik over vores ledningsnet. Arwos’ bestyrelse har i oktober 2020 besluttet, at vi i løbet af 5 år skal have et fuldt overblik over overløb.

Vi er pt. i gang med at tjekke:

• At vi får de rette data ud af de målerne, som allerede er etableret
• hvor er problemerne størst.
• Om vi kender alle bygværker og overløb? Kloaksystemet er nogle steder meget gammelt og fra en tid, hvor man løbende “bare byggede på”, som behovet voksede. Det betyder, at ikke alle ledninger og bygværker er registeret. Derfor er fokus i første omgang rettet på, hvor der er miljøproblemer.

Se hvordan arbejdet foregår her:

Undersøgelsen skal bruges som et beslutningsgrundlag til, hvilket system, der fremadrettet skal etableres, når kloakken skal renoveres og hvor der først skal sættes ind. På den måde kan vi også nemmere vurdere, hvor vi med forbedringer får mest miljø for pengene.

Det er dog vores vurdering, at vi over tid bliver økonomisk reguleret efter, hvor meget vi udleder – også via overløb. Derfor er det en god idé at komme i gang nu.

Få svar på dine spørgsmål

Hvad er et overløb?

Myndighederne skelner mellem 4 typer af overløb

1. Driftsoverløb: Denne type overløb sker når kloakken er fyldt op og fungerer som en form for ventil, hvor kloakken kan løbe over ved brønde og bygværker, som er konstrueret til det, netop når systemerne overbelastes. Driftsoverløb er bl.a. etableret for at undgå at spildevandet stuver op i private hjem. I så fald er ikke kun miljø men også sundhed på spil. Driftsoverløb kan ske på to måder:
   • Overbelastning: En overbelastning kan være et skybrud og langvarige regnvejr hvor kapaciteten i kloakken udfyldes med regn- og overfladevand. Alternativet er,
   • Indsivning. I våde perioder – typisk i vinterhalvåret – stiger grundvandsstanden og strømmer ind i sprækker og samlinger i både den offentlige og private kloak. Især i den vestlige del af Aabenraa Kommune er der steder med højt grundvandsspejl, hvor vandet siver ind i kloakken.

De målte og beregnede mængder fra driftsoverløb indberettes hver år til Aabenraa Kommune, som sender det til Miljøstyrelsen.

2. Nødoverløb. Et nødoverløb kan f.eks. ske ved strømsvigt, hvor en pumpestation sætter ud, og spildevandet derfor løber over. Når det sker, indberettes det til de relevante miljø-myndigheder, som i samspil med Arwos sikre den fornødne oprydning.

1. Nedlagte og blokerede bygværker. Under tiden er enkelte bygværker blevet blokeret eller sløjfet. Dermed burde der ikke længere ske overløb herfra. Men gamle kort kan være misvisende, og derfor sker det, at vi genopdager et bygværk med overløb.
   Når det sker, sikrer vi en definitiv sløjfning eller får registreret bygværket. Det kræver udledningstilladelser mv., som vi søger via myndighederne.
2. Overløb på renseanlæg. Ved ekstremt regnvejr – eksempelvis et voldsomt skybrud – kan selve indløbet på renseanlægget blive så overbelastet, at det går i overløb. Der kan også ske overløb internt på renseanlægget, hvor et eller flere rensetrin ”springes over”, f.eks. i tilfælde af overbelastning eller driftsforstyrrelser som pumpesvigt eller lignende. Det sker heldigvis sjældent. Når det sker, indberettes det til de relevante miljømyndigheder, som i samspil med Arwos sikre den fornødne oprydning.

Hvor meget udleder Arwos ved overløb om året?

Vi har endnu ikke målere på alle vores bygværker. Når Aabenraa Kommune indberetter overløbsmængder sker de på baggrund af delvist målinger i bygværkerne og teoretiske beregninger, hvor vi ikke har målere.

Beregningerne bygger på materiale fra spildevandsplaner, nedbørsmængder mm. Tallene er meget usikre. Det er også derfor, at Arwos pt. arbejder på opsætning af målere flere steder.

I 2020 rendte ca. 135.000 m³ fortyndet spildevand (målt & beregnet) i overløb.

Hvor har Arwos udfordringer med overløb?

Kapacitetsproblemer ved regnvejr er overvejende et byproblem, fordi områderne er befæstet. Dvs. fyldt ud med bygninger, veje mm. Det er også derfor, vi de seneste år har fokuseret på klimatilpasningen af Aabenraa midtby. Separeringen og klimatilpasningen fra 2014-2017 har reduceret overløb i Aabenraa fra ca. 35.000 m³/år til ca. 3.000 m³/år.

I Løjt er vi pt. i gang med en fuld separering af byen. Ligeledes har vi planer om samme i Styrtom i løbet af en årrække.

Der er dog også udfordringer – og løsninger på vej – andre steder i Aabenraa Kommune:

1. De største problemer er i Bylderup-Bov og Rens – også selv om kloakken her kun leder spildevand. Her er udfordringen stigende grundvand, som siver ind både i den offentlige og private kloak. I langvarige regnperioder kan kloak og pumper ikke følge med fordi grundvandet stiger, og det fortyndede spildevand stuver op i kloakken og løber over flere steder.Løsning: Fra 2012-2018 har Arwos – alene i Bylderup-Bov – brug 7,7 mio. kr. på at tætne kloakledninger og brønde, men uden nogen effekt. Vandet finder nye veje. Det gælder eksempelvis gennem private stik. Ved de seneste års ekstreme vejrhændelser har kloakkens kapacitet været overskredet. Her forsøger vi at opretholde vores serviceforpligtigelse

Du kan læse mere om udfordringer her…

En styregruppe mellem Aabenraa Kommune og Arwos har besluttet, at vi de kommende år – formentlig ca. 5 år – indtil vi har fundet og implementeret en permanent løsning, transporterer alt vandet væk. . I tilfælde af et vådt år vil der i perioder være døgndrift med tankbiler (ca. 15-18 gange i døgnet i kortere perioder)

1. I Kruså langs Flensborgvej er der en del kortslutninger, dvs. regn og spildevandssystemet er koblet sammen.Løsning: Vi kan ikke bare fjerne kortslutningerne, fordi vi ikke ved, hvad konsekvensen er – eks. at kloakvand opstuver i kældre. Vi planlægger derfor at undersøge og beregne hele oplandet, så vi kender dimensioner og faktiske belastninger. Beregningerne indgår i et senere anlægsprojekt i området.
2. Vi har også uløste udfordringer omkring Varnæs/Bovrup. Området er endnu ikke fuldt kloaksepareret, selvom det tidligere har været udpeget i en spildevandsplan. Det betyder, at der er nogle kapacitetsproblemer og der ligger nogle gamle påbud og forbedringskrav fra myndighederne.
   
   Løsning: Vi planlægger et anlægsprojekt, som skal realiseres de først kommende år.

Hvor fortyndet er spildevandet fra overløb?

Det afhænger naturligvis af, hvor meget spildevand, der er i kloakken og hvor meget regnvand/grundvand, som ledes ind i kloakken. Derudover har typen af vejrhændelsen stor indflydelse:

Ved intensive regnskyl kommer regnvandet med en sådan kraft, at spildevandet i ledningerne ”skydes” afsted i rørene. Det betyder, at store dele af stofmængderne ledes til renseanlægget, inden overløbet indtræder, og overløb vil derfor udgøres af en stor andel regnvand.

Ved længerevarende regnvejr med mindre intensitet har stofmængderne ”svært ved at komme væk” i de fyldte ledninger. Det betyder, at der er større stofmængder i overløb fra længerevarende regnhændelser.

Eksempel: I februar 2020 var Arwos i medierne, fordi vi havde et overløb på 500 m^³ fra en brønd til en mark på Gårdebyvej nær Tinglev. Overløbet skete efter en lang periode med regn suppleret med store indsivningsmængder i kloakken i området.

Brønden er den sidste inden Gårdeby renseanlæg. Få dage før overløbet lavede vi en prøve i indløbet på renseanlægget. Nedenfor ses den organiske stofmængde i spildevandet sammenlignet med sommerhalvåret, hvor indsivningen – og dermed fortyndingen – af spildevandet er mindre.

Ud fra prøverne antager vi at spildevandet er ca. fortyndet 1:10.

Er spildevand fra overløb farligt?

Når man taler om spildevand som ”farligt”, er det vigtigt at skelne mellem sundhed og miljø:

Sundhed: Spildevand er farligt, fordi der er sygdomsfremkaldende bakterier i spildevand. Det er bl.a. derfor, man måler efter E. Coli på badestrande, og det er et af kriterierne for at kunne hejse det blå flag. Det er dog vigtigt at forstå, at det blå flag ikke kan bruges som en markør for miljøtilstanden på stranden – kun om det er en god badestrand.

Miljø: Når vi får en udledningstilladelse til overløb, ser myndigheden på, hvor følsom udledningsområdet – kaldet recipienten – er.

I alt spildevand er der næringsstoffer som kvælstof og fosfor. I vandløb fungerer overløb af spildevand som gødning og stimulerer vækst af planter og alger i vandløbet. Disse planter har behov for ilt for at vokse. Dermed risikerer overløb at sænke ilt-koncentrationen, hvilket kan være farligt for dyrelivet i naturen i området.

I søer er fosfor fra spildevandet den store synder. Når fosforen bundfælder, giver den næring til algerne i søen. Algerne bruger ilt til at vokse, hvilket kan resultere i iltsvind, hvis søen i forvejen er iltfattig.

Hvem har ansvar for overløb i Aabenraa Kommune?

Arwos har naturligvis ansvar for de overløb, der sker fra vores system.

Det er vigtigt at forstå, at der er flere, som skal løse opgaven:

Arwos: Har ansvar for et ledningsnet, som lever op til gældende krav og regler

Aabenraa Kommune: Miljø-myndighed, der udsteder udledningstilladelse, indberetter overløbsmængder til Miljøstyrelsen, udarbejder spildevandsplan med indsatser mm.

Miljøstyrelsen: Tilsynsmyndighed, der skal kontrollere, at udledningstilladelser overholdes mv.

Hvor meget belaster Arwos og andre forsyninger naturen?

Som beskrevet tidligere er vi pt. i gang med at finde en løsning, så vi får målere på vores overløbsbygværker. På den måde får vi et mere præcist billede af, hvor og hvor meget Arwos belaster lokalt.

Ifølge Miljøministeriet er det ”1-2 procent af udledningen af kvælstof på landsplan (der) kommer fra overløb af urenset spildevand. Landbruget står for 60-70 procent af kvælstofudledningen på landsplan. Resten af kvælstoffet stammer fra naturlig udvaskning fra jorden og fra bl.a. den almindelige udledning af renset spildevand fra byer, industrielle udledninger og spredt bebyggelse.

Overløb førte i 2018 til en udledning på 715 tons kvælstof. Det svarer til omkring 1,5 procent af alle kvælstofudledningerne. Det spildevand, der blev renset og efterfølgende planmæssigt udledt til vandmiljøet indeholdt fire gange så meget kvælstof, i alt 3.127 tons kvælstof”.

Læs evt. mere i artiklen ”Forstå overløb – hvorfor er der spildevand i havet” – 3. juni. 2020: